mandag den 25. juni 2018

Selvfølgelig strikkes der også..

Jeg har altid gang i strikkepindene.
Det er afslappende, både for kroppen og hovedet.
Jeg er sikker på jeg ikke er den eneste der har det sådan.
Og så kan man jo altid forny sin garderobe, når man har brug for det.

Jeg manglede en sommer cardigan.
Så måtte pindene i gang igen.

Jeg strikkede modellen Iris, fra Else Schjellerup, i Dunlin garn

  

Den er utrolig behagelig at have på.
Dog er ærmerne blevet alt for lange, så jeg skal lige have kortet dem af.

En sommertop, har jeg også strikket.
Fra samme designer, i samme garn (dog en anden farve). Modellen hedder Rosita.


Jeg har også fået nye briller, og nyt mærkeligt hår, der lever sit eget hår ;-)

Toppen blev strikket i forbindelse med Garnstafet.
Begge mine ansatte, Trine og Pernille, havde også strikket Rosita.


Dette var vores søndags outfit til Garnstafet.
Vi fik nemlig besøg af Else Schjellerup og hendes modeller.
Og så var det jo helt oplagt at være iført hendes model.

Lørdags outfittet var syet, men også med garn som emne




Og det fik vi godt nok mange søde og sjove kommentarer på :-)

Jeg har haft fødselsdag, og fik en overlock maskine i gave.
Så jeg syede bluse til både Trine (til venstre) og mig selv.
Pernille syede selv nederdel. :-)




tirsdag den 29. maj 2018

Masser af god mad, og taknemmelighed

Da jeg blev syg, var Per ved min side hele tiden.
Han hjalp også i butikken, så godt som han nu kunne.
Pernille, som jeg har ansat, hjalp også, så meget hun kunne.
Og derudover var der 3 fantastiske kvinder, der stillede op og hjalp.
Uden alt den hjælp, havde det været svært at få butikken til løbe rundt.
Jeg er fuld af en uendelig taknemmelighed over for alle disse mennesker.
Og som en lille tak, havde jeg inviteret dem alle på Kähler Villa Dining forleden.
Vi havde en fantastisk aften, med god mad og vin og det var simpelthen så hyggeligt.





 

                    


Lamme-carpaccio - Asparges med rejer - Oksemørbrad - Pandekager med is



Forrige jul overraskede Per mig, med et fantastisk gavekort til Frederikshøj
Vi bestilte bord i september (man skal være ude i god tid), men da jeg blev syg, aflyste vi igen.
Jeg vidste jo ikke hvordan jeg ville have det, og sådan en aften skal man have fuldt udbytte af.
I lørdags lykkedes det så.
Vi var afsted med vores gode venner, og havde en fuldstændig magisk, fantastisk, utrolig, imponerende aften.
Kähler laver super god mad, men dette var i en liga for sig selv.
De har fået 1 Michelin stjerne, og den er meget velfortjent.
Vi fik 12 retter, vine, snacks og kaffe med sødt.
Her er lidt billeder:

Først snacks

De første 4 retter: Blæksprutte - Knivmuslinger - Caviar - Pigvar

De næste 4 retter: Jomfruhummer - Tun - Skovkylling - Kalvebrisler



De sidste 4 retter og sødt til kaffen: Æg - Rabarber - Æble - Guldbarrer




Billedet med alle de små glas, var sødt til kaffen.
Man kunne få lige så meget man havde lyst til. 
Men jeg var simpelthen så mæt, at jeg var nødt til at springe over. 

Dagen efter var vi ret matte. 
Heldigvis ingen hovedpine (også selvom vi fik ret meget vin)
Det var min fødselsdag, så den blev afholdt meget afdæmpet, med besøg af min svigermor til eftermiddagskaffe og børnene der kom forbi til aftensmad, som vi hentede hos verdens sødeste græker 
Jeg fik dejlige gaver, som alle var højt på ønskelisten.
Så kan man vist ikke ønske mere :-)






onsdag den 16. maj 2018

Udflugter

For et par weekender siden kørte vi en tur til Blåvand, for at se Tirpitz.

Det var utroligt spændende, og kan varmt anbefales til alle.

  

Museet ligger under klitterne og er tegnet af Bjarke Ingels, og har et utroligt spændende lysinfald og skæve hjørner.



  

Der er flere forskellige udstillinger.
Den ene handler om livet ved Vesterhavet. Helt fra tiden med mamutter, og frem til nutiden.
I mens vi gik derinde gik der er 3D show igang med fantastiske lyseffekter på væggen.

Der er en spændende afdeling om rav.
Hvordan det er opstået, hvor man finder det og hvad det har været brugt til igennem tiden.
Der er også en en fin udstilling af smykker med rav, og operahuset i Sidney, udført i rav.

  

Man kommer også ind i resterne af bunkeren, som har lagt navn til museet.

 

Den sidste afdeling, var om livet under krigen.
Man hører flere forskellige menneskers virkelige fortællinger.
Bl.a en tysk soldat, en dansk ingeniør, der bygger bunkere, en kvinde der forelsker sig i en tysk soldat og en tysk desertør.

Under hele besøget lytter man til fortællinger og beskrivelser i en lille dims man får udleveret er indgangen.
Det er den eneste ting, jeg må sætte en finger på.
Nogen af fortællingerne er ret lange og man bliver træt i hovedet af alt den lytten.
Jeg savnede at jeg selv kunne læse noget, og skimme det jeg ville skimme.
Jeg endte med at springe noget over, fordi jeg ikke orkede at lytte til mere.
Ærgerligt.
Men så må jeg jo bare komme en anden gang og høre resten ;-)

Vi holdt en pause halvvejs og fik lækre fiskefileter i cafeen.
Det var godt for både hoved og mave


I denne weekend gik turen nordpå.
Jeg havde bestemt at jeg ikke orkede at køre så langt, men da Per sagde at han godt ville køre, så slog jeg til med det samme.
Jeg fik overhovedet ikke taget billeder deroppe.
Vi nød vejret, fik hilst på mange kendte ansigter og jeg fik handlet lidt garn ;-)


Alt garnet er fra Garna og utroligt lækkert.
Jeg kendte ikke firmaet, men de har så også kun eksisteret siden december.
Det er spændende kvaliteter med bl.a Yak, cashmere og alpaca.
Jeg gramser og tænker over hvad jeg skal bruge det til.
Det er kun det lyserøde som jeg ved hvad skal ende med. Et sjal, som jeg også købte opskrift til.
Det skal bruges som gave.

Og så skal I da også lige se den smukke buket jeg fik af Line til mors dag.
Ikke noget vi ellers gør så meget ud af, men det jo altid dejligt at få blomster ;-)



lørdag den 5. maj 2018

Og så blev det lidt stille :-)

Det var slet ikke meningen.
Hverdagen fylder bare.

Jeg har fået lavet kreaværelse.
Jubii.
Det har jeg glædet mig til mange år.

  

 

Garnkisten har fået en gang blå maling.
Jeg syntes den er blevet rigtig flot.

Symaskinen og overlocken er sendt til eftersyn hos Guldager.
Desværre overlevede overlocken ikke. 
Der var flere ting galt med den, og man kan åbenbart ikke få reservedele til den mere.
Så nu ved jeg da hvad jeg skal ønske mig i fødselsdagsgave. ;-)

Fremover er det også mit arbejdsværelse om tirsdagen, hvor jeg skal sidde hjemme og arbejde.
Der er en del der halter bagefter i webshoppen, og det er alt for længe siden jeg har lavet nyhedsbrev.
Men det håber jeg snart at jeg får rettet op på.

Jeg har strikket en bluse, og trævlet den op igen.
Garn og opskrift blev købt i Purl Soho sidste år.
Det er super blødt og lækkert garn og på billedet var modellen rigtig pæn.
I virkeligheden lignede den en sæk kartofler på mig, da den var færdig, så den blev hurtigt trævlet op og er nu i gang med at blive til en ny og meget bedre model.

 

 

Heldigvis lykkedes de små projekter.
Jeg har strikket en Begynder jakke fra PetiteKnit og Bette fra Design.Club.
Begge dele er til butikken.








mandag den 9. april 2018

Indkøbsmesse i Køln

I år var tredje gang Per og jeg var afsted til indkøbsmesse i Køln.
Det er en lukket fagmesse, hvor leverandører fra hele verden kommer og viser det sidste nye indenfor stof, garn og tilbehør.

Jeg kom ikke hjem med noget nyt i år, men har kig på flere ting, der lige skal undersøges nærmere.
At få nyt garn i butikken kræver nemlig plads.
Og det er noget vi ikke har ret meget af.
Så det er altid noget der skal overvejes nøje. 

Jeg tog lidt lidt billeder undervejs.
Nogen til inspiration, andre fordi ... tja...der skal være noget til enhver smag 😉





 

    

  



torsdag den 22. marts 2018

Tanker om brystkræft

Når man får en alvorlig diagnose som brystkræft, er der mange tanker der ryger igennem hovedet.

Nogen af de første tanker er selvfølgelig:
Hvor slemt er det?
Er der spredning?
Dør jeg af det?
Tankerne er mange. Rigtig mange....

Jeg har, desværre set både en svigerinde og en strikkeveninde, dø af brystkræft.
Så jeg vidste godt lidt om, hvor hårdt det ville blive.

Jeg bestemte mig for IKKE at google...
Jeg var bange for, at hvis jeg googlede,  så ville jeg blive skræmt fra vid og sans.
Den eneste hjemmeside jeg gik ind på var Kræftens Bekæmpelse.
Fordi jeg mente det ville være god og sober information.
Og jeg tog disse tal til mig:

Overlevelsen ved brystkræft*

Kvinder

Efter 1 år   −       97 %
Efter 5 år**−       87 %

Jeg bestemte mig for, at jeg selvfølglig var med i de 97 %!

Jeg lånte denne bog på biblioteket



Det er en fantastisk bog, som jeg varmt kan anbefale.
Jeg skulle lige trække vejret dybt inden jeg gik i gang med at læse den, fordi det hele kom meget tæt på, og blev  meget virkeligt.
Men den gav mig en masse information om hvad jeg kunne forvente, fortalt på en måde som var usentimental og sober.
Tak til Josina og Josephine for at skrive bogen.

Jeg er nemlig indrettet sådan at jeg gerne vil være forberedt.
Så da jeg fik udleveret kemomappen, læste jeg den også igennem fra den ene ende til den anden.
Den er tyk og der er nævnt rigtig mange bivirkninger!
Som i rigtig mange....
Men det gjorde mig tryg at vide hvad jeg kunne forvente.

Alle mennesker er forskellige.
Nogen vil ikke vide mere end højst nødvendigt. 
Jeg er lige modsat. 
Jeg vil vide hvad jeg er oppe i mod. 
Jeg vil være forberedt.

Og med alt den information, vi fik på hospitalet, og det jeg læste mig frem til, følte jeg mig godt rustet.

Nu, hvor jeg er ovre på den anden side, har jeg faktisk genlæst Josefine og Josinas bog.
Denne gang med en aha følelse, og samtidig fik den nogle ting til at falde på plads.

Da jeg genlånte bogen på biblioteket, opdagede jeg at Josina havde skrevet endnu en bog.



Den har jeg også læst nu.
Mest af ren nysgerrighed, da jeg heldigvis ikke er så hårdt ramt af senfølger. 
Måske fordi det er så kort tid siden jeg er færdig med behandling.
Men jeg ved at senfølger kan komme flere år efter.
Så igen, er jeg nu mere forberedt på, hvad som kan komme ;-)








onsdag den 14. marts 2018

En koldbøtte. Del 8

Strålebehandling.

Som med kemobehandling, startede vi med “skole”
Vi var en samling af kvinder der alle skulle i gang med strålebehandling, der fik fortalt og forklaret om hele processen. 
Og igen, fortælling om bivirkninger.

Denne gang var bivirkninger bl.a forbrænding, stivhed og smerter i det bestrålede område, og træthed.
Og som med kemo, er det meget indivuelt, hvor meget man bliver påvirket.

Men inden strålerbehandling begynder, får man lavet en CT scanning.
Det er for at bestemme præcist hvor strålerne skal ramme.
Og fordi jeg er opereret i venstre side, hvor hjertet sidder, skulle jeg lære en teknik der hedder Gating.

Gating er en bestemt måde at holde vejret på.
Når man gør det, skubber man nemlig hjertet til side, så det ikke bliver ramt.
Det minder meget om måden, man “trækker vejret” på, til Pilates.
Og det gik jeg til for nogle år siden, så jeg syntes heldigvis ikke det var så svært.
Jeg fik også ros, fordi jeg var god til at trække vejret. 😂

Fordi jeg havde haft spredning til lymferne, skulle jeg have 25 gange stråler.
Men jeg blev spurgt om jeg ville være med i et forsøg, hvor man kunne blive udtrukket til “kun” at få 15 gange.
Man ville få samme antal stråler, bare på færre dage.
Bivirkningerne burde ikke være anderledes.
Grunden til forsøget, var at i England og Holland giver man 15 behandlinger, og det er åbenbart de lande man skeler til.
Jeg sagde ja til forsøget, og blev udtrukket til 15 behandlinger.

Behandlingerne foregår hver dag, fra mandag til fredag, med “fri” i weekenden.



Selve behandlingen forgik her.

Man ligger på briksen, med den røde dims under benene, og med venstre arm løftet over hovedet.
Det er vigtigt at ligge på præcis samme måde og samme sted hver eneste gang.
Og for at kunne gøre det, får man 5 bittesmå prikker tatoveret, 3 på brystet, og 1 i hver side.
På den måde kan de sørge for at rette kroppen til.
Desuden kan briksen flyttes frem og tilbage, så man ligger helt rigtig.

Det gør ikke ondt at få stråler.
Faktisk kan man overhovedet ikke mærke det.
Det svarer jo også til at blive røntgenfotograferet.
Og det tog ca. 20 minutter pr. gang, fra man kom ind, til man var ude igen.

Jeg syntes det var hårdt at skulle afsted hver eneste dag.
Mere end jeg havde regnet med, også selvom det jo egentlig gik hurtigt.
Så jeg var glad for at jeg “kun” skulle afsted 15 gange. 

D. 21. februar var jeg afsted for sidste gang. Hurra 🇩🇰

Jeg har været heldig.
Min hud blev ikke forbrændt. Jeg fik kun let rødmen.
Men jeg kan bestemt godt mærke min skulder og armhule.
Muskler, væv og sener blev stive og ømme.
Og jeg er træt.
Jeg har det ind i mellem som om jeg hører hjemme på et plejehjem.
Og en eftermiddagslur er et must for mig ;-)

Så nu er jeg “rask”
Eller det vil sige, jeg er ihvertfald færdig med behandling og “kræftfri”
Officielt rask bliver man vist først erklæret, efter 10 år uden tilbagefald.

For at forhindre tilbagefald, skal jeg have anti-østrogen piller (Tamoxifen) de næste 10 år.
Er der bivirkninger ved dem?
HaHa. Ja selvfølglig!
Hedeture - ømhed i ledene og vægtstigning er nogen af dem.
Så dem tager vi også med ;-)

Selvom jeg nu er “færdig”, så kommer I nok til at høre mere om tanker og forløb.
Men man kan jo heldigvis springe over, hvis ikke man orker at læse mere ;-)


onsdag den 7. marts 2018

En koldbøtte. Del 7

Aldrig i mit liv, har jeg fået så mange blomster, chokolade, gaver og tanker.
Det har været helt overvældende og meget rørende.

Jeg kan kun sige tak til alle der tænkte på mig ❤️

  
  

  
  
  
  

Og så er dette endda kun et udvalg af alle de blomster og alt det chokolade jeg har fået!