søndag den 27. december 2015

Nu med fantastiske julegaver, en hektisk julestart og Open Live Writer

Det har været en dejlig jul.

Den blev holdt her hos os, sammen med Pers lillebror, hans kone og børn, samt mine svigerforældre.
Vi havde en rigtig hyggelig jul, med god mad, fantastiske gaver og dejligt selskab.
Så kan man vist ikke ønske sig mere.

Selvom optakten faktisk var lidt hektisk!
Min svigermor havde klaget over at min svigerfar havde prikket hende i øjet en nat, så hun havde problemer med øjet.
Efter et par dage, kom hun endelig til læge, der straks sendte hende videre til en øjenlæge.
Han konstaterede at hun havde haft en blodprop i øjet, og han sendte hende videre på hospitalet.
Dette skete i tirsdags.
Onsdag morgen kl. 9 mødte Per så op på hospitalet med sin mor til div, undersøgelser.
Det endte med at tage i alt 10 timer!
Det viste sig at hun havde en forkalkning af en hovedkranspulsåre, så hun skal opereres i næste uge!
Hun har det heldigvis godt, og er ved godt mod.
Men det er da lidt af en forskrækkelse at få.

I løbet af onsdagen måtte Per også forlade sin mor et par gange, da han skulle handle ind til juleaften, køre Emil ind til byen, da hans computer pludselig ikke virkede!! (og udsigten til en hel jul uden computer ikke duer) og hente mig fra arbejde.
Da jeg var hentet, satte jeg Per af på hospitalet, kørte hjem og hentede Emil, kørte ham ind til byen, så han kunne få sin computer, derfra direkte til hospitalet og køre min svigermor hjem, og så kunne vi alle komme hjem og smide benene op!!
Puha!!  Sikke en start på julen

Heldigvis har resten af julen været rolig og stille :-)

Og nu skal I simpelthen se de fine julegaver jeg har fået!!

Den allerbedste gave var til Per og jeg, fra Line og Emil.
De havde været til fotograf og fået taget et billede til os.

0117f043a9403f3ebfc1353d37d055fa97bd21c679

De næstbedste gaver var fra Per, Line og Emil
Halskæde og øreringe, formet som hjertet, der er blevet Garnkistens logo.
Øreringene, endda med små sten i.
Jeg blev meget overrasket og glad,
Det er nogle meget smukke gaver:

IMG_5041

Sidst men ikke mindst!
En ny telefon!
Jubii!!
Det er vel nok en stor opgradering at gå fra en Iphone 4 (der haltede gevaldigt) til en Iphone 6S.
Glæder mig især til at få taget nogle meget bedre billeder!

IMG_5043

Jeg har også fået installeret Open Live Writer, på computeren.
Den ligner Windows Live Writer rigtig meget, og jeg glæder mig til at lave flere indlæg til jer, hvor jeg er tilfreds med opsætningen.

tirsdag den 22. december 2015

En anelse nyt

Det varer ikke længe inden det er jul.

GISP!

Jeg syntes tiden flyver af sted, og jeg er (selvfølgelig) ikke helt så klar som jeg plejer at være.
Men mon ikke det bliver jul alligevel, også selvom der er skidt i krogene ;-)

Det er nu ikke fordi det stresser mig, men mere noget der irriterer min “OCD”
Altså det har jeg jo ikke, men har det bare allerbedst når der er styr på alting, og tingene er som jeg har bestemt!

Og det skal jeg nok bare lære, at sådan er det ikke mere ;-)

Når man går fra at være arbejdsløs og have alt for meget tid, til at arbejde mindst 40-45 timer om ugen, så er det selvfølgelig helt naturligt at man ikke kan nå alt det man plejer.

Men det tager altså lidt tid at forlige sig med :-)

Jeg får strikket, men ikke så meget som jeg plejer.
Jeg har en naturlig træthed om aftenen ;-)


Jeg har dog fået strikket Malene huen fra Room 606 af Helga Isager.
En total fiasko!


Farven er blevet super flot, men den er alt alt for stor.
  • Faktaboks
  • Mønster: Malene fra Room 606 af Helga Isager
  • Garn: 2 forskellige rester Supersoft og en rest Kid Silk (bl.a. rest fra Melodi)
  • Pind: 4.5 og 5 mm
  • Farve: Bourdeaux
  • Bemærkning: Sjovt mønster, men ribben er alt alt for lang
  • Forbrug: 83 g
Huen er nu foræret til en pige på IG, der var vild med den.
Håber hun bliver glad for den :-)

Forresten har jeg også strikket disse 3 huer:


Nu tænker du nok, at der er 2 af huerne der ligner hinanden rigtig meget!
Og det er sådan set rigtig nok.
Billederne er nemlig de samme. Jeg strikkede huen, forærede den væk, strikkede en mere og fik taget et billede ;-)
  • Faktaboks
  • Huen med hulmønster: Moon af Kim Hargreaves
    Huen med rullekant: Min egen opskrift
  • Garn: Lima fra Rowan
  • Pind: 4.5 og 6 (til Moon) 5 (til rullehue)
  • Farve: Grå/brun (fv. 893)
  • Forbrug: 150 g ialt
  • Forbrug i år i alt: 9.486 g
Her kommer lige lidt nyt fra butikken:

Ny bog i butikken er Knitwear af Susie Haumann.
En rigtig dejlig bog, med 6 bluser og 4 tørklæder.
Jeg har slået op til Pullover, og er sikker på den bliver rigtig god.
Bogen koster 150 kr





Jeg har fået forskellige kit, fra Kit Couture.
De laver rigtig mange flotte ting, og men da jeg har begrænset plads, har jeg ikke fået det hele.
Jeg har udvalgt nogle stykker, og kan bestille hjem, hvis man vil have noget jeg ikke har på hylderne.




Maskemarkører kan man ikke undvære.
Derfor har jeg fået Frk. Frost til at lave disse fine markører til mig.



De koster 9 kr pr. stk.

Line har lavet nogle utrolig flotte julekort med Hama perler, desuden har hun også lavet til/fra kort, ophæng og brocher.
De sælges rørende billigt, til kun 10 og 15 kr.



Der er stadig åbent i butikken, i dag og i morgen.
Kig endelig forbi, hvis du er i byen og købe julegaver :-)

P.S. Dette indlæg har jeg lavet i Blogger, da jeg stadig ikke kan få Windows Live Writer til at fungere.
Irriterende at jeg ikke kan få billederne til at stå ved siden af hinanden!
Syntes også det tager meget længere tid at lave indlæg her.
Bl.a kan jeg ikke redigere billeder direkte i indlægget.
Håber det lykkedes at få Live Writer til at virke igen, engang!





lørdag den 19. december 2015

Blog problemer

Jeg har lavet et fint indlæg til jer.

Jeg kan bare ikke udgive det!

Tror måske problemet er Windows 10 og Windows Live Writer?

Er der andre end mig der har det problem?


onsdag den 2. december 2015

Butiks nyt

Jeg kunne høre på jer, at I gerne ville have at jeg blandede mit liv med butikkens liv.
Så nu får I lige lidt om hvad jeg har fået ind i butikken den sidste tid.

           IMG_2602  IMG_2593

Nye bøger i butikken er Uldværk og bøger fra Vivian Høxbro og Marianne Østergaard

        IMG_2598IMG_2600

Nyt garn er håndfarvet strømpegarn fra Garngalleriet i Ry.
Siden billederne blev taget, er der kommet flere farver hjem ;-)

IMG_2616

Blødt og lækkert garn, er Soft Touch 3, fra Karen Noe.
Superwash merino med cashmere. I burde komme og mærke det.
Det er bare så lækkert.

IMG_4916IMG_4917IMG_4918

Mailegs nisser er også flyttet ind.

                    IMG_4921IMG_4935

Jeg har været i Ikea og fået købt kopper og glas, og har været i Silvan og købt stole, så jeg kunne holde strikkecafe.
Det var i mandags og var superhyggeligt.
Faktisk så hyggeligt at jeg helt glemte at tage billeder ;-)
Hvis du har lyst til at være med, har jeg stadig ledige pladser d. 16/12.
Skriv en mail til kontakt@garnkisten.dk, for at melde dig til.
Det varer ikke længe inden jeg lægger datoer ud for foråret.

IMG_4933

Til sidst vil jeg var lige reklamere for de adventskonkurrencer jeg kører på Facebook og Instagram.
I denne uge kan man vinde 2 ngl Rowan Alpaca Merino Dk og opskrift til denne lækre hue.
Se hvad du gør på Facebook og Instagram.
Jeg hedder Garnkisten begge steder :-)

Jeg arbejder stadig på højtryk for at få hjemmesiden/webshoppen op og køre.
Det er et stort arbejde, og jeg har ikke så meget tid, så måske jeg allerede nu ved, hvad min juleferie kommer til at gå med ;-)

tirsdag den 24. november 2015

Der var ingen tvivl.

TAK for alle jeres kommentarer til mit sidste indlæg.
I var alle helt enige.

Jeg skal fortsætte med at blogge om mit liv og butikken.
Og få integreret bloggen på hjemmesiden, når jeg engang er klar med den
(jeg har desværre ikke en dato endnu, Lene)

Så nu får I lige et opslag der handler om strik, i første omgang :-)

Før jeg overtog butikken, fik jeg med møje og besvær en stribet t-shirt strikket færdig.
Jeg var overhovedet ikke vild med at strikke i garnet, og jeg var i tvivl om størrelsen.
Men med ren vilje fik jeg den strikket, for kun at opdage en stor fejl, da jeg fik sat den på ginen.
Spørgsmålet er om den nogensinde kommer på?

                            IMG_4801IMG_4803

Og nej…jeg syntes ikke, man kan sige at stregen hen over barmen, er en del af designet!

  • Faktaboks
  • Mønster: Stribet t-shirt af Charlotte Tøndering
  • Garn: ITO Kinu (silke) og ITO Washi (papirgarn)
  • Farve: Lyseblå (Kinu) og råhvid (Washi)
  • Str. M/L
  • Pind: 2.5 og 3 mm
  • Forbrug: sølle 110 g
  • Bemærkninger: Tror det er sidste gang jeg strikker med papirgarn. Det splittede og gled overhovedet ikke. Resultatet er dog lækkert.

IMG_2561

  • Faktaboks
  • Mønster: Plissétørklæde
  • Garn: Alpaca fra (G)uld, købt på Fanø
  • Farve: 4 nuancer af Kraprod farvning.
  • Pind: 3 mm
  • Forbrug: 200 g
  • Bemærkninger: Jeg strikkede alt garnet op, og lavede en glidende overgang imellem farverne.
    Det er super blødt og dejligt varmt.

IMG_2581

  • Faktaboks
  • Mønster: Mit eget
  • Garn: Rowan Creative Focus Worsted
  • Farve: Marineblå (billedet snyder)
  • Pind: 4.5 mm
  • Forbrug: 68 g
  • Bemærkninger: Jeg har selv lavet opskriften, til butikken, da jeg havde en forespørgsel på en alm. ribhue.

IMG_4900

  • Faktaboks
  • Mønster: Slipsefyr fra bogen Uldværk
  • Garn: Rowan Hemp Tweed
  • Farve: Lys blå/grøn og rød
  • Pind: 3 og 3.5 mm
  • Forbrug: ca. 70 g (har ikke fået vejet den)
  • Forbrug i år ialt: 9.253 g
  • Bemærkninger: Da jeg strikker løst og garnet ikke var det originale, gik jeg 1/2 pind ned for at få strikkefastheden.

søndag den 22. november 2015

Tanker omkring bloggen

Jeg tænker meget på hvad der skal ske her på bloggen.

Skal jeg beholde den?  -  Jeg har bare slet ikke lyst til at slippe den!

Skal den blive ved med at blive en “privat blog”?  -  Dvs. at jeg ikke bruger den som “reklame” for butikken?

Kan jeg overhovedet adskille det?  -  Jeg får mest strikket til butikken lige nu, hvad så med det?

Butikken og bloggen deler navn.  -  Ja, det er jo lige til at gøre folk forvirrede. Især når butikkens hjemmeside engang kommer op og køre. Den kommer til at hedde www.garnkisten.dk Det kan jo nemt komme til at gå galt.

Måske skal bloggen integreres på hjemmesiden?

Er det interessant for jer at høre om butikken?

Er det ikke bedre at jeg skriver lidt (og det er om butikken) end slet ikke noget?

Giv meget gerne jeres mening til kende. Og tak fordi I stadig hænger på :-)

foto

 

Og så får I lige et billede af en julepyntet Garnkiste ;-)

søndag den 8. november 2015

Den første uge

Der er godt nok mange ting man skal have styr på, når man selv starter.
Og man er godt træt om aftenen.
Jeg satser på at det bliver nemmere med tiden ;-)

Her kommer lige lidt opdatering på hvad ugen har bragt:

IMG_4825

I søndags var der optælling af alt garn, tilbehør, bøger og hvad der ellers er i butikken, så vi vidste hvor meget der skulle betales.

IMG_4827

Og så skrev vi begge to under på alle de relevante papirer

IMG_4837

Jeg fik navn på facaden.

         IMG_4846IMG_4849

I går var der så overdagelses reception. Og butikken var fyldt med mennesker.
Jeg fik simpelthen så mange blomster, chokolade, hilsner og gaver.
Der er vist chokolade til de næste mange år.
Tak til alle jer der kom forbi.
Jeg er fuldstændig overvældet og meget taknemlig for at have så mange søde mennesker i mit liv.

En af de sjoveste gaver var fra mine 4 søde strikke veninder og tidligere kollegaer Lone, Pernille, Sussie og Susanne.
En stor kasse med HOT og NOT til en garnbutiksejer
IMG_4844

IMG_4843

Dejligt med så gode veninder ;-)

lørdag den 24. oktober 2015

TAK

foto (12)

Tusind tak for alle jeres hilsner her, på FB, Instagram og alle de knus og lykønskninger jeg har fået.

Jeg får travlt det næste stykke tid, så I må have lidt tålmodighed med mig.
Det er ikke sikkert jeg får tid til at blogge så meget ;-)

tirsdag den 20. oktober 2015

Dagens nyhed

Det er i dag officielt at jeg pr. 1 nov. overtager Ingers i Volden, Aarhus.

IMG_4800

Butikken kommer fremover til at hedde Garnkisten, og vil fortsætte med samme gode udvalg og service :-)

                    IMG_4787IMG_4786

Der arbejdes på at få en hjemmeside op og stå.
Den kommer til at hedde www.garnkisten.dk
Der er allerede nu oprettet en side på Instagram og Facebook.
Begge steder hedder den sjovt nok Garnkisten ;-)

                   IMG_4795IMG_4794

Hvad der så, kommer til at ske med bloggen her, er jeg lidt usikker på,
Måske jeg får så travlt at jeg ikke får tid til at skrive indlæg, måske den bliver en del af hjemmesiden.
Det vides ikke helt endnu :-)

IMG_4793

Jeg glæder mig meget og håber at I har lyst til at kigge forbi.

mandag den 19. oktober 2015

Der bliver ryddet op i UFO bunken

Endnu en UFO (unfinished object) er blevet færdig.

Jeg begyndt på den sidste vinter, så nu syntes jeg at det var på tide at få den færdig.

              IMG_4783IMG_4785

  • Faktaboks
  • Mønster: Fort af Brooklyntweed
  • Garn: Tvinni (arvet fra Irene) og Lamana Piura (købt i Fandango, de har det desværre ikke mere)
  • Farve: Tvinni er blå (fv. 102) og Piura er grøn (fv. 24) Tilsammen giver det et utroligt flot spil, som jeg desværre ikke kan fange med kameraet
  • Str: L
  • Pind: 3.5 og 4 mm
  • Forbrug: 460 g
  • Forbrug i år ialt: 9.143 kg
  • Bemærkninger: Jeg syntes den er for lang i ærmerne, men Per er tilfreds, og så er jeg selvfølgelig også ;-)

Jeg har været igennem min bunke af UFO’er og der er blevet trævlet flere ting op.
Der var flere projekter jeg ikke var helt tilfreds med, og nogen jeg ikke havde lyst til alligevel.
Så nu er der kun få ting tilbage, og det giver ro i sindet :-)

mandag den 12. oktober 2015

2 på en gang

Der er ihvertfald blevet 2 projekter færdige på næsten samme tid.
Sådan er det jo engang imellem, når man har mange projekter igang på en gang ;-)

Den første er en lang cardigan, der hedder BlueSand Cardigan.

IMG_4753IMG_4755IMG_4754IMG_4751

                                                        IMG_2509

Jeg er absolut ikke utilfreds med resultatet, men fik solen i øjnene da billedet blev taget ;-)
Tværtimod er jeg meget tilfreds, og er sikker på jeg kommer til at bruge den rigtig meget.

Den anden er måske mere en jakke end en cardigan.
Den er fra bogen Islandsk Strik  og hedder Pryi

IMG_4758IMG_4761IMG_2521IMG_4762

                                 IMG_2513IMG_2510

Jeg beklager virkelig kvaliteten af billederne af jakken og cardigan med indhold.
Jeg bad Per tage billederne med hans Iphone, da den er nyere end min, men han gik noget langt væk og zoomede ind.
Det blev det faktisk ikke specielt godt af.
Så næste gang kan vi vist lige så godt bruge min egen telefon og så må jeg bede ham gå lidt tættere på :-)

  • Faktaboks
  • Mønster: BlueSand Cardigan af La Maison Rililie, engelsk opskrift fra Ravelry
  • Str: M (cirka)
  • Garn: Grå garn er Alpaka købt i Amsterdam sidste år. Petrol og Orange er Alpaka fra Sandnes
  • Pinde: 3.5 og 4 mm
  • Forbrug: 638 g
  • Bemærkninger: Jeg slog op til str. L (efter min strikkeprøve!) men undervejs skete der noget, så jeg måtte følge str. S for at jeg ikke ville drukne i den.
    Ærmerne er lavet lidt kortere, da jeg har korte arme :-)

 

  • Faktaboks
  • Mønster: Pryi fra Islandsk Strik
  • Str. L
  • Garn: Lett Lopi, købt i Netgarn
  • Pinde: 4.5 mm
  • Forbrug: 648 g
  • Forbrug i år ialt: 8.683 kg
  • Bemærkninger: Har fulgt opskriften til punkt og prikke. Fandt et par småfejl i opskriften. Bl.a manglede der en markering på et mønster, hvor man skulle tage ind

I øvrigt tak for alle jeres kommentarer til mit sidste indlæg.
Det var været rigtig sjovt at læse, hvad der gør et strikke/hækletøj spændende for jer :-)