Det har været en dejlig jul.
Den blev holdt her hos os, sammen med Pers lillebror, hans kone og børn, samt mine svigerforældre.
Vi havde en rigtig hyggelig jul, med god mad, fantastiske gaver og dejligt selskab.
Så kan man vist ikke ønske sig mere.
Selvom optakten faktisk var lidt hektisk!
Min svigermor havde klaget over at min svigerfar havde prikket hende i øjet en nat, så hun havde problemer med øjet.
Efter et par dage, kom hun endelig til læge, der straks sendte hende videre til en øjenlæge.
Han konstaterede at hun havde haft en blodprop i øjet, og han sendte hende videre på hospitalet.
Dette skete i tirsdags.
Onsdag morgen kl. 9 mødte Per så op på hospitalet med sin mor til div, undersøgelser.
Det endte med at tage i alt 10 timer!
Det viste sig at hun havde en forkalkning af en hovedkranspulsåre, så hun skal opereres i næste uge!
Hun har det heldigvis godt, og er ved godt mod.
Men det er da lidt af en forskrækkelse at få.
I løbet af onsdagen måtte Per også forlade sin mor et par gange, da han skulle handle ind til juleaften, køre Emil ind til byen, da hans computer pludselig ikke virkede!! (og udsigten til en hel jul uden computer ikke duer) og hente mig fra arbejde.
Da jeg var hentet, satte jeg Per af på hospitalet, kørte hjem og hentede Emil, kørte ham ind til byen, så han kunne få sin computer, derfra direkte til hospitalet og køre min svigermor hjem, og så kunne vi alle komme hjem og smide benene op!!
Puha!! Sikke en start på julen
Heldigvis har resten af julen været rolig og stille :-)
Og nu skal I simpelthen se de fine julegaver jeg har fået!!
Den allerbedste gave var til Per og jeg, fra Line og Emil.
De havde været til fotograf og fået taget et billede til os.
De næstbedste gaver var fra Per, Line og Emil
Halskæde og øreringe, formet som hjertet, der er blevet Garnkistens logo.
Øreringene, endda med små sten i.
Jeg blev meget overrasket og glad,
Det er nogle meget smukke gaver:
Sidst men ikke mindst!
En ny telefon!
Jubii!!
Det er vel nok en stor opgradering at gå fra en Iphone 4 (der haltede gevaldigt) til en Iphone 6S.
Glæder mig især til at få taget nogle meget bedre billeder!
Jeg har også fået installeret Open Live Writer, på computeren.
Den ligner Windows Live Writer rigtig meget, og jeg glæder mig til at lave flere indlæg til jer, hvor jeg er tilfreds med opsætningen.