tirsdag den 18. august 2009

Jeg er i syv sind!

Jeg havde lavet en strikkeprøve først og var blevet enig med mig selv om at det skulle være str. xl. Baseret på at i opskriften siger at brystvidden er ca. 100cm. til den størrelse. Og det er ca. det jeg normalt går efter.
Jeg er færdig med ryggen, og det ene forstykke og jeg er egentlig ganske godt tilfreds med resultatet.
Men, og nu kommer det så, i lørdags prøvede jeg Irenes Amaya. Den er i str. L, og den var helt sikkert stor nok til mig. Vi strikker i nogenlunde samme garn, og Irene siger at det bliver større efter vask.
Nu har jeg så prøvet at lægge det sidst strikkede projekt ovenpå ryggen, for at se forskellen. Men den har jo allerede været vasket nogen gange, og Amaya har endnu ikke været vasket. Og egentlig ser det måske ikke helt håbløst ud, men hvad nu hvis Amaya vokser?
Og hvis jeg skal være helt ærlig, syntes jeg den er meget kedelig at strikke. Alle de mange 2 sm og slå om, det er altså ikke ret interessant. Så tanken om at trævle det hele op og begynde forfra, tiltaler mig ikke ret meget! Men jeg er sikker på at den nok skal blive fin når den er færdig.
Skal jeg trævle den op og starte forfra???
Eller skal jeg strikke den færdig og krydse fingre????
Eller skal jeg strikke den færdig og komme den i tørretumbleren, hvis den er for stor??? Men forsvinder det lette udtryk så ikke?? Og det var jo netop en af grundene til at jeg faldt for den!!
Så i kan godt se, det er et stort dilemma jeg sidder med! Hvad syntes du??

11 kommentarer:

  1. Uha - ja Tine - Det er altså ikke nemt!!!

    Det er utrolig surt at ende med en trøje som er for stor - på den anden side er du kommet meget langt, hvilket gør det endnu mere surt at trævle op.

    Hvad med en strikkeprøve som du putter i tørretumbleren? Så kan du om den bliver mindre/tung i det????

    SvarSlet
  2. Tine, din stakkels kvinde :-) Gittes forslag lyder jo enormt fornuftigt, så det synes jeg faktisk du skulle følge - jeg ville jo naturligvis bare fortsætte til den bitre ende og så evt. ende med at smide den til genbrug, hvis, såfremt, ifald, for der er jo altid håb, ikk? ;-)

    SvarSlet
  3. Jeg har nogenlunde samme problem. Min er SÅ tæt på at ryge i skraldespand eller blive trævlet op. Jeg mangler kun lidt over 1 ærme og fortryder jeg ikke fulgte min første indskydelse, for allerede da jeg strikkede ryggen fik jeg fornemmelsen af at Amaya og mig ikke passer sammen.

    SvarSlet
  4. Gittes forslag er jo yderst fornuftigt. Men da jeg ingen tørretumbler har, ville jeg nok fortsætte til den var færdig og så håbe på det bedste:-)

    SvarSlet
  5. Hej Irene
    Da jeg teststrikkeden denne trøje for Sanne ente jeg også med en for stor trøje til mig selv. Jeg har solgt den efterfølgende.
    Merete

    SvarSlet
  6. Gitte: God ide. Den overvejer jeg kraftigt.

    Lene: En mulighed jeg ikke har overvejet :-)

    Jane: Håber det lykkedes for dig. Jeg syntes faktisk det er en rigtig sød model, men ikke hvis den bliver alt for stor.

    Irene: Nok mest det jeg hælder til. Orker næsten ikke tanken om at pille op.

    Merete: Uha. Det beroligede mig absolut ikke! Hvilken str. strikkede du den i? Og hvad str. bruger du normalt?

    SvarSlet
  7. Hvis jeg må komme med et bud, så tror jeg at jeg ville strikke den færdig og i fald den blev for bred, så sy den ind i siderne. Jeg hader nemlig også at trævle op :-)

    SvarSlet
  8. Hej Lykke. Velkommen til. Har også overvejet det med at sy ind, men er bange for at mønstret bliver ødelagt. Jeg overvejer stadig! :-)

    SvarSlet
  9. Kære Tine,
    Hvis jeg må komme med et lille pip :-)
    Pil den op! Garn er dyrt og det er for ærgeligt at bruge mangemange timer på at strikke noget der ender sine dage bagerst i klædeskabet. Efter din beskrivelse tror jeg at den bliver for stor i xl. Den skal sidde lidt tæt for at sidde pænt. Det er superærgeligt at pille op, men gør det og lad garnet ligge et par dage/uger indtil du er kommet dig over den grimme oplevelse. Tag så fat igen i str L, det bliver du gladest for.
    kh
    SanneB

    SvarSlet
  10. Hej Sanne. Tusind tak for dit lille pip. Jeg har fulgt dit råd, og så må jeg se om nogle uger, hvilken størrelse jeg strikker. Jeg er nemlig i tvivl om Irenes ikke også var for stor. Nu må vi se.

    SvarSlet
  11. Hej Tine,
    Det var en god beslutning du traf. Hvis det kan hjælpe i dit størrelsesvalg, så er den grønne Amaya på modelbilledet i str M. Den sidder perfekt på mig og mit brystmål er 94 cm.
    Go' tur til Staterne.
    kh
    SanneB

    SvarSlet