- Faktaboks
- Mønster: Klodshans fra Annette Danielsens "Det er ganske vist"
- Garn: Geilsk bomuld/uld, købt på udsalg imellem jul og nytår
- Forbrug: 150 gr. Garnet blev strikket dobbelt.
- Farve: Frisk forårsgrøn. Desværre dårligt gengivet på billedet.
- Pinde: 3
- Str: 2/4 Masker efter str. 2 - mål efter str. 4
- Bemærkninger: Jeg er alvorligt bange for at den er for lille. Min bror har lige sendt mig mål af drengene, og de er altså vokset en del siden jeg sidst så dem. Så hvis den er for lille må de jo forære den væk.
I tirsdags var jeg til strikkecafe i Fandango, hvor aftenens emne var dobbeltstrik. Jeg var ellers overbevist om at det var helt håbløst for mig at lære, da jeg strikker vrang på en meget mærkelig måde (farmors egen opfindelse) men det viste sig at det faldt mig meget naturligt at strikke det, ja man kan vel nærmest kalde mig et naturtalent :-D (det blev Ina og jeg ihvertfald enige om at vi var, der var jo ikke andre der ville sige det! haha)
Her er hvad jeg fik produceret, og det er ihvertfald en teknik jeg skal igang med at lave noget mere af!