tirsdag den 29. november 2011

Flere julekugler

Line spurgte om jeg ikke ville lave nogle kugler til hende. Men de skulle altså ikke være lige så store som mine :-)
Så jeg lavede disse 4 til hende. De sad fast på hendes adventsgaver, som var en overraskelse.

003

Selvom man flytter hjemmefra er man jo ikke for stor til at få adventsgaver :-)

  • Faktaboks:
  • Mønster: Arne og Carlos
  • Garn: Supersoft
  • Pind: 2,5
  • Bemærkninger: Strikket med magic loop. Slog op med 8 tals opslagning, som også bruges til toe-up strømper. Det fungerede super fint.
  • Forbrug: 22 g
  • Forbrug i år ialt: 6.922 kg

Her får i også lige et billede af min adventskrans i år.

005

Selvom det vist teknisk set ikke kan kaldes en krans ;-)

mandag den 28. november 2011

Jeg er kommet til…

at sige ja til at undervise til Fiberfest i Ry!!

Men jeg er da godt nok kommet i tvivl om jeg kan klare det, når jeg ser det selskab jer er kommet i!

Der er bla. Anette Danielsen og Charlotte Kaa på programmet.

Hjælp! Jeg er da slet ikke god nok til at være i så fornemt selskab!!

CCF11102011_00000

Nå men, når man har sagt A må man jo også sige B. Jeg må vel tage en dyb indånding og springe ud i det. Så kryds lige fingre for mig, ikk’ Smiley, der blinker

onsdag den 23. november 2011

Julemarked

Husk at vi holder julemarked i weekenden. Hvis du har tid og lyst, så kig forbi!

CCF26102011_00000

Hattedamen

Små projekter, det er det eneste jeg kan samle mig om, lige for tiden.

Om det er tiden der er problemet, eller butikken (igen noget med tiden) eller måske den forkølelse der kører rundt i kroppen, det ved jeg ikke. Måske er det bare undskyldninger fordi jeg ikke rigtig gider at gå igang med de store projekter? Tja, måske er det bare lidt af det hele :-)

3 huer er blevet færdige. 1 er jeg ganske tilfreds med, 1 er jeg lidt lunken over og 1 er blevet for lille. Så det er egentlig et halvsløjt resultat. Lidt som jeg har det lige for tiden :-)

006

  • Faktaboks: Studine af Annette Danielsen
  • Garn: 1 tråd Supersoft og 1 tråd babyalpaca fra BC, begge dele købt i Fandango
  • Farve: Koksgrå
  • Pinde: 3
  • Forbrug: 84 g.
  • Bemærkninger: Jeg slog 10 m ekstra op, da garnet ikke var det samme som i opskriften. Det skulle jeg nok ikke have gjort. Den er blevet meget stor og jeg er tvivl om den er for voldsom til ham der skulle have den i julegave.
  • Faktaboks: Den sorte hue med kvasten
  • Garn: Lana Grossa Cool Wool, købt i Fandango
  • Farve: Sort
  • Pind: 3
  • Forbrug: 75 g
  • Bemærkninger: Huen er lavet ud af hovedet. Jeg fik et billedet tilsendt af Line, med en hue hun havde set i byen. “Sådan en må du gerne lave til mig, mor!” Og hvad gør man ikke for sine poder :-) Kvasten er kanin pels og købt hos Citystoffer i Århus. Denne hue er blevet helt som jeg gerne ville have den. Line får den i weekenden, og så må vi se om hun også er tilfreds :-)
  • Faktaboks: Den stribede hue
  • Garn: Lang Jawoll Magic Degradé, købt hos (gæt engang)
  • Farve: Blå/Turkis/Sort
  • Pind: 3
  • Forbrug: 33 g
  • Forbrug i år ialt: 6.9 kg!!
  • Bemærkninger: Huen er lavet ud af hovedet. Jeg manglede en hue til dette tørklæde, som jeg er ret glad for.. Men den er desværre blevet for lille. Da der er masser af garn tilbage må jeg lige have lavet en til, og så ryger den i gavebunken.

P.S.Jeg får stadig ikke kommenteret rundt omkring på bloggene. Jeg beklager og håber snart jeg får lidt overskud igen. Jeg læser dog stadig med på sidelinien :-)

tirsdag den 15. november 2011

Julekugler

Jeg havde aldrig troet at jeg skulle komme til at strikke julekugler. Men det er sjovt, nemt og lige noget jeg kan overkomme.

Desuden kan man få brugt lidt (med streg under lidt) rester :-)

002

  • Faktaboks
  • Mønster: Arne og Carlos Julekugler
  • Garn: Schachenmayr Nomotta Alpaca Fashion rester. Bla rester fra Spindelvæv til Michael.
  • Pind: 3
  • Forbrug: Aner det ikke. Glemte at veje dem, inden jeg fyldte dem. Men mon ikke jeg har brugt ca. 50 g alt i alt.
  • Forbrug iår ialt: 6.708 kg
  • Bemærkninger: Garnet er alt for tyk til Arne og Carlos kugler, så de er blevet ret store. De er større end min knyttede hånd, men jeg er sikker på de nok skal blive brugt alligevel! Det var bare lige det garn jeg havde rester i, da jeg fik bogen, og den dag var jeg jo nødt til at gå igang med det samme :-)
  • PS: Er der nogen der ved om man kan købe deres julekalender i Århus? Den er jeg da også nødt til at eje!!!

onsdag den 9. november 2011

25 cm!

Ja, så langt fik jeg strikket på Cecilia, før det i aftes gik op for mig, at jeg var kommet til at strikke med en p. 3 istedet for p. 2 1/2!!

Og det kan altså ses, så det er bare med at pille op med det samme og komme videre.

004

Nu gik det ellers lige så godt. ØV.

P.S.Farven er helt forkert på billedet, men det var her, man bedst kunne se forskellen :-(

tirsdag den 8. november 2011

Lidt stemningsbilleder

fra en super hyggelig søndag.

003 (2)

Berit, Birgitte og Lene

004

Anita, Dorthe og Gitte

005

Mette og Mariann

006

Gavebord og gennemgang af strikkebøger

Jeg siger tak for en dejlig frokost og eftermiddag til Mette og alle mine strikkesøstre.

søndag den 6. november 2011

Men jeg spiser da hjemme på onsdag….eller hvordan denne uge pludselig var booket op ;-)

Dagene har det med at forsvinde for mig. Og når jeg kigger på ugens program kan jeg egentlig godt forstå jeg undrer mig!

I dag er det Emils fødselsdag. Så vores gode venner kommer til Ristaffel i aften. De kunne ikke komme sidste søndag, da vi ellers fejrede Emil og hans fætter.
Der er også møde med strikkesøstrene i Gram idag, hos Mette (uden blog) og det vil jeg jo nødig gå glip af.
Da Emil alligevel sover det meste af dagen (det er godt nok hårdt at være teenager!) forbereder jeg maden nu, og smutter så til strik lidt senere.

001

Mandag er det arbejdsdag, og derefter skal jeg i biografen med 2 svigerinder og se Tintin. Jeg glæder mig :-)  Aftensmaden må jeg finde på inde i byen.
Tirsdag er der strikkecafe i Fandango om aftenen, og da Sys stadig er sygemeldt snupper jeg lige den for hende.
Onsdag skal jeg arbejde for Per og spiser hjemme!!
Torsdag skal jeg til strik hos Sofies Forældre, og derefter skal jeg mødes med Line. Hun har inviteret til et arrangement for personale i Bruuns Galleri, hos Bahne (og man måtte åbenbart godt tage sin mor med ;-D) Så jeg spiser nok en sandwich inde i byen.
Fredag skal jeg efter endt arbejdsdag, spise sammen med naboerne. Det er en tradition vi har nogle gange om året. Der er et tema, og vi har alle en ret med. Denne gang er det italiensk mad (ikke pizza) og jeg tager noget anti pasti med. Det må da være nemt!!
Lørdag skal vi til bryllup…
Søndag….sove….strikke….morfarlur….aftensmad…..borgen…sove…

Sådan kan man pludselig finde ud af hvorfor dagnene har det med at smuldre væk :-)

Lidt har jeg dog fået strikket!!

010

 

  • Faktaboks
  • Mønster: Afrodite fra Kataniestrik, købt på Fanø
  • Pind: 3
  • Garn: Geilsk tynd uld
  • Farve: Petroleum
  • Forbrug: 100 g.
  • Forbrug iår 6.415 kg
  • Bemærkninger: Nemt mønster. Men 4 drejet ret sammen er lidt besværligt!  Skal bruges til julegave

013

  • Faktaboks
  • Mønster: Frosting, fundet på Ravelry
  • Garn: Lang Soft Shetland
  • Pinde: 5,5
  • Forbrug: 165 g
  • Forbrug iår ialt: 6.580 kg
  • Bemærkninger: Billedet er taget inden vask, hvor jeg syntes det havde en passende længde. Det blev desværre noget længere i vask, så jeg overvejer lige om jeg skal pille lidt af det op, og evt. strikke nogle pulsvarmere til. Det skal bruges til gave.

Ho strik havde udsalg, som Irene var så sød at gøre opmærksom på :-)
Så jeg bestilte lige lidt Isager garn til Sprogø. Den vil Per nemlig gerne have, og da Frost næsten er slidt op, så skal han selvfølgelig have den!

009

Jeg fik en super fin service af Jane fra Hostrik, da det lykkedes mig at bestille en mørk grå de ikke havde på lager.
I fælleskab blev vi så enige om at en mørk blå godt kunne bruges.

014

Og det må jeg jo give hende ret i :-)

Hold da op, det blev et langt indlæg. Som i nok kan se, er der en grund til at jeg ikke får lagt kommentarer. Jeg håber at næste uge igen, giver lidt mere tid i kalenderen!!

Nå men nu har vist ikke tid til at sidde her mere! Jeg skal igang med at lave mad og “forresten vil jeg gerne have kage med i skole mandag, mor” kagen skal også lige bages. Hurra for pulverkager :-)