mandag den 28. april 2014

Jeg er her stadig, men......

- Der tænkes og regnes og diskuteres....
En meget stor beslutning skal tages.

- Vi kæmper stadig med SAS, der ikke mener, at det er deres fejl, at vores billetter blev annulleret!

- Den gamle talemåde " Små børn, små problemer...Store børn......"
Den passer!

- Jeg læser alle jeres blog indlæg, men får desværre ikke kommenteret. Håber I vil bære over med mig.

- Jeg strikker stadig, og skal nok vise frem på et tidspunkt :-)




- Posted using BlogPress from my iPad

mandag den 21. april 2014

Jeg var meget beskeden!

Før jeg tog afsted, fik jeg en mail fra Knit Picks, at de havde 40 % rabat på alle deres bøger.
De sender ikke til Europa, så det var med at benytte sig af lejligheden, når jeg nu alligevel skulle afsted.

Der var 3 bøger jeg bestemte mig for med det samme, men da jeg kunne få gratis fragt, hvis jeg bestilte en mere, ja,som kom der 4 bøger i indkøbskurven.

foto 1

På mit første besøg i den lokale garnbutik, blev det til endnu en bog og 2 ngl af det smukke Koigu garn.

                               2014-04-09 07.59.262014-04-14 18.15.07

På mit andet besøg, var det kun afhentning af forudbestilte varer, hvilket bl.a var 40 stk. rundpinde til mig selv og andre strikkenørder.

2014-04-09 07.45.08

Pindene hedder Addi Sock Rockets, og er glatte som Addi Turbo, men har spidsen og den bløde wire fra Addi Lace. De er super lækre at strikke med og kan desværre kun købes i USA.
Vi (i Fandango) har forsøgt at få lov til at sælge dem, men det er desværre ikke lykkedes endnu :-(
Godt de ikke hverken fylder eller vejer noget i bagagen ;-)

På mit tredje og sidste besøg i butikken, købte jeg endnu 2 ngl. garn. Jeg ville faktisk meget gerne have haft flere, da jeg vil strikke en cardigan i garnet. De havde desværre kun disse 2, men kunne fortælle at hende der farver garnet, arbejder i butikken. Hun havde dog fri hele april, fordi hun var i Italien.
Ejeren af garnbutikken har lovet mig at spørge, om hun skulle have flere liggende på sit lager, når hun kommer hjem. Hvis ikke, kan jeg helt sikkert lave en super fin sommerblue med korte ærmer, da det er 50 % uld og 50 % silke.

2014-04-14 18.15.16

Jeg kan slet ikke fange farven på billedet, men den hedder Fresia, er lys orange og fantastisk smuk.
Jeg glæder mig meget til at strikke af garnet.

Nå hvad siger i så!! 4 ngl garn og 5 bøger, plus lidt rundpinde. Det er da beskedent! :-)

tirsdag den 15. april 2014

Spring Break del 3

Jeg var ellers begyndt på dette indlæg i lufthavnen i San Francisco, men desværre blev jeg hele tiden smidt af Wordpress, så jeg opgav.

Derfor kommer det nu, efter at jeg er kommet hjem ;-)

Tiden fløj afsted, sådan er det jo når man er i godt selskab :-)

Onsdag var en afslappende dag. Formiddagen gik med at nyde solen i haven, og om eftermiddagen kørte vi forbi Google, så Line kunne se de fine cykler.
Det lykkedes os desværre ikke at finde Android figurerne igen.
Når man forsætter af Shoreline (som vejen hedder, hvor Google ligger) kommer man tilsidst til en lille sø, hvor der er en park.
Her var vi et par timer, imens drengene spillede bold og Line og jeg kiggede på fugle.

             2014-04-09 14.47.032014-04-09 16.02.19

Torsdag gik turen igen til San Francisco.
Vi skulle besøge Academy of Science. Vi var der også i sommer, og det var en lige så stor succes denne gang.

                      2014-04-10 10.54.422014-04-10 11.37.25

På vej hjem kørte vi over Golden Gate. Det var første gang jeg gjorde det. Heldigvis var vejret godt og det var en smuk oplevelse.

2014-04-10 14.36.48

Når man kører i San Francisco, skal man også køre på stejle gader.
Det havde jeg heller ikke prøvet før. I sommer var det Per der kørte :-)
Jeg gjorde det, med hjertet i halsen, og det gik fint.
Heldigvis var det med automatgear. Jeg er ikke sikker på jeg havde turdet med alm. gear.

                            2014-04-11 01.31.162014-04-11 01.30.44

Fredag var vi i biografen og se Rio 2. Filmen havde premiere, og drengene havde glædet sig meget til at se den :-)

download

Lørdag kørte vi hen til en traditionel diner og spiste morgenmad.
Jeg glemte at tage billeder af tallerknen. Jeg kan love jer for at vi gik ikke sultne derfra ;-)
Line blev meget facineret af disse kager, og vi købte et stykke Oreo kage med hjem.
Det var kæmpestort. I kan slet ikke se det på dette billede. Men jeg kan love at den smagte godt :-)

           2014-04-12 10.50.09foto

Søndag formiddag var vi på marked.
Her kan man finde meget lækkert frugt og grønt. Meget af det er også økologisk.

              2014-04-13 10.54.572014-04-13 11.13.26  

                         2014-04-13 11.14.372014-04-13 11.15.40

Man kunne også købe honeystix. Meget små tynde tuber med honning, i forskellige smagsvarianter.
Det var det rene slik for drengene :-)

2014-04-13 11.17.04

Vi rejste hjem om eftermiddagen. Alt gik efter planen og det er dejligt at være hjemme igen.

Næste og sidste indlæg bliver (som jeg plejer) om garn og bøger ;-)

onsdag den 9. april 2014

Spring Break del. 2

Vi er allerede over halvvejs i ferien.
Så jeg må hellere lige fortælle jer hvad vi har lavet indtil nu :-)

Lørdag kørte vi til Santa Cruz og Henry Cowell Redwoods Park.

Redwoods er meget imponerende. De kan blive utroligt høje og over 2000 år gamle.
Det er svært at vise på billeder hvor store de er. Men her prøver jeg alligevel.










Santa Cruz var ikke så pakket med mennesker, som sidst jeg var der.
Vi hyggede os på stranden først og gik så en tur på "boardwalk" bagefter.





















Søndag kørte vi til San Francisco Zoo.
Vejret var fantastisk og vi fik set hele den smukke park og alle dyrene.
Vi blev enige om at vi nok ikke skulle kalde ham her Marius ;-)







Efter Zoo spiste vi frokost på en hyggelig restaurant i dette område.







Mandag spillede vi minigolf.





I går var vi i San Francisco igen.
Denne gang for at vise Line byen. Vi kørte med Cable Cars og hilste på søløverne.





















I dag slapper vi af ;-)

- Posted using BlogPress from my iPad

Location:Pasa Robles Ave,Los Altos,USA

mandag den 7. april 2014

Spring Break del. 1

SAS fandt endelig ud af, at en person ved navn Mette, med en helt anden mailadresse end min, havde afbestilt vores rejse.
Hvordan den slags fejl kan ske, kan de ikke forklare, men nu går klagen sin gang, og vi regner bestemt med at få vores penge tilbage, for den nye rejse vi blev nødt til at bestille.

Vi ankom onsdag aften efter en lang tur. Flyet fra Kbh. til Chicago, havde desværre ikke et underholdningssystem, der virkede.
Dette her var udsigten i 9 timer:







Både Line og jeg fandt ud af at vi har for lidt spil på vores telefoner og Ipads ;-)

Jeg fik strikket et par strømper færdig til ældste nevøen, på flyet.
I må undvære faktaboks, da jeg ikke har har en vægt. Jeg vejer resten af garnet når jeg kommer hjem.








Torsdag gik vi en tur rundt i området. Min bror var på arbejde og nevøerne i skole.
Da min bror kom hjem, kørte vi hen til den lokale AVIS biludlejning, og bad om den mindste og billigste bil.
Jeg fik denne her:







Det var den mindste han havde hjemme ;-)

Fredag kørte Line og jeg til Gilroy.
Her fik vi shoppet igennem og testet størrelsen på bagagerummet ;-)








- Posted using BlogPress from my iPad

Location:Pasa Robles Ave,Los Altos,USA

onsdag den 2. april 2014

Solskins weekend indendørs og PANIK

Sidste weekend var fyldt med solskin.
Jeg tilbragte dog både lørdag og søndag indendørs.

Lørdag var der inviteret til strikkehygge med strikkesøstrene, hos Birgitte (uden blog)

Det var en super hyggelig dag, med næsten fuldt hus (vi savnede desværre Mariann) 
Vi fik dejlig frokost og strikkede alt hvad vi orkede.
Jeg fik slet ikke taget nogen billeder, for en gangs skyld!
Kun dette, da jeg ventede på toget:

foto2

Søndag blev også tilbragt indenfor.
Jeg havde meldt mig til Folkeuniversitets forelæsning: Lær at se ballet.
Det var en meget spændende dag, med en utrolig dygtig underviser. Han fortalte om ballettens historie, hvordan en ballet er opbygget og hvad dansernes bevægelser betyder.
Desværre var vi meget plaget af tekniske problemer, hvilket til sidst betød at vi måtte flytte lokale.
Det var utroligt forstyrrende, men vores underviser klarede det dog i stiv arm Respekt for det.

foto3

I morgen skulle jeg flyve til USA med Line. Besøg hos min bror og nevøerne igen.
Drengene har glædet sig meget til at vi skulle komme.

foto

I går morges, ville jeg lige tjekke vores billetter, og opdagede så at SAS havde annulleret billetterne!!!
PANIK PANIK PANIK
Hele dagen i går, gik så med at sidde i røret hos SAS, der mente at jeg selv havde annulleret billetterne.
NEJ!! Selvfølgelig har jeg ikke det.
Sagen er ikke afsluttet endnu, men det endte med at vi købte nye billetter, så vi skal flyve i dag istedet.
Og så må SAS betale for billetterne bagefter.
Per har lovet at kæmpe med dem, og det er han rigtig god til!
Pludselig fik jeg lidt travlt med at pakke og blive færdig ;-)

Heldigvis var jeg blevet færdig med blusen til ældste nevøen i søndags.

                    2014-03-31 09.39.522014-03-31 09.40.05

Den ser enormt stor ud.
Heldigvis er det til en dreng i voksealderen, så han kommer vel til at passe den på et eller andet tidspunkt!

  • Faktaboks
  • Mønster: Hættetrøje fra Marius bogen
  • Garn: Falk fra Dalegarn
  • Pind: 3 og 3.5
  • Str. 10 – 12 år
  • Farve: Blå. rød og hvid
  • Forbrug: 720 g
  • Forbrug i år ialt: 2.758 g
  • Lager: Det meste, men måtte købe en smule hvid og rød, for at have nok.
  • Bemærkninger: Strikkede str. 8-9 i maskeantal og str. 10-12 i længde