I mellem jul og nytår fik jeg en chokerende nyhed.
Gitte fra Kreativiteter vågnede ikke op, d. 24. dec.
Der var ingen forvarsel, hendes hjerte holdt pludseligt op med at slå, imens hun sov.
(Billedet lånt fra Gittes IG)
Gitte og jeg har kendt hinanden i mange år.
Vi mødtes igennem en af mine svigerinder, der havde været veninde med Gitte i (nu) mere end 38 år.
På det tidspunkt var jeg begyndt at følge forskellige blogge. Gittes var selvfølgelig en af dem.
Til en familiefest sidder vi ved siden af hinanden, og vi taler (selvfølgelig) om strik og blogge.
Hun puffer til mig og siger at det kan jeg da sagtens finde ud af.
Så jeg går hjem og kommer i gang.
(World Wide Knit in Public Day).
Vi var ikke specielt imponerede, og blev enige om at det kunne vi da gøre bedre ;-)
Derfor inviterede vi alle der kunne være interesserede, til at komme hjem til mig og strikke.
Således startede Strikkesøstrene.
Vi har haft så mange dejlige oplevelser sammen.
Ture til Fanø, Todbjerg og Garnstafet.
Strik hos hinanden i haven eller stuen.
I starten altid med kaffe og kage, nu udvidet til frokost efterfulgt at kaffe og kage.
Vi holder julefrokost med pakkeleg.
Der bliver altid (udover strik) altid snakket om familie, venner, problemer, glæder og sorger.
Gruppen har sagt farvel til medlemmer og sagt goddag til nye.
Og nu har vi også sagt farvel til Gitte.
Hun blev kun 56 år.
Jeg håber hun nu sidder i strikkehimlen, sammen med
Irene og
Anne.
Det er svært at finde ord.
Faktisk er det meget nemmere at opremse hvordan vi mødtes og hvad vi har lavet sammen.
At skrive hvad Gitte har betydet og hvordan Gitte var, det er meget sværere.
Gitte, som elskede sin familie, og efterlader Lise, Søren og Jørgen, der nu skal finde vej i livet uden hende ved deres side.
Gitte, som strikkede de fineste ting, og havde rødglødende pinde.
Gitte, der arbejde meget, men altid havde tid til venner og familie, en løbetur eller gåtur med hunden.
Gitte, som var så stor en del af vores liv og strikkeliv.
Hun efterlader et stort hul i vores alles liv.
Hun vil altid leve videre i vores hjerter.