tirsdag den 1. januar 2013

Status

Status er noget jeg har brugt en del tid på, i den sidste uges tid. Torsdag var der status optælling på Pers lager, og lørdag var det i butikken.

Så nu er det vist også passende at lave status her på bloggen:

Jeg har strikket 28.401 m garn op i år, fordelt på 5,964 kg, og når man tænker på at jeg har (og stadig døjer med) en tennisalbue, og derfor kun har strikket små projekter de sidste 4 1/2 mdr, så er det da egentlig meget godt gået.

Jeg har lavet 105 indlæg, fået mange dejlige kommentarer og desværre givet alt for få tilbage. Jeg håber at 2013 er året hvor jeg kommer igang med at kommentere igen. For jeg læser jo alle jeres indlæg, og jeg ved hvor dejligt det er at få kommentarer. Så TAK for alle jeres kommentarer!! Jeg værdsætter dem meget mere end jeg får sagt.

2012 blev også året hvor vi mistede et smukt menneske. Irene drog afsted til strikkehimlen, og vi andre står tilbage med savnet. Dog ikke så meget som Michael, der mistede sin store kærlighed. Jeg ved du kæmper for at leve videre, Michael. Jeg er sikker på du nok skal klare det, selv om det absolut ikke er nemt! Vi vil altid mindes Irene, som et dejligt menneske, med en familie hun elskede over alt på jorden, hendes blog hvor hun delte ud af hendes liv og kamp, og hendes smukke strikkerier. Vil vil ikke glemme dig, Irene.

I år vil jeg ikke vise jer billeder af mine tomme bandaroler, da det vil ligne billedet fra sidste år en del ;-)
I stedet vil jeg lave status over mine projekter:

Bedste strik: Sprogø til Per. Den var træls at strikke på grund af de 4 nøgler man sidder med, men mønstret er super sjovt at strikke, og den er blevet brugt rigtig meget.
                   Ravellenic kjolen til mig selv. Selvom det var kjolen der fik min tennisalbue til at bryde op igen, har den været brugt meget og jeg er meget tilfreds med den.

Årets flop: Sommerbluse med hulmønster. Et dejligt mønster, og en bluse jeg gerne vil strikke igen. Men garnet var rigtig træls. Efter vask blev bluse meget kort og bred, og endte med at blive kasseret.
                Cardigan af Else Schjellerup. Garnet og farven var rigtig lækkert. Modellen var desværre ikke ret klædelig til mig og den har ligget og samlet støv på hylden. Den bliver solgt eller foræret væk så jeg ikke ærgrer mig mere over den.

Årets sjoveste: Angry Bird Golf Club Cover. En sjov og hurtig ting at strikke, og der blev kæmpet bravt på golfbanen om at vinde den med hjem :-)

3 kjoler til mig selv har jeg gået strikket i år.  Cecilia, No. 8 og Ravellenic kjolen. Alle 3 kjoler er blevet brugt meget.
Jeg kommer aldrig til at strikke lige så mange som kjoledronningen, men det er absolut heller ikke sidste gang jeg strikker kjoler. Jeg har et par stykker i kikkerten, og håber at min arm snart vil samarbejde til at strikke dem.

Sjaler strikker jeg stadig tit, selvom jeg meget sjældent bruger dem. Til gengæld har jeg givet dem væk med glæde og modtagerne er alle meget glade for dem. Adamas, Wingspan 1 og 2, samt Rockefeller blev det til i år.

Er der så planer for 2013?
Ja, man løber jo aldrig tør for ideer, og der er mange ting jeg gerne vil strikke. Det er dog stadig min albue der dikterer dagordenen. Så foreløbig holder jeg mig til små projekter.

Til sidst et billede af årets julegavehøst:

2012-12-25 13.09.17

7 bøger Game of Thrones på engelsk, J.K Rowling, strikkebøger, træningstop, dejlig creme og parfume, og dvd’er med Game of Thrones 1 sæson og Fanø Strikkefestival.
Hvis ikke albuen bliver bedre, kommer jeg ihvertfald ikke til at kede mig ;-)

Til slut vil jeg lige sige tak for alle jer der følger mig her på kanalen. Jeg håber i stadig har lyst til at hænge på i det nye år. Jeg har ihvertfald ikke tænkt mig at stoppe :-)

20 kommentarer:

  1. Godt nytår Tine! Jeg hænger på i det nye år også..

    Kram Gitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Gitte :-)
      Mon ikke det kunne lykkedes at finde en dag at ses snart?
      Knus fra Tine

      Slet
  2. Ja godt nytår Tine....mig slipper du heller ikke for....KH AG

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak AG.
      Jeg ville da også nødig undvære dig :-)

      Slet
  3. Godt nytår, Tine - jeg har lige afsluttet årsregnskab og glæder mig over, at jeg ikke skal tælle varer op ;-) Mit år starter med undervisning i morgen, så klinik torsdag og fredag og så en hel akupunkturweekend på Sjælland - så er året da skudt i gang :-) Derfor er jeg også allerede glad for, at jeg har indbygget en pause i marts - glæder mig i det hele taget til det nye strikkeår og håber på mange gode oplevelser, ikke mindst med dig.
    Vi ses i 2013 :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt nytår Lene.
      Lyder som en hektisk start på året.
      Jeg glæder mig også til vores kommende strikkemøder og oplevelser :-)

      Slet
  4. Godt nytår! Hos os er status også klaret mellem jul og nytår! Glæder mig til vi ses engang i januar:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt når det er overstået :-)
      Vi ses snart igen.
      Godt nytår.

      Slet
  5. Jeg fik Game of Thrones sidste år, også på engelsk. Glæd dig, det er fængende læsning.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har læst de først 3 på dansk men ville gerne have dem alle, og på engelsk, så det er bare med at komme igang :-)

      Slet
  6. Selvfølgelig hænger vi da ved Tine ;)

    SvarSlet
  7. Ja mig slipper du i hvert fald ikke af med, jeg skal da følge med her og se hvad du laver. Jeg håber din arm bliver bedre i det nye år så du kan lave endnu mere lækkert strik, lige som du utroligt nok har gjort i 2012 på trods af besværet med armen.
    Jeg glæder mig til at følge med her i 2013. Rigtig godt nytår.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for at du hænger på :-)
      Jeg satser også meget på at armen snart får det bedre.
      Egentlig burde jeg nok give den en periode med helt ro, men det er sørme svært når der er så mange projekter man gerne vil lave :-)
      Godt nytår til dig også.

      Slet
  8. Ganske imponerende - ikke mindst når man tager den dårlige arm i betragtning. Men de der KG - skulle det ikke have været et komma? Ellers forstår jeg godt du har fået ondt i armen ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej det er da ikke en fejl ;-) hmm. Jeg får det lige rettet :-D

      Slet
  9. Meget imponerende! Skønne gaver du har fået.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak.
      Bøger, både garnbøger og andet er altid godt at få :-)

      Slet
  10. Det er imponerende hvor mange km garn det er blevet til, jeg har også set andre med fantastiske km-tal, jeg gør slet ikke status på den måde, men mit lager er stort og jeg har alt for nem adgang til garn og det er skønt.
    Glæder mig til vi ses i marts - så skal der monteres!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har jo også nem adgang til garn, og det er lidt farligt nogen gange :-)
      Glæder mig også meget til marts! Lidt nyt kan man vel altid lære ;-)

      Slet