lørdag den 13. december 2008

Hjemme igen

Vi er ikke blevet ude i det store udland.
Det er der vist ikke millioner nok på kistebunden til :-)
Vi har haft en dejlig tur. Det var lidt hektisk, men spændende.
Dog blev der slet ikke tid til shopping :-((
Måske næste gang (man kan jo håbe).
Jul, jul, jul jul. Det er det, vi har set. Både det pæne, det anderledes og det vi andre ikke syntes har noget med jul at gøre :-)
Sommeren er dog også på vej :-)
Lidt Amsterdam blev det da også, på vej fra det ene til det andet.
Min plan var at jeg skulle have strikket en masse på Farmors halstørklæde på vejen i bilen.
Men det fandt jeg ret hurtigt ud af, at det ikke kunne lade sig gøre. Det kræver en meget sikker hånd, med det mønster der er i.
Og når motorvejen ikke er uden huller, så var det simpelthen for håbløst.
Så jeg er langt bagud hvis jeg skal være færdig inden jul. Men jeg må jo spidse pindene og gå igang :-)
Heldigvis havde jeg flere muligheder med. Jeg startede på en bluse, med Lucca garn, købt i Kolding. Planen er at der skal være nogen striber på bærestykket. Mønstret er sammensat af flere forskellige bluser.
Og jeg havde også garn med til at prøve magic loop, og strikke sokker.
Men mønstret drillede, og jeg endte desværre med at sætte mig på den ene pind.
Det kan de ikke holde til, skal jeg lige hilse og sige :-(
Heldigvis havde jeg denne bog med. ( Det var en stor håndarbejdstaske jeg havde med!!)
Den er god. I hører nærmere når den er læst færdig.

11 kommentarer:

  1. Det lyder som om I har haft en rigtig fin tur! Amsterdam ser spændende ud, og det gør din nye strikkebog også :-)
    Julepynten du viser - hmmmm....skal vi sige - alternativ.

    SvarSlet
  2. alternativt julepynt...ja, jeg er enig Irene.
    strikketøj og strikkebog ser spændende ud :-)

    SvarSlet
  3. Amsterdam er en spændende by. Du må afsted igen, for der er utrolig meget at se på i Amsterdam.

    SvarSlet
  4. det ser meget humoristisk ud det jule pynt du viser. Spændende strik du er startet på

    SvarSlet
  5. Åh at komme til amsterdam skulle lige väre noget for mig i det nye år! Der har lige väret en udsendelse i svensk tv om antikviteter fra Amsterdam, som jeg har fulgt, hvor man selvfölgelig også får lov til at se miljöerne rundt omkring. Ser så dejligt ud.

    SvarSlet
  6. Ser ud som en spændende tur :-)Og dejlige ting, du har gang i. Godt, du ikke kom til skade med strikkepinden - det er trods alt bedre, at det er den, der knækker :-)

    SvarSlet
  7. Tak skal i have.
    Det var en dejlig men lidt hektisk tur. Håber der bliver lidt mere tid næste gang.
    Jeg er enig i, at det er lidt specielle træer, men de er jo heller ikke beregnet til at stå i stuen. Det er fra et showroom, til ideer og inspiration til butiks og vinduesindretning.

    SvarSlet
  8. Det er godt nok noget alternativt julepynt, men det kan jo være at vi om et par år synes det er det rigtige. Spændt på hvad du siger til magic loop, kunne godt tænke mig at prøve det. Og sikken en strikketaske du har haft med, den var vel større end den til tøj.;o))

    SvarSlet
  9. ´Virkelig speciel pynt. Det tog faktisk lang tid før jeg "løste goden" med det hvide træ - Det er jo nissehuer........

    Pas nu på din albue. Hellere en hel albue og så nogle købte julegaver. De kan jo altid anvendes til fødselsdagsgaver ;-)

    SvarSlet
  10. Gitte: Faktisk tror jeg ikke det er nissehuer, men "snemåtter" der er klippet i stykker og pyntet med "snekugler" Men det ligner godt nok nissehuer :-)
    Jeg skal nok passe på albuen. Jeg tager det stille og roligt.
    Hvordan går det med din?

    Jette: Ja, det var lige før at håndarbejdstasken var større :-) Det var også den der var sværest at pakke :o)
    Magic Loop virker fint syntes jeg, det er nemt, men jeg syntes man kan se hvor man "vender". Men det kunne man nu også da jeg strikkede på strømpepinde. Dengang var det 4 steder, nu er det "kun" 2 :-))

    SvarSlet
  11. Velkommen hjem igen ;-)

    Ja julepynt ved jeg nu ikke rigtig, men man har jo forskellig meninger. surt med den pind !

    SvarSlet