søndag den 26. april 2015
Frem og tilbage
søndag den 19. april 2015
Små og store nyheder
Jeg har fået rettet links i de sidste 2 indlæg fra Spring Break.
Så er det lidt nemmere at følge med i, hvor vi var og hvad vi besøgte ;-)
Har døjet en del med jetlag denne gang. Syntes det har været værre end det plejer.
Måske det er alderen der er begyndt at trykke? ;-)
Jeg står uden arbejde d. 1. maj, så hvis du kender nogen, der kender nogen, der mangler en som mig, så giv gerne lyd!
Annette fra Netgarn har planer med butikken, som desværre ikke indbefattede mig :-(
Jeg blev færdig med en sommerbluse på ferien. Glæder mig til det bliver lidt varmere, så jeg kan komme i gang med at bruge den.
- Faktaboks
- Mønster: Hjertegarn nr. 515010
- Garn: Blomsterfrø fra Tante Grøn og Rowan Siena 4ply, købt henholdsvis på Fanø og i Amsterdam
Så begge dele er lagergarn. - Farver: Brændt orange (Blomsterfrø) og Turkis (Rowan)
- Pind: 2.5 og 3 mm
- Str: L
- Forbrug: 410 g
- Forbrug i år i alt: 2.321 g
- Bemærkninger: Ikke rigtig. Jeg har fulgt opskriften til punkt og prikke
Sikke da et dejligt vejr i dag.
Her hvor jeg bor skinner solen fra en skyfri himmel. Dejligt.
Men vinden er dog ret kold, så det bliver nok ikke med den nye bluse på i dag ;-)
Jeg må vist heller ud og nyde det.
Man ved aldrig hvor længe det varer, på denne årstid.
søndag den 12. april 2015
Spring Break 2015
onsdag den 8. april 2015
Spring Break 2015
tirsdag den 31. marts 2015
Forandring
onsdag den 18. marts 2015
Kvaster eller ej…eller indlægget om sjalet der ikke ville strikkes…
Men først lige lidt forår fra Rådhusparken i Århus og et billede af sommerblusen med indhold (som lovet) :-)
Her kommer så, den lange historie om tørklædet der ikke ville strikkes:
På vej hjem fra Fanø, stoppede vi hos Garn-Garagen og jeg købte (bl.a.) garn til Dubai.
Egentlig bruger jeg ikke sjaler, men har alligevel haft øje for det længe.
Garnet har ligget siden og ventet på det rigtige øjeblik.
Det kom for et stykke tid siden og lige da jeg havde slået op, var der andre på Instagram, der også ville strikke det.
(Alle disse tørklæder blev samlet under #dubaistrik2015, hvis du har lyst til at se andre tørklæder)
Nå, men jeg slog 575 m op med grå og blev så i tvivl….
Hvis kanten blev grå, ville det være hovedfarven i tørklædet og jeg havde hele tiden tænkt at orange skulle være bundfarve.
Så pillede jeg op og slog 575 m op igen, med orange.
Jeg strikkede et par pinde og blev i tvivl…
Hmmm orange som bundfarve…det bliver godt nok meget orange…jeg piller op!
Så slog jeg 575 m op med grå og strikkede derudaf.
Kom et stykke og opdagede så at midtermasken ikke var i midten!!
Jeg pillede da bare op igen….og slog 575 masker op igen…
Så kørte det et stykke tid…altså når man ser bort fra at maskerne faldt af for et godt ord, fordi der var så mange masker på pinden (tilsidst fandt jeg mine stoppere frem og satte på, HVER gang jeg lagde strikketøjet fra mig),
1. mønster pind ville ikke passe, før efter flere optrævlinger og mønstret blev for løst.
Mønsterdelen blev trævlet op og jeg gik en pind ned (til 3 mm) og så strikkede jeg igen.
Var dog ikke helt tilfreds med bagsiden.
Hørte fra en anden strikker at Susie Haumann ikke snor garnet på bagsiden og at det var pænt.
Så pillede jeg op igen og lod være med at sno. MEGET bedre!!
ENDELIG gik det fint!
Skal lige sige at jeg har strikket frem og tilbage, så der er mange mønsterpinde på vrangsiden.
Valgte dette, fordi jeg aldrig har strikket mønster på vrangpinde og gerne ville lære det.
Skal vi ikke bare sige, at nu kan jeg og det bliver jeg aldrig en stor fan af…
Og pludselig var jeg færdig!!
Godt at jeg er stædig og havde sagt at det tørklæde ikke skulle bestemme!! ;-)
Syntes godt nok det var meget krøllet.
Men bliver altid så imponeret over hvad en gang blokning kan gøre!
Jeg er stadig ikke helt tilfreds med bagsiden.
Skulle have snoet i midtermasken, hver eneste gang.
Og nu kommer så spørgsmålet…
Skal der laves kvaster?
Det er der jo, på det originale tørklæde og jeg kan godt se at det giver en flot finish.
Men jeg er jo slet ikke ikke til kvaster…
På den anden side, ved jeg ikke endnu om jeg kommer til at bruge det..
Hvis det ender i gavekassen, er det vel ok med kvaster.
Jeg er i tænkeboks..
- Faktaboks
- Mønster: Dubai af Susie Haumann, fra bogen Around
- Garn: Fin Alpakka fra Garn-Garagen, strikket med dobbelt tråd.
- Pind: 3 mm (startede med 3.5 mm)
- Farve: Grå og brændt orange
- Forbrug: 238 g
- Forbrug i år ialt: 1911 g
- Bemærkninger: Tørklædet er stort. Meget stort.
søndag den 15. marts 2015
En succes gentages (forhåbentlig)
Som nævnt tidligere, var hjemmeskoene fra jul en kæmpe succes.
Og da drenge i alderen 8-10 år har det med at vokse, tænkte jeg at det var en god ide at lave nye sko og tage med når jeg, om et par uger, skal på besøg.
Jeg havde en ide i hovedet da jeg begyndte. Den blev lavet om mange gange og er egentlig endt meget godt alligevel.
Det er ihvertfald ikke mange rester, jeg har tilbage ;-)
Nu håber jeg, at skoene bliver modtaget lige så godt som sidste gang :-)
- Faktaboks
- Mønster: Fra bogen 30 Tøfler af Arne & Carlos
- Pind: 5.5 mm
- Farve: Blå, grøn, turkis og orange
- Str: Ved det ikke præcis. Har lavet den en lille smule større end sidste gang.
- Forbrug: 327 g
- Forbrug i år i alt: 1673 g
- Bemærkninger: Mangler lige Latex på sålen. Min bror har trægulve, og jeg tror han sætter pris på at det ikke er “skøjtesko” ;-)





















