Små projekter, det er det eneste jeg kan samle mig om, lige for tiden.
Om det er tiden der er problemet, eller butikken (igen noget med tiden) eller måske den forkølelse der kører rundt i kroppen, det ved jeg ikke. Måske er det bare undskyldninger fordi jeg ikke rigtig gider at gå igang med de store projekter? Tja, måske er det bare lidt af det hele :-)
3 huer er blevet færdige. 1 er jeg ganske tilfreds med, 1 er jeg lidt lunken over og 1 er blevet for lille. Så det er egentlig et halvsløjt resultat. Lidt som jeg har det lige for tiden :-)
- Faktaboks: Studine af Annette Danielsen
- Garn: 1 tråd Supersoft og 1 tråd babyalpaca fra BC, begge dele købt i Fandango
- Farve: Koksgrå
- Pinde: 3
- Forbrug: 84 g.
- Bemærkninger: Jeg slog 10 m ekstra op, da garnet ikke var det samme som i opskriften. Det skulle jeg nok ikke have gjort. Den er blevet meget stor og jeg er tvivl om den er for voldsom til ham der skulle have den i julegave.
- Faktaboks: Den sorte hue med kvasten
- Garn: Lana Grossa Cool Wool, købt i Fandango
- Farve: Sort
- Pind: 3
- Forbrug: 75 g
- Bemærkninger: Huen er lavet ud af hovedet. Jeg fik et billedet tilsendt af Line, med en hue hun havde set i byen. “Sådan en må du gerne lave til mig, mor!” Og hvad gør man ikke for sine poder :-) Kvasten er kanin pels og købt hos Citystoffer i Århus. Denne hue er blevet helt som jeg gerne ville have den. Line får den i weekenden, og så må vi se om hun også er tilfreds :-)
- Faktaboks: Den stribede hue
- Garn: Lang Jawoll Magic Degradé, købt hos (gæt engang)
- Farve: Blå/Turkis/Sort
- Pind: 3
- Forbrug: 33 g
- Forbrug i år ialt: 6.9 kg!!
- Bemærkninger: Huen er lavet ud af hovedet. Jeg manglede en hue til dette tørklæde, som jeg er ret glad for.. Men den er desværre blevet for lille. Da der er masser af garn tilbage må jeg lige have lavet en til, og så ryger den i gavebunken.
P.S.Jeg får stadig ikke kommenteret rundt omkring på bloggene. Jeg beklager og håber snart jeg får lidt overskud igen. Jeg læser dog stadig med på sidelinien :-)
Den grå er lige efter min smag, men den blå ville højst kunne dække min knyttede hånd. Så den tilhører nok din sidste kategori.
SvarSletJeg håber du genfinder modet til de større ting - ellers må du måske bøje dig for, at det rent strikkemæssigt er gave-tid i øjeblikket? Hvis det altså er det hos dig?
Hej søde hattedame <3
SvarSletSikke fine småting du får strikket. Godt med lidt til gavekassen også ;-)
God bedring med forkølelsen og så håber jeg snart vi ses..
Kram Gitte
Størrelsen kan somme tider drille, selv om vi har tjekket strikkefastheden, det er lidt ærgeligt, men det er fine projekter du har lavet.
SvarSletSkidt med at du ikke får kommenteret i øjeblikket, sådan er det bare af og til, tænk ikke på det.
Det er da nogle fine huer - håber at Line bliver glad for sin
SvarSletDejlige huer - de er også sådan nogle overskuelige projekter.
SvarSlet"Studinen" ser godt nok lidt voldsom ud, men jeg håber den dur alligevel.
Det er da også dejligt at kunne holde hovedet varmt hvis vi får en kold vinter :-) Håber Line var tilfreds med resultatet :-)
SvarSletLine blev rigtig glad for huen.
SvarSletDen var lige som hun gerne ville have den :-)