onsdag den 21. maj 2008

Dukketøj af det allersidste stof

Nu er den allersidste rest blevet brugt.
Ihvertfald af dette stof :-)
Jeg spurgte om Mathilde har en dukke eller bamse hun er særligt glad for.
En dukke på 30 cm. fik jeg at vide.
Det er ikke en størrelse jeg har lavet før.
Jeg har lavet rigtig meget tøj til Baby Born, Build a Bear, Muffy og Hoppy, men som sagt ikke denne størrelse, så jeg måtte på biblioteket for at se hvad de kunne byde på.
Det var nu ikke meget.
Men denne fandt jeg da.
En bog jeg har brugt flere gange før, men
den har ikke et mønster på 30 cm. kun på 26 cm.
Så jeg har forstørret og forlænget lidt.
Problemet er dog, at jeg ikke ved om det er en tyk eller tynd dukke.
Så jeg har famlet lidt i blinde.
Men mon ikke der er noget af det, der duer.
Det hele bliver ihvertfald sendt til København imorgen.
Så må jeg jo bare håbe, at der er noget der kan bruges.

2 kommentarer:

  1. Ih hvor er du god til at sy, jeg har strikket en del dukketøj, men det var før jeg begyndte at tage billeder at mine ting. Det er nok noget som jeg kommer til igen, min mand har nemlig et barnebarn, en dejlig lille pige på snart 3 år.

    SvarSlet
  2. Jamen så er det jo bare at komme igang igen.
    Dukketøj, syntes jeg, er så hyggeligt at sy og strikke.
    Og man bliver så hurtigt færdig.
    For engang imellem, er det nu rart med nogle projekter der er nemme at gå til og fra.
    Det, jeg har lavet er også til en pige på 3 år.

    SvarSlet