Jeg vil gerne fortælle lidt om min farmor.
Hun er et fantastisk menneske.
Hun har altid været der når man havde brug for hende.
Da min mor døde, for efterhånden 35 år siden, var hun der med det samme for at tage sig af min bror og jeg.
Min far har altid kæmpet med nogle dæmoner, så han var sjældent til nogen hjælp.
Men farmor og farfar, de var der.
Farfar kunne heller ikke have klaret sig uden hende.
Og det er vi i øvrigt mange der ikke kunne.
Det er hende der har lært mig, kærligheden til håndarbejde.
Hun lærte mig at sy og strikke.
Som hende, har jeg også altid haft svært ved, at sidde med hænderne i skødet.
I hendes unge dage, var det en nødvendighed at kunne sy, så man kunne give sine børn tøj på kroppen
Og hun har altid sat en ære i at hendes børn ( og hende selv ) var velklædte, selvom pengene måske ikke altid var der til det.
Men sy om og forandre, det var hun fantastisk til.
Hun er uddannet modist i sine unge dage.
Så hun har også altid syet hatte til sig selv.
Hun er lige blevet 94 år.
Hun klarer sig selv, endnu.
Selvom det desværre går ned af bakke for hende.
Hun kan ikke strikke og sy mere. men vil alligevel gerne følge med i hvad jeg laver.
Så jeg har lige været inde ved hende, og vise hende tøjet til Mathilde og hendes bror. Det er nemlig hendes oldebørn.
Og hun elsker at se hvad jeg har har gang i.
Jeg beundrer hende meget.
Og kunne blive ved længe endnu, med at skrive om hende.
Jeg kan bare håbe at jeg bliver halvt så kærlig og givende som hende,
så er jeg godt på vej.
Det tro jeg du gør, hvor er det dejligt at du påskynder din farmor. Min bedstemor lærte også min at strikke og hækle. Det er nogle skønne minder man har, og de var jo en generation hvor man skulle klare sig selv. Min mor har lært mig at sy og broder. Det meste at mit tøj som barn har hun syet. Jeg har arvet hendes kasse med knapper ( stor kasse) hun smed aldrig et stykke tøj ud uden at tage knapper og lynlåse af. Så jeg har mange af de sjove kapper som hun brugte i mine kjoler og bluser. Nå det kunne vi to jo nok snakke længe om.
SvarSletJa, det kunne vi.
SvarSletMin farmor havde også en stor kasse med knapper som du snakker om. (Dejlig at rode i)
Og div. lynlåse og andet man tog af tøjet inden det blev kasseret.
Jeg ryddede op for hende, for nylig, og sagde at jeg gerne ville tage det hele med hjem.
Det jeg ikke selv kunne bruge, ville jeg give til skolen.
Det blev hun meget glad for.
At der så var meget jeg smed ud, da jeg kom hjem, fordi det dog var for usselt, ja, det ved hun ikke og skal heller ikke vide.
For tiden er lige som løbet fra at man genbruger ALT.
Og hun kan ikke bære tanken om at man bare smider ud.
Sådan er det jo nok i deres generation.
(Og det kunne vi som nok også lære noget af)