søndag den 10. januar 2016

Årets første færdige projekt

 

IMG_5146

  • Faktaboks
  • Mønster: Pullover fra Knitwear af Susie Haumann
  • Str: ca. L
  • Garn: DUO, fra Garnkisten
  • Farve: 523 M (Mørk turkis, lidt meleret)
  • Pinde: 2.5 og 3 mm
  • Forbrug: 217 g
  • Bemærkninger: Det lykkedes mig ikke at ramme strikkefastheden helt, så jeg slog op til M og endte op med L

Jeg er meget tilfreds med resultatet.
Glæder mig til at få den i brug :-)

Der er også slået op til endnu en model, fra samme bog.
Det er Robe, jeg strikker den i Rowans Hemp Tweed, og tror den bliver fantastisk!

Robe

Som I kan se, af det tidligere indlæg, har jeg sat en del garn til salg.
Er der nogen der er interesseret i at jeg også sætter det til salg her?
Eller er jeres lagre fyldt nok op? ;-)

Garnsalg

Jeg har ryddet op på mit garnlager og sat en del garn til salg. 

I første omgang på Instagram, på @thierrysgarnsalg og på Ravelry.

Kig forbi, og se om der er noget du kan bruge.

Måske kommer der også noget her, senere. ;-)


fredag den 1. januar 2016

2015/2016

, Året 2015 er slut.

Et nyt år er begyndt.

Jeg glæder mig meget til at tage hul på 2016.

2015 er året hvor der skete utroligt meget i mit liv.
Jeg startede med et nyt job hos Netgarn. Desværre varede det kun 4 mdr, og jeg gik derfor arbejdsløs i 6 mdr, inden jeg igen fik “fast arbejde” ;-)
Jeg overtog Ingers 1. nov  og omdøbte den til Garnkisten.
Starten har været rigtig spændende og jeg glæder mig meget til hvad 2016 kommer til at bringe.

2015 var også året hvor både Per og jeg rundede de 50 år, hvilket blev fejret med et brag af en fest.
Sølvbryllup havde vi sørme også.
Det blev dog ikke fejret, da det var et par dage efter den store fest, og vi syntes vi var fejret nok ;-)

Emil har været 1/2 år i Odense og gennemførte grundforløbet kok/tjener.
Vi håber at 2016 byder på en læreplads til ham <3

Line arbejder i en vuggestue og er rigtig glad for det.
Vi håber at 2016 bliver rigtig godt for hende, på flere punkter <3

Strikkestatus:

Jeg har strikket 37.587 m garn op ifølge Ravelry.
Det er 9.486 kg fordelt på 38 projekter.

Mindre end sidste år, egentlig underligt når jeg har været arbejdsløs halvdelen af året?

Jeg har brugt 9008 kr ifølge årets regnskab.
Fordelt således:
Køb af garn: 6364 kr
Køb af pinde og tilbehør: 929 kr
Bøger og opskrifter: 1145 kr
Undervisning, strikkecafeer og kursus:571 kr
Butikken er ikke med i regnskabet ;-)
Jeg har nu trukket mig ud af regnskabet, da det er svært at lave regnskab nu, da jeg ind imellem tager garn på hylderne i butikken til div. projekter.

Årets bedste strik:

Tjaa, jeg syntes faktisk der har været flere:


Den islandske jakke har været flittigt brugt i efteråret, faktisk meget mere end jeg havde forventet.
Det sorte sjal var en bestilling, det var hyggeligt at strikke, og modtageren var mere end tilfreds.
Det blå sjal i moskus, er utroligt let og blødt og er blevet brugt flere gange, og beundret af mange, hver gang jeg bruger det.

Årets flop:

Ja, igen i år har der været et par stykker:

Den første model blev lidt slasket, og jeg havde lavet flere fejl i den, end jeg brød mig om. Den er nu afleveret til genbrug.
Den anden model har en meget tydelig fejl, som jeg ikke kan leve med. En flink læser på bloggen har lovet at lave den om til mig i det nye år. Jeg er spændt på om jeg så kommer til at bruge den:
Huen fra Room 606, var alt alt for stor, og er nu foræret til en sød følger på IG, der er blevet meget glad for den.

Butiksnyt:

Jeg arbejder stadig på at få webshop op at køre.
Det tager sørme lang tid!

Jeg har udbudt strikkecafeer for de første 3 mdr.
Har du lyst til at være med, er oplysningerne følgende:

STRIKKECAFEER FORÅR 2016
Torsdag . 14.. januar
Mandag d. 18 januar (Undervisning i montering)
Tirsdag d. 26.. januar
Onsdag d. 3 februar
Torsdag d. 11. februar
Mandag d. 15. februar
Tirsdag d. 23. februar (Undervisning: Slå op og luk af)
Onsdag d. 2. marts
Torsdag d. 10. marts
Mandag d. 14 marts
Tirsdag d. 29. marts

Alle aftener er fra kl. 18.30-21.30
Det koster 50 kr for en alm. strikke/hygge aften og 75 kr for en aften med undervisning.
Tilmelding på mail: kontakt@garnkisten.dk eller i butikken.
Da der er begrænset plads, er det efter først til mølle princippet.
Når man tilmelder sig, får man betalingsoplysninger.

Jeg fik afholdt 3 strikkecafeer i nov/dec.
Det var super hyggeligt.

             IMG_5011  IMG_5013

Tilsidst vil jeg bare sige tak for året der er gået.
Tak til jeg alle for at følge med her og jeres store opbakning i forbindelse med Garnkisten:
Jeg håber I har lyst til at følge med, også i 2016

                                  

søndag den 27. december 2015

Nu med fantastiske julegaver, en hektisk julestart og Open Live Writer

Det har været en dejlig jul.

Den blev holdt her hos os, sammen med Pers lillebror, hans kone og børn, samt mine svigerforældre.
Vi havde en rigtig hyggelig jul, med god mad, fantastiske gaver og dejligt selskab.
Så kan man vist ikke ønske sig mere.

Selvom optakten faktisk var lidt hektisk!
Min svigermor havde klaget over at min svigerfar havde prikket hende i øjet en nat, så hun havde problemer med øjet.
Efter et par dage, kom hun endelig til læge, der straks sendte hende videre til en øjenlæge.
Han konstaterede at hun havde haft en blodprop i øjet, og han sendte hende videre på hospitalet.
Dette skete i tirsdags.
Onsdag morgen kl. 9 mødte Per så op på hospitalet med sin mor til div, undersøgelser.
Det endte med at tage i alt 10 timer!
Det viste sig at hun havde en forkalkning af en hovedkranspulsåre, så hun skal opereres i næste uge!
Hun har det heldigvis godt, og er ved godt mod.
Men det er da lidt af en forskrækkelse at få.

I løbet af onsdagen måtte Per også forlade sin mor et par gange, da han skulle handle ind til juleaften, køre Emil ind til byen, da hans computer pludselig ikke virkede!! (og udsigten til en hel jul uden computer ikke duer) og hente mig fra arbejde.
Da jeg var hentet, satte jeg Per af på hospitalet, kørte hjem og hentede Emil, kørte ham ind til byen, så han kunne få sin computer, derfra direkte til hospitalet og køre min svigermor hjem, og så kunne vi alle komme hjem og smide benene op!!
Puha!!  Sikke en start på julen

Heldigvis har resten af julen været rolig og stille :-)

Og nu skal I simpelthen se de fine julegaver jeg har fået!!

Den allerbedste gave var til Per og jeg, fra Line og Emil.
De havde været til fotograf og fået taget et billede til os.

0117f043a9403f3ebfc1353d37d055fa97bd21c679

De næstbedste gaver var fra Per, Line og Emil
Halskæde og øreringe, formet som hjertet, der er blevet Garnkistens logo.
Øreringene, endda med små sten i.
Jeg blev meget overrasket og glad,
Det er nogle meget smukke gaver:

IMG_5041

Sidst men ikke mindst!
En ny telefon!
Jubii!!
Det er vel nok en stor opgradering at gå fra en Iphone 4 (der haltede gevaldigt) til en Iphone 6S.
Glæder mig især til at få taget nogle meget bedre billeder!

IMG_5043

Jeg har også fået installeret Open Live Writer, på computeren.
Den ligner Windows Live Writer rigtig meget, og jeg glæder mig til at lave flere indlæg til jer, hvor jeg er tilfreds med opsætningen.

tirsdag den 22. december 2015

En anelse nyt

Det varer ikke længe inden det er jul.

GISP!

Jeg syntes tiden flyver af sted, og jeg er (selvfølgelig) ikke helt så klar som jeg plejer at være.
Men mon ikke det bliver jul alligevel, også selvom der er skidt i krogene ;-)

Det er nu ikke fordi det stresser mig, men mere noget der irriterer min “OCD”
Altså det har jeg jo ikke, men har det bare allerbedst når der er styr på alting, og tingene er som jeg har bestemt!

Og det skal jeg nok bare lære, at sådan er det ikke mere ;-)

Når man går fra at være arbejdsløs og have alt for meget tid, til at arbejde mindst 40-45 timer om ugen, så er det selvfølgelig helt naturligt at man ikke kan nå alt det man plejer.

Men det tager altså lidt tid at forlige sig med :-)

Jeg får strikket, men ikke så meget som jeg plejer.
Jeg har en naturlig træthed om aftenen ;-)


Jeg har dog fået strikket Malene huen fra Room 606 af Helga Isager.
En total fiasko!


Farven er blevet super flot, men den er alt alt for stor.
  • Faktaboks
  • Mønster: Malene fra Room 606 af Helga Isager
  • Garn: 2 forskellige rester Supersoft og en rest Kid Silk (bl.a. rest fra Melodi)
  • Pind: 4.5 og 5 mm
  • Farve: Bourdeaux
  • Bemærkning: Sjovt mønster, men ribben er alt alt for lang
  • Forbrug: 83 g
Huen er nu foræret til en pige på IG, der var vild med den.
Håber hun bliver glad for den :-)

Forresten har jeg også strikket disse 3 huer:


Nu tænker du nok, at der er 2 af huerne der ligner hinanden rigtig meget!
Og det er sådan set rigtig nok.
Billederne er nemlig de samme. Jeg strikkede huen, forærede den væk, strikkede en mere og fik taget et billede ;-)
  • Faktaboks
  • Huen med hulmønster: Moon af Kim Hargreaves
    Huen med rullekant: Min egen opskrift
  • Garn: Lima fra Rowan
  • Pind: 4.5 og 6 (til Moon) 5 (til rullehue)
  • Farve: Grå/brun (fv. 893)
  • Forbrug: 150 g ialt
  • Forbrug i år i alt: 9.486 g
Her kommer lige lidt nyt fra butikken:

Ny bog i butikken er Knitwear af Susie Haumann.
En rigtig dejlig bog, med 6 bluser og 4 tørklæder.
Jeg har slået op til Pullover, og er sikker på den bliver rigtig god.
Bogen koster 150 kr





Jeg har fået forskellige kit, fra Kit Couture.
De laver rigtig mange flotte ting, og men da jeg har begrænset plads, har jeg ikke fået det hele.
Jeg har udvalgt nogle stykker, og kan bestille hjem, hvis man vil have noget jeg ikke har på hylderne.




Maskemarkører kan man ikke undvære.
Derfor har jeg fået Frk. Frost til at lave disse fine markører til mig.



De koster 9 kr pr. stk.

Line har lavet nogle utrolig flotte julekort med Hama perler, desuden har hun også lavet til/fra kort, ophæng og brocher.
De sælges rørende billigt, til kun 10 og 15 kr.



Der er stadig åbent i butikken, i dag og i morgen.
Kig endelig forbi, hvis du er i byen og købe julegaver :-)

P.S. Dette indlæg har jeg lavet i Blogger, da jeg stadig ikke kan få Windows Live Writer til at fungere.
Irriterende at jeg ikke kan få billederne til at stå ved siden af hinanden!
Syntes også det tager meget længere tid at lave indlæg her.
Bl.a kan jeg ikke redigere billeder direkte i indlægget.
Håber det lykkedes at få Live Writer til at virke igen, engang!





lørdag den 19. december 2015

Blog problemer

Jeg har lavet et fint indlæg til jer.

Jeg kan bare ikke udgive det!

Tror måske problemet er Windows 10 og Windows Live Writer?

Er der andre end mig der har det problem?


onsdag den 2. december 2015

Butiks nyt

Jeg kunne høre på jer, at I gerne ville have at jeg blandede mit liv med butikkens liv.
Så nu får I lige lidt om hvad jeg har fået ind i butikken den sidste tid.

           IMG_2602  IMG_2593

Nye bøger i butikken er Uldværk og bøger fra Vivian Høxbro og Marianne Østergaard

        IMG_2598IMG_2600

Nyt garn er håndfarvet strømpegarn fra Garngalleriet i Ry.
Siden billederne blev taget, er der kommet flere farver hjem ;-)

IMG_2616

Blødt og lækkert garn, er Soft Touch 3, fra Karen Noe.
Superwash merino med cashmere. I burde komme og mærke det.
Det er bare så lækkert.

IMG_4916IMG_4917IMG_4918

Mailegs nisser er også flyttet ind.

                    IMG_4921IMG_4935

Jeg har været i Ikea og fået købt kopper og glas, og har været i Silvan og købt stole, så jeg kunne holde strikkecafe.
Det var i mandags og var superhyggeligt.
Faktisk så hyggeligt at jeg helt glemte at tage billeder ;-)
Hvis du har lyst til at være med, har jeg stadig ledige pladser d. 16/12.
Skriv en mail til kontakt@garnkisten.dk, for at melde dig til.
Det varer ikke længe inden jeg lægger datoer ud for foråret.

IMG_4933

Til sidst vil jeg var lige reklamere for de adventskonkurrencer jeg kører på Facebook og Instagram.
I denne uge kan man vinde 2 ngl Rowan Alpaca Merino Dk og opskrift til denne lækre hue.
Se hvad du gør på Facebook og Instagram.
Jeg hedder Garnkisten begge steder :-)

Jeg arbejder stadig på højtryk for at få hjemmesiden/webshoppen op og køre.
Det er et stort arbejde, og jeg har ikke så meget tid, så måske jeg allerede nu ved, hvad min juleferie kommer til at gå med ;-)