Dagene har det med at forsvinde for mig. Og når jeg kigger på ugens program kan jeg egentlig godt forstå jeg undrer mig!
I dag er det Emils fødselsdag. Så vores gode venner kommer til Ristaffel i aften. De kunne ikke komme sidste søndag, da vi ellers fejrede Emil og hans fætter.
Der er også møde med strikkesøstrene i Gram idag, hos Mette (uden blog) og det vil jeg jo nødig gå glip af.
Da Emil alligevel sover det meste af dagen (det er godt nok hårdt at være teenager!) forbereder jeg maden nu, og smutter så til strik lidt senere.
Mandag er det arbejdsdag, og derefter skal jeg i biografen med 2 svigerinder og se Tintin. Jeg glæder mig :-) Aftensmaden må jeg finde på inde i byen.
Tirsdag er der strikkecafe i Fandango om aftenen, og da Sys stadig er sygemeldt snupper jeg lige den for hende.
Onsdag skal jeg arbejde for Per og spiser hjemme!!
Torsdag skal jeg til strik hos Sofies Forældre, og derefter skal jeg mødes med Line. Hun har inviteret til et arrangement for personale i Bruuns Galleri, hos Bahne (og man måtte åbenbart godt tage sin mor med ;-D) Så jeg spiser nok en sandwich inde i byen.
Fredag skal jeg efter endt arbejdsdag, spise sammen med naboerne. Det er en tradition vi har nogle gange om året. Der er et tema, og vi har alle en ret med. Denne gang er det italiensk mad (ikke pizza) og jeg tager noget anti pasti med. Det må da være nemt!!
Lørdag skal vi til bryllup…
Søndag….sove….strikke….morfarlur….aftensmad…..borgen…sove…
Sådan kan man pludselig finde ud af hvorfor dagnene har det med at smuldre væk :-)
Lidt har jeg dog fået strikket!!
- Faktaboks
- Mønster: Afrodite fra Kataniestrik, købt på Fanø
- Pind: 3
- Garn: Geilsk tynd uld
- Farve: Petroleum
- Forbrug: 100 g.
- Forbrug iår 6.415 kg
- Bemærkninger: Nemt mønster. Men 4 drejet ret sammen er lidt besværligt! Skal bruges til julegave
- Faktaboks
- Mønster: Frosting, fundet på Ravelry
- Garn: Lang Soft Shetland
- Pinde: 5,5
- Forbrug: 165 g
- Forbrug iår ialt: 6.580 kg
- Bemærkninger: Billedet er taget inden vask, hvor jeg syntes det havde en passende længde. Det blev desværre noget længere i vask, så jeg overvejer lige om jeg skal pille lidt af det op, og evt. strikke nogle pulsvarmere til. Det skal bruges til gave.
Ho strik havde udsalg, som Irene var så sød at gøre opmærksom på :-)
Så jeg bestilte lige lidt Isager garn til Sprogø. Den vil Per nemlig gerne have, og da Frost næsten er slidt op, så skal han selvfølgelig have den!
Jeg fik en super fin service af Jane fra Hostrik, da det lykkedes mig at bestille en mørk grå de ikke havde på lager.
I fælleskab blev vi så enige om at en mørk blå godt kunne bruges.
Og det må jeg jo give hende ret i :-)
Hold da op, det blev et langt indlæg. Som i nok kan se, er der en grund til at jeg ikke får lagt kommentarer. Jeg håber at næste uge igen, giver lidt mere tid i kalenderen!!
Nå men nu har vist ikke tid til at sidde her mere! Jeg skal igang med at lave mad og “forresten vil jeg gerne have kage med i skole mandag, mor” kagen skal også lige bages. Hurra for pulverkager :-)
Hold da helt op for et ugeprogram - fantastisk at du overhovedet når at sove for slet ikke at tale om at strikke ;o)
SvarSletLækre ting du har lavet og LÆKKERT garn - der ser superspændende ud
Kh Karen
Pyha Tine - sikken et program:-) Glæder mig til vi ses i eftermiddag!
SvarSletTillykke med Emil :-)
SvarSletDu er godt nok sej med alt det du når. Håber for dig at der snart bliver en smule ro, og du kan komme i den daglige gænge igen! Jeg håber snart det lykkes at ses, for det er da godt nok længe siden.
Kram Gitte
Hold da op Tine - hvor et program.....
SvarSletHar godt hørt at I skal i biografen og se børnefilm (uden børn ;-)
Super flot - men lyder ikke godt med 4 masker sammen vrang!
Vi ses snart.
Pyha! Men jeg glæder mig til vi ses lige om lidt.
SvarSletSikke en uge der venter Tine, men den er da fyldt med en masse gode ting. Ville ønske jeg havde til til strikkecafe på fandango og Sofies forældre!!
SvarSletJa, dejligt langt indlæg. Det er godt med noget spændende travlhed, tror jeg, men strikkero er også godt.
SvarSletDin udgave af Sprogø tegner godt, glæder mig til at se mere.
Sikke et program, husk nu at du kun selv kan sige fra og nej, når det bliver for meget. Andre kan ikke gøre det for dig.
SvarSletGod søndag til dig. Her i huset hedder man Posedame, hvis man tyr til den nemme løsning med posekager.
Kh. Lis
Puh - sikke et program, håber at du klarer det og heldigvis er der strikkestunder i programmet. Jeg synes ikke jeg så noget træning, men det er måske underforstået :-)
SvarSletJamen Tine... Jeg bliver helt forpustet på dine vegne...
SvarSletPas nu på dig selv....
Er det ikke skønt at du alligevel har tiden!
SvarSletJeg synes du skal nyde hver en time, for det meste er jo ren nydelse eller hvad??
Rigtig god fornøjelse med alle dine gøremål ;O)
Du godeste Tine, det var dog et stort program du har. God fornøjelse med det hele.
SvarSletDin uke ligner på min uke, så vi burde vel egentlig slå oss sammen. jeg arrangerer strikkecafe å onsdag, så i morgen skal det bakes til denne kveld. Nå hekler jeg blomster og rosetter, som er tema på strikkecafeen, og det nytter IKKE å komme med 2 stk!!!
SvarSletEt tips til 4 vridd rett sammen, er å bruke en hekle(nørkle) nål til dette. Bare prøv!
Vel, ha en fin uke. Det skal jeg også ha ;)
Tusind tak alle sammen :-)
SvarSletLige nu er onsdags chefen ude at køre så jeg kan slappe lidt af :-)
Men ellers går det jo over stok og sten.
Susanne: Træning er en selvfølge :-) 4 gange om ugen = 5 timers træning ;-)