torsdag den 31. oktober 2013

En cardigan på 2 dage??

Nej, det lover jeg, at jeg ikke gør igen ;-)

Denne her har taget noget længere tid.

IMG_8220

På den anden side, regnede jeg ud at det tog ca. 2 timer at strikke et nøgle, og der er brugt ca. 17 ngl, så i alt er der brugt 34 timer. Det er da også næsten 2 dage ;-)
Igen er det et ønske fra Line. Dejligt at hun har fået lyst til hjemmestrik fra mor ;-)
Satser på at få lov til at tage billeder med indhold, når hun kommer og henter den. Så skal i selvfølgelig nok få dem at se.

  • Faktaboks
  • Lang cardigan af Sys Fredens
  • Garn: Rustic fra Hjertegarn
  • Farve: Råhvid
  • Str. S
  • Pind: 7
  • Lager: Nej
  • Forbrug: 408 g
  • Bemærkninger: Jeg har lavet lommer i stedet for bælte (efter ønske)

IMG_2131

P.S.Tænk at det kan være så svært at strikke 1 ret – 1 vrang?? Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg endte som på (det i øvrigt meget dårlige) billede. Hold da op, hvor har jeg pillet op mange gange!

IMG_2128

Emil havde sørme også ønsket noget hjemmestrik. Et blødt, sort halsrør. Og straks går man jo i gang. Det tager ikke ret lang tid at strikke, måske kun 2 dage? ;-)
En af pigerne i hans klasse ville gerne have et magen til, så hun ville lige have opskriften, så hun kunne sætte sin mor igang :-)

  • Faktaboks
  • Garn: Chunky fra Hjertegarn
  • Farve: Sort
  • Pind: 12
  • Lager: Nej
  • Forbrug: 200 g
  • Forbrug i år ialt: 7.979 kg
  • Bemærkninger: Jeg slog 143 m op, strikkede perlestrik rundt og lukkede af. Nemmere kan det vist ikke være. Jeg har strikket efter samme princip flere gange. Du kan se dem her.

Hvad er der ellers sket?
Jeg var på Kreativ Messe i Fredericia, i søndags. Gik et par hurtige runder. Fandt ikke rigtig noget fantastisk.
Købt kun 2 ngl. garn (HOOOST)

IMG_8223

    Til gengæld er det jo verdens lækreste garn, og så snakker vi slet ikke om prisen, VEL!!
     
    Jeg har hjulpet en bekendt med at finde ud af noget strikketøj. Godt det ikke er mig, der skal strikke den bluse siger jeg bare!
     
    IMG_8224IMG_8226
     
    Hun vil lave en kopi af den grå bluse, og var gået i gang med 5 tråde på p.25!
    Jeg syntes det var for løst, så jeg strikkede en prøve på p.20. Det blev meget bedre.
    Desværre (eller heldigvis) kan min arm ikke klare så tykke pinde, så hun må selv strikke den færdig ;-)
     
    Ellers er er vist ikke sket det helt vilde. Dagene flyver afsted, både med og uden storm :-)
     

tirsdag den 15. oktober 2013

Ikke helt tilfreds..

Jeg har “begået” en trøje.
Desværre er jeg ikke helt tilfreds.
                   IMG_8214IMG_8215
Opskriften er fra et Lang Yarns hæfte. Den er strikket “almindeligt” nede fra og op og der er brugt 12 ngl.
Jeg havde dog kun 10 ngl, og besluttede at strikke den oppefra og ned i stedet for.
IMG_8218Så fik I også lige et glimt af fotografen i baggrunden, med matchende t-shirt :-)
Der er 2 ting jeg er utilfreds med.

Den ene er mine udtagninger i raglan. På billedet af den originale bluse er der 6 masker i raglan. 2 ret, 2 vrang og 2 ret. Det glemte jeg desværre og har kun 2 vrang. Det er ikke ret pænt og det irriterer mig.
Jeg troede på et tidspunkt at jeg havde fået vendt blusen rundt (ved en fejl) da jeg prøvede den, da jeg skulle skille ærmer og krop (I forstår godt hvad jeg mener, ikke?) Men jeg er tror desværre ikke det er  derfor. Det er mig der har dummet mig.
Den anden ting er at blusen krøb en del i vask. Den passede i længden på ærmerne og var 3-4 cm længere i kroppen inden vask.
Den er også blevet noget mere tæt.
Jeg har strikket i garnet før og er vild med det, men kunne ikke huske at det krøb så meget.

Nå, men pyt nu med det. Jeg er sikker på jeg nok skal få den brugt. Jeg er stadig vild med garnet og denne farve.
Der er absolut ikke mere garn tilbage, så jeg kan ikke lave den længere alligevel :-)

torsdag den 10. oktober 2013

Engang imellem tager det bare lang tid, andre gange går det stærkt.

F. eks med dette halstørklæde.
Jeg tror det var i foråret jeg startede på det. Og det blev færdigt forleden dag.

Det skal dog siges at jeg kun har strikket på det på arbejde.
Og så har det ligget stille længe.
Af flere årsager: Der har været travlt i butikken (det er jo kun godt),
Der har været noget der har været mere interessant (knap så godt) og sidst men ikke mindst fordi vi har valgt at sende det neon farvede garn retur.
Og så blev jeg i tvivl, om der egentlig var nogen grund til at strikke det færdigt? Grunden til at det blev sendt retur, var, at det mistede farven, efter at have stået ude som gadevare.
Beskeden fra leverandøren var at neon farve i uldgarn ikke var lysægte! Nå, men det kunne I da godt have sagt da vi købte det!!  Heldigvis tog de det hele retur uden problemer.
Men for et par uger siden, blev jeg så enig med mig selv om at nu skulle det være færdigt, og det blev det så:-)

                      IMG_8208IMG_8209

  • Faktaboks
  • Garn: Easy Care fra Mayflower
  • Pind: 3.5
  • Mønster: Eget design (der kommer opskrift senere)
  • Farve: Koks, råhvid og neon pink
  • Forbrug: 209 g
  • Bemærkninger: Strikket rundt, så der ikke er nogen vrangpinde. Kigget kraftigt efter Mads Nørgårds mønstre.

Til gengæld er disse små kopholdere blevet færdige lynhurtigt (faktisk er det vist det man kan kalde overspringshandlinger)
For snart 2 år siden lavede vi en bunke kopholdere til Sofies Forældre (vores torsdagsstamsted) og forleden kom Ebbe (ejeren) og spurgte om vi tog imod bestikkelse. Det mente vi bestemt at vi gjorde ;-)
Deres kopholdere forsvandt! Sjovt nok, ofte efter at de var blevet spurgt om de solgte dem, og svaret var nej!!
Så de ville frygtelig gerne have nogle flere, og det lovede vi selvfølgelig at klare, både med og uden bestikkelse :-)
Jeg har fået strikket disse 6, men mon ikke der kommer lidt flere fra hånden. Det tager jo ikke lang tid at strikke dem.

IMG_8212

  • Faktaboks
  • Opskrift fra Ravelry, men har egentlig bare slået omkring 42 masker op og strikket derud af.
  • Pind 4
  • Garn: Forskellige rester
  • Forbrug: 50 g
  • Forbrug i år ialt: 6871 g
  • Bemærkninger: Ikke rigtig nogen. Mønstre fundet på hen ad vejen.

søndag den 29. september 2013

Måske du skal sætte dig ned!

Eller gøre dig klar til en rystende nyhed!

Jeg hækler!!!
Og det er endda helt frivilligt og fordi jeg syntes det er sjovt!
Ja, hvad skal det ikke ende med ;-)
Og nej. det er ikke fordi det er bedre for min arm (desværre)

    IMG_8204IMG_8206

Jeg havde et stykke tid gået og tænkt på at jeg ville lave noget af alle mine supersoft rester.
Et tæppe lå og rumsterede i baghovedet.
Det skulle være i striper og så fandt jeg Tusindsfryds DIY forklaring på grannystripes.
Efter et par forsøg, både med enkelt og med dobbelt tråd fandt jeg ud af hvordan jeg ville have det skulle være.
Og så er jeg gået i gang. Når (og hvis) jeg bliver færdig. bliver det ret stort, men der er vel heller ikke noget bedre end et stort tæppe at putte sig i :-)

Når jeg har siddet og hæklet har jeg undret mig over hvor mange rester jeg egentlig havde og de farver der var.
Flere af de grønne og turkis farver, kunne jeg se, at jeg aldrig havde lavet noget i.
Og pludselig slog det mig: Det er da Irenes rester
Så imens jeg hækler, tænker jeg på en prægtig kvinde og har døbt tæppet Irenes tæppe.

En lille bitte ting er blevet færdig.

IMG_8205

  • Faktaboks
  • Mønster: Kit købt på Fanø hos Katrinelund
  • Garn: ? Blødt og lækkert uld, måske superwash?
  • Pind: 2.5
  • Forbrug: 11 g
  • Forbrug i år ialt: 6612 g
  • Lager: Nej
  • Bemærkninger: Jeg skal vist øve mig lidt på min Fair-Isle teknik. Er ikke helt tilfreds.
    Der er garn nok i kittet til en mere, så hvorfor ikke lave den? Det er da en sød lille gaveide.
    Der er en lille fejl i diagrammet. Felt 1, række 32 skal være hvid.
    Jeg har skrevet til Katrinelund og gjort opmærksom på det.

onsdag den 25. september 2013

Fanø Strikkefestival..eller hvordan jeg blev til et æble!

Som så utroligt mange andre kvinder (og en del mænd) var jeg også på Fanø i denne weekend.

Vi var 3 der tog afsted sammen. Tina, Ina, Dorte og jeg.
Tina havde booket en luksus camping hytte allerede for 2 år siden (efter sidste strikkefestival) og det var en super lækker hytte.

Rundt omkring på øen var der strik i mange afskygninger. Båd i form af workshops, udstillinger, udsmykninger og strik der blev båret af kvinder i alle aldre, former og faconer.

            IMG_2095IMG_2099IMG_2117

                    IMG_2116IMG_2098

IMG_2107

Vi kørte fra Aarhus tidligt fredag morgen, og havde derfor hele dagen på øen. Desværre åbnede de forskellige salgsboder ikke før kl. 14, men så fik vi set udstillingen på rådhuset og Kunstladen før der var pakket af mennesker. Da der blev åbnet, fik vi også kigget, rørt og købt imens der var god plads, det var super godt.

IMG_0514

Jeg syntes jeg var meget beskeden! Bits som jeg længe har haft kig på og besluttet at jeg ville have (og derfor tæller den ikke, blev vi enige om) ;-) 3 små kits til babytøj i lækkert lambswool, 1 kit til til et mobilcover og 2 ngl Isager Merceriseret Bomuld, der skal bruges sammen med resten af det, jeg købte sidste gang jeg var på Fanø :-)
Jeg er selv ret imponeret af mig selv :-)´

Lørdag havde jeg aftalt med strikkesøstrene at vi skulle mødes til frokost i Sønderho. Vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag sammen. Tak for det, Lene. Gitte, Birgitte og Mariann.

             IMG_2111IMG_2113

Vi havde ikke meldt os til workshop, foredrag eller fællesmiddag, så i stedet hyggede vi os i vores hytte med grin, snak, strik, mad, slik lumumba, mere snak, grin og strik :-)

Det var også her at vi legede Trinni og Susannah. Vi endte med at være en vase, en pokal en klokke og jeg var et æble. Og hvem vil ikke gerne være et æble? :-) Det havde vi meget sjovt ud af, kan jeg godt fortælle jer.

På vej hjem, svingede bilen lige forbi Ho strik (det er jo næsten lige på vejen).
Der var 20 % rabat på alt og hvis man var i hendes system, fik man yderligere 10 %, så der blev shoppet ind af nogen (jeg nævner ingen navne) og jeg pudser glorien, for jeg købte ingenting!

Jeg fik hilst på mange forskellige mennesker, både kendte og ukendte. Det er en stor del af strikkefestivalen, og det nyder og elsker jeg.
Men jeg tror ikke det kommer til at blive noget, jeg vil gøre hver eneste år.
Måske er vi for godt vant i Aarhus? Vi har næsten alt garn repræsenteret i alle de mange garnbutikker vi har. Og jeg så ikke ret meget på Fanø, jeg ikke kan få i Aarhus.
Det eneste skulle da være, for at møde alle de andre skønne strikkere, men de kommer forhåbentlig til Aarhus til næste år når vi holder Garnstafet igen?
Men lad os nu se hvad det ender med. Man har jo et standpunkt til man tager et nyt ;-)

P.S Det gik heldigvis godt med min arm. Jeg både strikkede og hæklede!

tirsdag den 17. september 2013

Jeg kan ikke anbefale..

At strikke en bluse på 2 dage.

Ihvertfald ikke hvis man har en tennisalbue, der ligger og slumrer.

Der er derfor dømt:

Ingen strik
Akupunktur
Læsning af bøger

Og dette gælder ihvertfald til på fredag, hvor Fanø venter.
Hvad der så sker på Fanø, må vi se.
Hvis det stadig er skidt efter Fanø, må jeg forsætte med dommen indtil der er bedring.

Jeg ved godt at det er min egen fejl (og Per sagde det til mig undervejs) men jeg kunne simpelthen ikke lade være.
Det er bare træls, og ærgerligt, nu hvor strikkesæsonen lige er startet :-(

- Posted using BlogPress from my iPad

torsdag den 12. september 2013

Kan man strikke en bluse på 2 dage?

Og til det kan jeg så svare, JA, det kan man godt ;-)

Line spurgte mig, før sommerferien om jeg ville strikke en lang cardigan til hende.Det ville jeg selvfølgelig gerne. Bare hun ville vente til efter sommeren :-) Det ville hun heldigvis gerne, og i mandags kom hun så forbi butikken for at kigge på garn og opskrifter.
Det endte med at der var 2 modeller hun gerne ville have, og når det er yndlingsdatteren der spørger, så siger man selvfølgelig ja med det samme.
Vi var inviteret til spisning hos Line i aftes, fordi hun har fødselsdag i dag (HURRA 22 år! Tillykke smukke) og så dukkede tanken op at det kunne da være sjovt at levere en strikket bluse til hende sammen med hendes gave. På pind 8 burde det godt kunne lade sig gøre.

                                 
                                    IMG_2083IMG_2084
                                                   Se lige den lækre lagkage, der blev serveret!


Så da jeg kom hjem fra arbejde mandag aften slog jeg op og strikkede 2 ærmer og begyndte på ryggen.
Strikkede videre på ryggen tirsdag morgen inden arbejde og strikkede den færdig på arbejde. Godt man arbejder et sted hvor det er ok at strikke ;-)
Strikkede begge forstykker tirsdag aften og syede blusen sammen på arbejde onsdag.
Den blev så afleveret uden at jeg nåede at vaske den eller tage billeder. Men fik lov til at tage billeder hos Line. Desværre er lyset ikke super godt, men I kan jo sagtens se den alligevel :-)

 

    IMG_8195IMG_8193IMG_2082

  • Faktaboks
  • Model: Puno cardigan af Sys Fredens
  • Garn: Puno fra Gepard
  • Farve: Koksgrå
  • Str: S
  • Pind: 8
  • Forbrug: 350 g
  • Forbrug i år i alt: 6601 g
  • Lager: Nej
  • Bemærkninger: Fulgte opskriften til punkt og prikke. For en gangs skyld passede min strikkefasthed præcist. Det er ikke tit det sker :-)