Selvfølgelig gør jeg det!
De er bare ret store engang i mellem ;-)
Dette er f.eks den fjerde strikkeprøve til Sommer i Tokyo af Marianne Isager!
Første gang slog jeg op til str. L (288 m) på p 3. Jeg kunne dog allerede efter et par cm se at den blev alt for stor. Så trævlede jeg det hele op.
Anden gang slog jeg op til M (256 m) på p 3. Strikkede 8-10 cm før jeg opdagede at jeg havde glemt at tage ud efter ribben. Så trævlede jeg det hele op igen.
Tredje gang slog jeg igen op til M på p 3. Strikkede 8-10 cm før jeg blev enig med mig selv om at det var for løst. Trævlede op til ribben og strikkede op på p 2,5. Blev enig med mig selv om at det så dumt ud, at ribben var på p 3 og resten på p 2,5 Trævlede så det hele op, igen igen.
Fjerde gang på p 2,5 og str. M ser det nogenlunde ud. Jeg er lidt i tvivl om det er for stramt nu? Måske jeg syntes den er lige det mindste? Hmmm. Jeg overvejer lige om der skal et femte forsøg igang :-)