tirsdag den 29. maj 2018

Masser af god mad, og taknemmelighed

Da jeg blev syg, var Per ved min side hele tiden.
Han hjalp også i butikken, så godt som han nu kunne.
Pernille, som jeg har ansat, hjalp også, så meget hun kunne.
Og derudover var der 3 fantastiske kvinder, der stillede op og hjalp.
Uden alt den hjælp, havde det været svært at få butikken til løbe rundt.
Jeg er fuld af en uendelig taknemmelighed over for alle disse mennesker.
Og som en lille tak, havde jeg inviteret dem alle på Kähler Villa Dining forleden.
Vi havde en fantastisk aften, med god mad og vin og det var simpelthen så hyggeligt.





 

                    


Lamme-carpaccio - Asparges med rejer - Oksemørbrad - Pandekager med is



Forrige jul overraskede Per mig, med et fantastisk gavekort til Frederikshøj
Vi bestilte bord i september (man skal være ude i god tid), men da jeg blev syg, aflyste vi igen.
Jeg vidste jo ikke hvordan jeg ville have det, og sådan en aften skal man have fuldt udbytte af.
I lørdags lykkedes det så.
Vi var afsted med vores gode venner, og havde en fuldstændig magisk, fantastisk, utrolig, imponerende aften.
Kähler laver super god mad, men dette var i en liga for sig selv.
De har fået 1 Michelin stjerne, og den er meget velfortjent.
Vi fik 12 retter, vine, snacks og kaffe med sødt.
Her er lidt billeder:

Først snacks

De første 4 retter: Blæksprutte - Knivmuslinger - Caviar - Pigvar

De næste 4 retter: Jomfruhummer - Tun - Skovkylling - Kalvebrisler



De sidste 4 retter og sødt til kaffen: Æg - Rabarber - Æble - Guldbarrer




Billedet med alle de små glas, var sødt til kaffen.
Man kunne få lige så meget man havde lyst til. 
Men jeg var simpelthen så mæt, at jeg var nødt til at springe over. 

Dagen efter var vi ret matte. 
Heldigvis ingen hovedpine (også selvom vi fik ret meget vin)
Det var min fødselsdag, så den blev afholdt meget afdæmpet, med besøg af min svigermor til eftermiddagskaffe og børnene der kom forbi til aftensmad, som vi hentede hos verdens sødeste græker 
Jeg fik dejlige gaver, som alle var højt på ønskelisten.
Så kan man vist ikke ønske mere :-)






onsdag den 16. maj 2018

Udflugter

For et par weekender siden kørte vi en tur til Blåvand, for at se Tirpitz.

Det var utroligt spændende, og kan varmt anbefales til alle.

  

Museet ligger under klitterne og er tegnet af Bjarke Ingels, og har et utroligt spændende lysinfald og skæve hjørner.



  

Der er flere forskellige udstillinger.
Den ene handler om livet ved Vesterhavet. Helt fra tiden med mamutter, og frem til nutiden.
I mens vi gik derinde gik der er 3D show igang med fantastiske lyseffekter på væggen.

Der er en spændende afdeling om rav.
Hvordan det er opstået, hvor man finder det og hvad det har været brugt til igennem tiden.
Der er også en en fin udstilling af smykker med rav, og operahuset i Sidney, udført i rav.

  

Man kommer også ind i resterne af bunkeren, som har lagt navn til museet.

 

Den sidste afdeling, var om livet under krigen.
Man hører flere forskellige menneskers virkelige fortællinger.
Bl.a en tysk soldat, en dansk ingeniør, der bygger bunkere, en kvinde der forelsker sig i en tysk soldat og en tysk desertør.

Under hele besøget lytter man til fortællinger og beskrivelser i en lille dims man får udleveret er indgangen.
Det er den eneste ting, jeg må sætte en finger på.
Nogen af fortællingerne er ret lange og man bliver træt i hovedet af alt den lytten.
Jeg savnede at jeg selv kunne læse noget, og skimme det jeg ville skimme.
Jeg endte med at springe noget over, fordi jeg ikke orkede at lytte til mere.
Ærgerligt.
Men så må jeg jo bare komme en anden gang og høre resten ;-)

Vi holdt en pause halvvejs og fik lækre fiskefileter i cafeen.
Det var godt for både hoved og mave


I denne weekend gik turen nordpå.
Jeg havde bestemt at jeg ikke orkede at køre så langt, men da Per sagde at han godt ville køre, så slog jeg til med det samme.
Jeg fik overhovedet ikke taget billeder deroppe.
Vi nød vejret, fik hilst på mange kendte ansigter og jeg fik handlet lidt garn ;-)


Alt garnet er fra Garna og utroligt lækkert.
Jeg kendte ikke firmaet, men de har så også kun eksisteret siden december.
Det er spændende kvaliteter med bl.a Yak, cashmere og alpaca.
Jeg gramser og tænker over hvad jeg skal bruge det til.
Det er kun det lyserøde som jeg ved hvad skal ende med. Et sjal, som jeg også købte opskrift til.
Det skal bruges som gave.

Og så skal I da også lige se den smukke buket jeg fik af Line til mors dag.
Ikke noget vi ellers gør så meget ud af, men det jo altid dejligt at få blomster ;-)



lørdag den 5. maj 2018

Og så blev det lidt stille :-)

Det var slet ikke meningen.
Hverdagen fylder bare.

Jeg har fået lavet kreaværelse.
Jubii.
Det har jeg glædet mig til mange år.

  

 

Garnkisten har fået en gang blå maling.
Jeg syntes den er blevet rigtig flot.

Symaskinen og overlocken er sendt til eftersyn hos Guldager.
Desværre overlevede overlocken ikke. 
Der var flere ting galt med den, og man kan åbenbart ikke få reservedele til den mere.
Så nu ved jeg da hvad jeg skal ønske mig i fødselsdagsgave. ;-)

Fremover er det også mit arbejdsværelse om tirsdagen, hvor jeg skal sidde hjemme og arbejde.
Der er en del der halter bagefter i webshoppen, og det er alt for længe siden jeg har lavet nyhedsbrev.
Men det håber jeg snart at jeg får rettet op på.

Jeg har strikket en bluse, og trævlet den op igen.
Garn og opskrift blev købt i Purl Soho sidste år.
Det er super blødt og lækkert garn og på billedet var modellen rigtig pæn.
I virkeligheden lignede den en sæk kartofler på mig, da den var færdig, så den blev hurtigt trævlet op og er nu i gang med at blive til en ny og meget bedre model.

 

 

Heldigvis lykkedes de små projekter.
Jeg har strikket en Begynder jakke fra PetiteKnit og Bette fra Design.Club.
Begge dele er til butikken.