onsdag den 25. december 2013

Dejlige julegaver.

2013-12-25 13.33.04

Nyt sengebord, et stort ønske der blev opfyldt.

2013-12-25 13.33.12

Lakridskogebog og Game of Thrones Sæson 2 på DVD.
Også 2 dejlige ønsker opfyldt fra ønskesedlen.

2013-12-25 13.33.59

2 billetter til Robbie Williams koncert i Herning.
Per vil ikke med, så nu skal jeg bare finde en ledsager :-)

Dejlige dejlige gaver, en super hyggelig aften i selskab med familie.
Per, Line og Emil der også fik ønsker opfyldt.
Lækkert mad og god vin.

Ja, hvad mere kan man ønske sig :-)

Julens sidste strik blev strømper til nevøen.
Jeg havde truet med hjemmestrik hvis ikke jeg fik en ønskeseddel ;-)
Der kom en ønskeseddel, dog noget forsinket.
Så jeg strikkede strømper til ham for at drille.
Han blev meget glad for dem og tog dem på med det samme :-)

IMG_8284IMG_8285

  • Faktaboks
  • Strømpegarn: Arwetta Classic
  • Forbrug: 85 g
  • Forbrug i år i alt: 8.979 kg

tirsdag den 24. december 2013

Glædelig jul





Glædelig jul alle sammen :-)



- Posted using BlogPress from my iPad

mandag den 23. december 2013

Små juleprojekter

I løbet af den sidste tid, er der smuttet en del små projekter af pindene.
                 imageimage_medium2
Hue og Halstørklæde til den mindste nevø. Strikket af resterne fra hans regnbuestrømper.
Da jeg så fik hans ønskeseddel, stod der sørme både hue og halstørklæde på, så det var da heldigt :-)
Der er også strikket strømper til den ældste nevø. Det var ikke et ønske, så nu må vi se om han bliver glad for dem.
Begge drenge havde også ønsket sig en strikket hættetrøje fra mig. Men da jeg først fik ønskesedlen 14 dage før jul, og pakken skal sendes til USA, ja så var det jo lidt svært at nå.
Jeg har dog lovet at strikke til dem, lige så snart jeg får tid :-)
2013-12-15 19.44.20
En anden ting der er blevet strikket, er denne hue, som Line fik i adventsgave i går.
image_medium2 (1)
Jeg har strikket en nissehue til mig selv. Strikket i dejlig blød alpaca :-)
                     2013-12-18 09.52.332013-12-18 09.52.52
Hos Sofies Forældre, lavede vi en strømpeKAL, der gik ud på at vi alle skulle strikke efter det samme mønster, og garnet skulle være fra vores lager. Strømperne skulle strikkes hemmeligt og afsløres til vores julefrokost i torsdags.
Det var nu et dårligt tidspunkt vi havde valgt, da alle havde travlt med julegaver, så det var kun Helle og jeg der havde strikket strømper :-) Men fine, det er de altså ;-)
Sidst men ikke mindst, har jeg strikket en lille strømpe til at sætte på bluse i julemåneden.
image_medium

torsdag den 5. december 2013

Historien om faster og en nissefamilie

Jeg har en faster, der altid har været meget dygtig med sine hænder. Hun har strikket, syet og broderet i alt den tid jeg kan huske.
For mange år siden, broderede hun julekort til alle i familien. Hver år fik man et nyt motiv. Meget imponerende!
Jeg havde en stor samling af disse julekort, de kom altid frem til jul og stod fremme hele julen. Desværre gik de til, da vi byggede om for flere år siden. De kunne ikke lide at ligge i et telt med fugt. Øv, hvor var det træls.

Faster lavede også en nissefamilie til min farmor.

2013-12-02 09.57.52

Og jeg var bare så misundelig!! Et år var jeg så, så heldig at få min egen nissefamilie.
Men men, faster havde ikke haft tid til selv at lave dem og havde fået sin nabo til at lave familien. Naboen var da dygtig nok, men desværre ikke så dygtig som faster. Farmor talte altid om mit skuffede ansigt, da jeg pakkede min nissefamilie op.

2013-12-02 09.58.26

For ja, jeg var frygtelig skuffet. Jeg kunne med det samme se, at det ikke var faster der havde lavet dem.
Nissefamlien kom dog altid op at hænge til jul. Det var da synd ikke at bruge dem, når nu der var brugt tid på dem.

Min farmor døde jo desværre i år, og så blev det min tur til at få “den rigtige” nissefamlie :-)
Faster var heldigvis ikke i tvivl. Dem skulle jeg have.
Nu er de kommet op og hænge og jeg er så glad for dem.
Jeg skal have spurgt Line om hun vil have “naboens” nissefamilie. Hun kan jo kun huske, at det er dem vi plejer at have hængende :-)

Her er lige lidt billeder så I bedre kan se forskellen:

                              2013-12-02 09.58.572013-12-02 09.58.37           2013-12-02 09.59.17     2013-12-02 09.59.30                      2013-12-02 09.59.43

Nabo-nisser er til venstre, faster-nisser er til højre :-)
(undtaget billedet med nissedrengen, men det kan I jo nok se)

søndag den 17. november 2013

Amsterdam og lidt småt restestrik.

Et dejligt langt og varmt halstørklæde er blevet færdigt.
Det andet tørklæde fra Susie Haumanns bog Around, og sikkert ikke det sidste.

                     IMG_8245IMG_8246

Mønstret er dejligt at strikke. Meget mediativt og samtidig godt tv strik. Et andet plus er at det er perfekt til at få brugt sine rester!

  • Faktaboks
  • Mønster: Amsterdam fra Around
  • Garn: Supersoft
  • Pind: 3
  • Forbrug: 220 g.
  • Bemærkninger: Dejligt strikketøj. Ved ikke helt om jeg selv skal beholde det eller det ender i gavekassen :-)

foto2

Det kræver noget plads at få det blokket. Gulvet i soveværelset måtte i brug.

IMG_8248

Der blev lidt garn tilbage, efter at jeg havde strikket min nye yndlingsbluse. Det blev til disse pulsvarmer (og der er garn nok til et par mere)
Jeg bruger ellers sjældent pulsvarmere, men fryser ofte mine fingre hvis jeg sidder meget ved computeren.
Det sker ind i mellem på arbejde, så nu kan jeg holde dem varme :-)

Ellers er jeg i gang med at pakke strikketasken. Lige om lidt skal jeg ud af døren og til Tranbjerg hvor der er Strikkesøster møde :-)

tirsdag den 12. november 2013

Morgengrim med striber

Da jeg købte garnet til denne bluse i Hamborg, var jeg slet ikke i tvivl om at det skulle ende med striber.
Jeg kunne bare ikke finde lige præcis det mønste jeg ville lave. Eller det vil sige, det kunne jeg godt, men så passede garnet bare ikke.
Så må man jo bare i gang selv. Og når man strikke top-down er det jo meget nemt at passe til undervejs ;-)
Blusen er blevet lige som jeg gerne ville have den. Garnet er super blødt og jeg glæder mig til komme i gang med at bruge den!IMG_8238

  • Faktakboks
  • Garn: Extrafin Merino fra Hamburg Wollfabrik Garnet blev vundet op til mig i 2 tråde, men jeg har strikket med dobbelt garn, så der er brugt 4 tråde.
  • Mønster: Oppe fra og ned, prøvet til efterhånden. Med inspiration fra Driftwood
  • Farve: Dyb rød og marineblå
  • Pind: 3.5
  • Str: ca M
  • Lager: Ja
  • Forbrug: 318 g
  • Forbrug i år i alt: 8.297 g
  • Bemærkninger: Super blødt garn. Har garn til endnu en bluse i en anden farve. Glæder mig til at strikke den :-)

IMG_8244

Her er så hvad fotografen kunne svinge sig op til at tage i dag. Ikke specielt godt, og incl. regndråbe på linsen. Men den stakkels mand stod i regnvejr, og ville gerne ind i tørvejr ;-)

mandag den 11. november 2013

Kommentarer

Jeg beklager meget, at jeg er nødt til at sætte begrænsning på jeres kommentarer.
Jeg er blevet bombarderet af spam i denne weekend, og selvom de ikke dukker op ude på bloggen, får jeg alligevel en mail hver gang.
Med næsten 100 mail, jeg skulle slette her til morgen, prøver jeg lige med det forhadte ordbekræftelse i en periode.
Jeg håber at jeg på et tidspunkt kan fjerne det igen.
Jeg beklager meget og håber at I stadig har lyst til at læse med og kommentere.