søndag den 28. februar 2010

Hyggelig lørdag eftermiddag.

Irene har jo allerede skrevet om vores dejlige eftermiddag, og har egentlig også taget bedre billeder end jeg har.
Men jeg vil da også gerne lige vise at jeg hyggede mig :-)
Tusind tak Mette, for en dejlig eftermiddag. Og super lækkert brød du havde bagt! (Mette har desværre ikke nogen blog)

lørdag den 27. februar 2010

Noget der varmer

Forrige torsdag, da jeg klarede 2 strikkecafeer, var jeg først forbi Farmor. Hun lå og hyggede sig i sengen, med avisen, gamle dameblade, kaffe og en småkage.
Åh, siger hun, der er jo ikke rigtig noget at stå op til, så jeg ligger her og hygger mig, og desuden syntes jeg det er lidt koldt i stuen.
Nu er det jo sådan at hun er 95 år, og jeg syntes da bestemt at det er helt fint at hun hygger sig i sengen. Men fryse, det skal hun sandelig ikke! Ihverfald ikke så længe jeg er i nærheden.
Så jeg strikkede et sjal til hende, hun kan svøbe om sig, når hun sidder i stuen.
  • Faktaboks
  • Mønster: Noget der Ligner af LiseLotte
  • Garn: Primula, købt hos BC Garn til lagersalg, strikket dobbelt.
  • Forbrug: 450 gr.
  • Farve: Lys grå
  • Pinde: 5.5
  • Bemærkninger: Ikke rigtig nogen. Det er et dejligt mønster, som er nemt at huske. Jeg har haft spændt det ud, men prøvede ikke at strække det for meget, så det stadig var lidt vamset.

fredag den 26. februar 2010

En flyvefærdig svane!

Det hjalp da godt nok gevaldigt, at ærmerne blev lavet efter opskriften og ikke som jeg troede de skulle laves :-) Desuden syntes jeg også at det passer bedre med ærmelængden.
Hermed er mit Ravelympics projekt så færdigt, Dejligt.
  • Faktaboks:
  • Mønster: De Vilde Svaner af Annette Danielsen.
  • Garn: Geilsk Uld/Bomuld, strikket dobbelt, købt på lagersalg hos Bente Geilsk
  • Forbrug: 200 gr.
  • Farve: Dueblå. kan man vel kalde den.
  • Str: 6 år
  • Pinde: 4 og 4,5
  • Bemærkninger: Ja, der er jo blevet pillet op et par gange, men resultatet er blevet rigtig godt. Efter vask blev den lidt længere i kroppen, så jeg tror den kommer til at passe perfekt. Ærmerne er strikket " en fjer" længere, da jeg ellers var bange for de ville være for korte.

torsdag den 25. februar 2010

En vingeskudt svane!

Gitte gjorde mig opmærksom på, at påsætningen af ærmerne, var lidt underlig.
Jeg kiggede så bl.a. på Lenes Svane og kunne godt se, at der var noget helt galt.
Så nu er de pillet af, og jeg har trævlet lidt af længden af. Jeg havde strikket 2 "fjer" ekstra, og har nu trævlet den ene op. Jeg tror det kommer til at blive bedre.
Efter at have kigget i opskriften igen, kan jeg jo kun sige til mig selv: HUSK AT GØRE SOM DER STÅR!!!! :-)

Mållinien nået.....men

Så er De Vilde Svaner færdig.

001

Men jeg er altså ikke helt tilfreds. Det skal først lige siges at den ikke er vasket endnu. Det bliver den lige om et øjeblik. Problemet er at jeg har strikket ærmerne lidt længere end i opskriften, da jeg syntes de blev alt for korte. Og nu syntes jeg de ser alt for lange ud. Proportionerne virker helt forkerte. Måske ændrer det sig, når den er vasket?

Så den er vasket og tør, så vender jeg tilbage med en melding, og en faktaboks.

søndag den 21. februar 2010

Det var bestemt ikke sidste gang!

For hold da op, hvor var det hyggeligt at have stuen fuld af strikkende snakkende kvinder.

Gitte, Gitte, Irene, Lene (min nabo) og Nette

Anne Grete, Helle og Mariann

Jeg behøver vel egentlig ikke skrive så meget mere, for billederne taler jo for sig selv! Og tusind tak for de dejlige gaver! Dem er jeg meget glad for.

fredag den 19. februar 2010

Både med og uden billeder.

Igår var jeg til 2 gange strikkecafe. Og hvor var det da bare hyggeligt. Sådan nogle dage skulle man have nogen flere af :-) Først var jeg Hos Sofies Forældre, hvor vi er nogen piger fra Ravelry som mødes hver anden torsdag eftermiddag fra 16 - 18 til strik, snak og dejlige kager :-) Igår var vi ikke så mange, da det jo er vinterferie, og jeg glemte desværre at tage billeder. Bagefter var der strikkecafe hos Fandango, så jeg smuttede lige forbi Salling og spiste en omelet, og derefter gik jeg ned til Sys. Og her huskede jeg at tage billeder! Se lige denne fantastiske farvecirkel. Den var strikket i forbindelse med en udstilling som Seriøs Strik for sjov skal lave, og jeg kan desværre ikke huske hvem der har strikket dem. Der blev undervist bl.a. i patentstrik. Aftenens emne var mønstre i ret og vrang. Sys udkommer snart med en ny bog, og vi fik lov at smugkigge. Og Tina havde posen med lodderne til aftenens udtrækning. Og igen, var det dejlige præmier, selvom det desværre ikke var mig der vandt :-(
(ved ikke lige hvad Karin laver, men det ser sjovt ud)
Ellers glæder jeg mig til imorgen. Der står den nemlig på strik igen. Det bliver hyggeligt!

onsdag den 17. februar 2010

Jeg vil også være med i år!

Det er første gang, så jeg glæder mig.
Du kan også melde dig til lige her.

tirsdag den 16. februar 2010

Cardigan afleveret til glad modtager.

Så fik jeg taget mig sammen til at aflevere Den Grå Cardigan.
Den passede perfekt!
Jeg var ikke helt tilfreds med ærmet, men den sad rigtig fint på hende, heldigvis :-) Jeg fik ikke taget nogen billeder af hende, men havde taget billeder inden jeg afleverede den.
  • Faktaboks.
  • Mønster: Figurstrikket jakke med kalvekrøs (strikket uden kalvekrøs) fra et tillæg i Søndag som hed Strik der Slanker.
  • Garn: Iceland fra Løvegarn, købt hos Trøjborg Garn
  • Farve: Grå
  • Forbrug: ca. 450 gr. (jeg glemte at veje den)
  • Pinde: 3
  • Bemærkninger: Som i ved har den jo være strikket et par gange :-), men egentlig er de eneste ændringer vel egentlig at jeg strikkede ærmerne 6 cm. længere. Og strikkede efter den mindste str. og mål efter den største str.

søndag den 14. februar 2010

Så er starten gået.

Og jeg er startet op på De Vilde Svaner. Jeg måtte lave en omstart, da jeg syntes str. 6 år så alt for lille ud. Jeg strikker ikke i det originale garn, så strikkefastheden var ikke helt i øjet.
Den Grå Cardigan er endelig blevet færdig, og skal snart afleveres. Jeg vender tilbage når jeg har set om den passer modtageren. Jeg er ikke helt tilfreds med ærmets tilsætning, men venter og ser hvad hun siger, inden jeg piller op. Faktaboks og flere billeder kommer senere.
Og så trængte jeg til et lille mellemmåltid :-) Så jeg er begyndt at strikke strømper efter den fine (dyre!) bog jeg lige har købt. Det er en sjov og nem måde at strikke strømper på. Det bliver vist ikke sidste gang jeg gør det.
Ellers er det jo blevet vinterferie for børnene. Line er sendt afsted på skiferie i Frankrig med Gymnasiet. Det er jeg meget spændt på at høre om når hun kommer hjem. Det er første gang hun skal stå på ski. Heldigvis var de flere der skulle afsted for første gang, og som sammen skulle på skiskole, så det var hun glad for.
Emil har ingen planer. (altså udover at sove længe og spille meget på computer :-D) Han skal spille 3 kampe i basketball. 1 i dag og 2 i næste weekend. Jeg ved ikke hvem der laver den slags kampprogrammer, men jeg undrer mig!! Ingen kampe i hele januar og det halve af februar, og så starter man ud med 3 kampe i vinterferien. Hvor klogt er det lige??
Firmaet har ikke lukket, så vi har ikke fri, men jeg ved af erfaring at der ikke bliver så meget at lave, så jeg håber også at vi kan få hygget os lidt.
Måske du har lyst til at kigge forbi på lørdag?

fredag den 12. februar 2010

Vinterferie strik d. 20 feb.

Dette er med meget kort varsel, men jeg har lige fundet ud af at jeg er alene hjemme d. 20 feb, og tænkte på om der var nogen der havde lyst til at komme og holde mig ved selskab? Jeg havde forstillet mig, at dem der har lyst kunne komme ved 14 tiden. Så skal jeg nok bage nogle boller og måske en lille kage :-)

mandag den 8. februar 2010

Note til mig selv!

Husk at læse opskriften godt igennem.
Og evt. lave en lille hjælp til dig selv, på et stykke papir.
Så behøver du nemlig ikke trævle 10-15 cm. op.
Heldigvis er det nu ved at være indhentet :-)

søndag den 7. februar 2010

Det kribler i fingrene

efter at slå op til nye projekter. Men jeg holder mig skindet. Nu skal cardiganen altså være færdig, og jeg er godt igang. Og på fredag skydes Vinterolympiaden igang (lad os håbe de får sne inden), og så må jeg slå op til mit Ravelympics projekt. Jeg har valgt at strikke De Vilde Svaner, og har lige lavet en strikkeprøve (det må man nemlig godt) Jeg har ikke været med før, så det bliver spændende. Ellers er planerne at komme igang med denne (igen), denne, noget fra denne her og sådan kunne jeg blive ved :-) Men det kender i jo alle sammen!

lørdag den 6. februar 2010

For f..... og sgu!!!

Jeg havde bestilt disse 2 bøger på Amazon.uk.co.
Der bestiller jeg nemlig altid, da jeg så ved at der ikke kommer told på. Desuden var det billigere end i Danmark, selvom der var forsendelse på.
Og hvad sker der så?? Disse 2 bøger ankommer, fra USA, og bliver selvfølgelig taget i tolden, så der lige skal betales 205 kr. oveni prisen.
For fa....., hvor er det træls.
Jeg har skrevet og brokket mig, men jeg tvivler på at jeg får noget ud af det.
Nu må jeg så hellere komme igang med at strikke sokker , så bøgerne kan tjene sig ind :-)

torsdag den 4. februar 2010

Så mangler jeg bare..

det som skal være imellem ærmerne :-D
Men der er slået op, så det kommer vel!

onsdag den 3. februar 2010

Frankfurt, tur - retur.

Så er jeg kommet hjem igen, efter 4 dage i Frankfurt. Hvoraf de 3 dage var på messe. Julevarer fra morgen til aften :-)
Jeg har ikke nogen billeder at vise fra messen, da det ikke er tilladt at tage billeder. Men et par billeder fra en trend udstilling må jeg vist godt vise. Emnet var Karneval i Venedig.
Det var ægte gondoler som blev vist. Og man kunne sidde iden og få taget et billede :-)
Men jeg kan da lige vise et billede af vores lækre værelse på hotellet. Det sner rigtig meget udenfor, derfor er der ingen udsigt!
Og denne fine "vinkælder", som er på hotellet. Den hænger og svæver over foyeren.
Og mandag formiddag fik jeg "fri". Per og sælgeren tog afsted på messen, og så gik jeg en tur ind til Frankfurt midte. Jeg havde fundet adresser på et par garnbutikker, så dem gik jeg også efter.
Først fandt jeg denne her, som hedder Lana.
men jeg var kun inde og vende. Det var en meget lille butik, med et meget begænset udvalg. Der var meget Noro garn, og da det ikke har min interesse, og da indehaveren samtidig havde meget travlt med at snakke både med en kunde og i telefonen, så gik jeg igen.
På min vej kom jeg forbi dette store Euro tegn. Som i kan se er der også sne i Frankfurt. Og der faldt meget mere den dag!
Og så fandt jeg denne garnbutik. Jeg tror den er en del af en stor kæde. De havde KnitPro pinde i egen emballage!
Den havde en stort og fint udvalg, især havde de mange strømpegarner. Så det fik jeg købt noget af.
Jeg købte også nogle bambus rundpinde. De er gode når man rejser, har jeg fundet ud af. De går igennem scannerne uden problemer. Og så havde jeg dem også, hvis vi sneede inde i lufthavnen:-) Det blev dog slet ikke nødvendigt. Vi kom afsted med bare 1/2 times forsinkelse. Så det var jo ikke noget at brokke sig over.