Det er da altid hyggeligt at slå op til et nyt projekt, tænker du.
Sådan har jeg det normalt også.
Men når det er fordi bedstevenindens mor skal i kemo og behøver hatte, så er det ikke sjovt.
Behandlingen skal starte i dag så strikkepindene har glødet i weekenden, så hattene kunne være klar.
Jeg beklager på forhånd billedkvaliteten. De blev taget i aftes, i meget dårligt lys, inden jeg afleverede dem.
I må stole på mig, når jeg siger at den røde også er fin på.
Jeg syntes egentlig den var blevet for stor og slasket, men den passede godt på modtagerens hoved.
- Faktaboks
- Mønster: Grå hue: Oak Trail fra Botanical Knits
Rød hue: Welted Toque fra Weekend Hats - Garn: Grå hue: Drops lace, strikket med 2 tråde + 1 tråd Linea (bomuld/hør/viscose)
Rød hue: Scrumptious Lace fra Fyberspates, strikket med 3 tråde - Pind: 4 i begge huer
- Lager: Ikke Linea, ellers alt andet
- Forbrug: 100 g ialt for begge huer
- Bemærkninger: Syntes som sagt den røde hue blev slasket efter vask. Tror den vil trækkes sig lidt sammen i tørretumbleren næste gang den bliver vasket.
I vores strikkeklub Hos Sofies Forældre har vi haft en hemmelig strømpe KAL. Vi skulle alle sammen strikke et par strømper i løbet af 1 1/2 måned. Emnet var snoninger og garnet skulle være fra lager.
De blev alle afsløret i torsdags og der var rigtig mange flotte og forskellige strømper.
Du kan se dem her
Mine er allerede foræret væk til gave, men heldigvis havde jeg taget billeder af dem inden ;-).
- Faktaboks
- Mønster: Paraphernalia (gratis opskrift på Ravelry)
- Garn: Koigu (købt hos Ingers sidste år)
- Farve: Lilla nuancer
- Str. 39, da de ikke var til mig selv
- Pind: 2.5
- Forbrug: 100 g
- Forbrug i år i alt: 1225 g
- Bemærkninger: Hælen drillede mig lidt, men hvis jeg gjorde hvad der stod, og ikke hvad jeg troede der stod, gik det fint ;-)
Næste KAL er allerede bestemt. Det skal være noget med forår :-)
Hvor er det sejt med jeres egen KAL!
SvarSletTak :-)
SletDet er rigtig sjovt at se hvad de andre finder på.
Jeg kan godt forstå at du synes, at det nemme og overkommelige hue/hatte projekt ikke var særlig sjovt. Men dit bidrag blev flot, - det håber jeg også modtageren synes. Og som det står på dit label, er det "made with love"
SvarSletDe bedste ønsker herfra til din veninde - og fortsat god dag til dig.
Tak Dorthe.
SletHuerne blev modtaget med glæde og stor tak :-)
Det var en trist anledning, men nogle fine huer, håber hun blev glad for dem.
SvarSletStrømperne er vildt flotte.
Trist anledning at skulle strikke så flotte huer til.
SvarSletJeg er ikke med i jeres Kal, men skal nu strikke sokker på torsdag...sådan nogle lige ud ad landevejen sokker..der skal jo også være tid til snak :-)
Det er vigtigt med tid til snak, så sokker er altid et godt valg :-)
SletGlæder mig til vi ses igen.
Fine huer, - som garanteret vil blive skønnet på.
SvarSletJeg kunne ikke lige finde strømpesamlingen på ravelry, men dine er da blevet flotte. Jeg må da vist kigge forbi Sofies Forældre en torsdag og se jer "live".
Kan du ikke trykke på det link jeg lavede?
SletDet er lige over billedet.
Det kunne da være super hyggeligt at møde dig, så jeg håber det lykkedes for dig en dag :-)
Sjovt at i har lavet en hemmelig strømpe KAL og dine er virkelig flotte! Godt at du strikke nogle flotte hatte til en der virkelig har brug for det!
SvarSletTak Karina :-)
SletDet er var rigtig sjovt at se hvor forskelligt snoninger kan se ud i forskellige mønster og garn :-)
Glæder mig til hvad man forstår ved Forår!
Det er fine huer med megen omtanke og kærlighed. Strømperne er også rigtig flotte! Det ser meget imponerende ud med snoningerne.
SvarSlet