torsdag den 22. marts 2018

Tanker om brystkræft

Når man får en alvorlig diagnose som brystkræft, er der mange tanker der ryger igennem hovedet.

Nogen af de første tanker er selvfølgelig:
Hvor slemt er det?
Er der spredning?
Dør jeg af det?
Tankerne er mange. Rigtig mange....

Jeg har, desværre set både en svigerinde og en strikkeveninde, dø af brystkræft.
Så jeg vidste godt lidt om, hvor hårdt det ville blive.

Jeg bestemte mig for IKKE at google...
Jeg var bange for, at hvis jeg googlede,  så ville jeg blive skræmt fra vid og sans.
Den eneste hjemmeside jeg gik ind på var Kræftens Bekæmpelse.
Fordi jeg mente det ville være god og sober information.
Og jeg tog disse tal til mig:

Overlevelsen ved brystkræft*

Kvinder

Efter 1 år   −       97 %
Efter 5 år**−       87 %

Jeg bestemte mig for, at jeg selvfølglig var med i de 97 %!

Jeg lånte denne bog på biblioteket



Det er en fantastisk bog, som jeg varmt kan anbefale.
Jeg skulle lige trække vejret dybt inden jeg gik i gang med at læse den, fordi det hele kom meget tæt på, og blev  meget virkeligt.
Men den gav mig en masse information om hvad jeg kunne forvente, fortalt på en måde som var usentimental og sober.
Tak til Josina og Josephine for at skrive bogen.

Jeg er nemlig indrettet sådan at jeg gerne vil være forberedt.
Så da jeg fik udleveret kemomappen, læste jeg den også igennem fra den ene ende til den anden.
Den er tyk og der er nævnt rigtig mange bivirkninger!
Som i rigtig mange....
Men det gjorde mig tryg at vide hvad jeg kunne forvente.

Alle mennesker er forskellige.
Nogen vil ikke vide mere end højst nødvendigt. 
Jeg er lige modsat. 
Jeg vil vide hvad jeg er oppe i mod. 
Jeg vil være forberedt.

Og med alt den information, vi fik på hospitalet, og det jeg læste mig frem til, følte jeg mig godt rustet.

Nu, hvor jeg er ovre på den anden side, har jeg faktisk genlæst Josefine og Josinas bog.
Denne gang med en aha følelse, og samtidig fik den nogle ting til at falde på plads.

Da jeg genlånte bogen på biblioteket, opdagede jeg at Josina havde skrevet endnu en bog.



Den har jeg også læst nu.
Mest af ren nysgerrighed, da jeg heldigvis ikke er så hårdt ramt af senfølger. 
Måske fordi det er så kort tid siden jeg er færdig med behandling.
Men jeg ved at senfølger kan komme flere år efter.
Så igen, er jeg nu mere forberedt på, hvad som kan komme ;-)








onsdag den 14. marts 2018

En koldbøtte. Del 8

Strålebehandling.

Som med kemobehandling, startede vi med “skole”
Vi var en samling af kvinder der alle skulle i gang med strålebehandling, der fik fortalt og forklaret om hele processen. 
Og igen, fortælling om bivirkninger.

Denne gang var bivirkninger bl.a forbrænding, stivhed og smerter i det bestrålede område, og træthed.
Og som med kemo, er det meget indivuelt, hvor meget man bliver påvirket.

Men inden strålerbehandling begynder, får man lavet en CT scanning.
Det er for at bestemme præcist hvor strålerne skal ramme.
Og fordi jeg er opereret i venstre side, hvor hjertet sidder, skulle jeg lære en teknik der hedder Gating.

Gating er en bestemt måde at holde vejret på.
Når man gør det, skubber man nemlig hjertet til side, så det ikke bliver ramt.
Det minder meget om måden, man “trækker vejret” på, til Pilates.
Og det gik jeg til for nogle år siden, så jeg syntes heldigvis ikke det var så svært.
Jeg fik også ros, fordi jeg var god til at trække vejret. 😂

Fordi jeg havde haft spredning til lymferne, skulle jeg have 25 gange stråler.
Men jeg blev spurgt om jeg ville være med i et forsøg, hvor man kunne blive udtrukket til “kun” at få 15 gange.
Man ville få samme antal stråler, bare på færre dage.
Bivirkningerne burde ikke være anderledes.
Grunden til forsøget, var at i England og Holland giver man 15 behandlinger, og det er åbenbart de lande man skeler til.
Jeg sagde ja til forsøget, og blev udtrukket til 15 behandlinger.

Behandlingerne foregår hver dag, fra mandag til fredag, med “fri” i weekenden.



Selve behandlingen forgik her.

Man ligger på briksen, med den røde dims under benene, og med venstre arm løftet over hovedet.
Det er vigtigt at ligge på præcis samme måde og samme sted hver eneste gang.
Og for at kunne gøre det, får man 5 bittesmå prikker tatoveret, 3 på brystet, og 1 i hver side.
På den måde kan de sørge for at rette kroppen til.
Desuden kan briksen flyttes frem og tilbage, så man ligger helt rigtig.

Det gør ikke ondt at få stråler.
Faktisk kan man overhovedet ikke mærke det.
Det svarer jo også til at blive røntgenfotograferet.
Og det tog ca. 20 minutter pr. gang, fra man kom ind, til man var ude igen.

Jeg syntes det var hårdt at skulle afsted hver eneste dag.
Mere end jeg havde regnet med, også selvom det jo egentlig gik hurtigt.
Så jeg var glad for at jeg “kun” skulle afsted 15 gange. 

D. 21. februar var jeg afsted for sidste gang. Hurra 🇩🇰

Jeg har været heldig.
Min hud blev ikke forbrændt. Jeg fik kun let rødmen.
Men jeg kan bestemt godt mærke min skulder og armhule.
Muskler, væv og sener blev stive og ømme.
Og jeg er træt.
Jeg har det ind i mellem som om jeg hører hjemme på et plejehjem.
Og en eftermiddagslur er et must for mig ;-)

Så nu er jeg “rask”
Eller det vil sige, jeg er ihvertfald færdig med behandling og “kræftfri”
Officielt rask bliver man vist først erklæret, efter 10 år uden tilbagefald.

For at forhindre tilbagefald, skal jeg have anti-østrogen piller (Tamoxifen) de næste 10 år.
Er der bivirkninger ved dem?
HaHa. Ja selvfølglig!
Hedeture - ømhed i ledene og vægtstigning er nogen af dem.
Så dem tager vi også med ;-)

Selvom jeg nu er “færdig”, så kommer I nok til at høre mere om tanker og forløb.
Men man kan jo heldigvis springe over, hvis ikke man orker at læse mere ;-)


onsdag den 7. marts 2018

En koldbøtte. Del 7

Aldrig i mit liv, har jeg fået så mange blomster, chokolade, gaver og tanker.
Det har været helt overvældende og meget rørende.

Jeg kan kun sige tak til alle der tænkte på mig ❤️

  
  

  
  
  
  

Og så er dette endda kun et udvalg af alle de blomster og alt det chokolade jeg har fået!

søndag den 4. marts 2018

Hue strik og besøg hos G-Uld

Det har godt nok været bidende koldt det sidste stykke tid.

Så jeg har haft gang i strikkepindene.

Først strikkede jeg Hipsterhuen, i en varm brændt orange der kunne matche det tørklæde jeg strikkede sidst år, i alpaca fra G-Uld

  

Fakta:
Opskrift: Hipsterhue fra PetiteKnit
Garn: Pernilla fra Filcolana
Pind: 3 mm
Forbrug: 50 g

Så strikkede jeg en hue til Per, så han heller ikke skulle fryse.
Egentlig havde han en hue jeg havde strikket til ham for mange år siden, men den var ikke ret pæn mere, så en ny måtte til.


Fakta:
Opskrift: Bostonhue af Susie Haumann
Garn: Anina fra Filcolana
Pind: 3 mm
Forbrug: ca. 50 g 

Og til sidst strikkede jeg en hujende kunne matche Vertice Unite. 
Den blev ret god, syntes jeg.

  

Fakta:
Opskrift: Dazzle hat, fra Ravelry
Garn: Diverse rester fra Vertice Unite og mørk blå Anina fra Filcolana.
Pind: 3 mm
Forbrug: i alt 57 g

Hvad er der ellers på pindene for tiden?

Berber fra Masker fra Marrakech (den ligger dog lidt i hi, da jeg er blevet i tvivl om jeg kan lide skuldrene)
Et tørklæde af eget design, til butikken.
Slyngrose tørklæde af Susie Haumann
En hæklet kjole (startet da jeg ikke kunne strikke efter operationen)
Skift cardigan fra Woolfolk


Og som hos alle I andre, ligger der garn og venter til mange flere projekter.

Et super hyggeligt besøg hos G-Uld, sammen med Susanne, gjorde det ikke bedre ;-)



  

 Tak for besøget Anne. Det var en fornøjelse ❤️