onsdag den 4. januar 2012

Status over strikkeåret 2011

Inspireret af bl.a. Christrunte vil jeg også prøve at lave status for året der gik.

Jeg kan se at jeg faktisk lavede en ligende status i januar sidste år. Så her kommer først billedet af alle de banderoler jeg har strikket op i år.

001

Jeg har ikke talt dem i år. Og garn strikket af Junik har jo af gode grunde ikke bandarole, så det mangler i bunken. Men ellers ser det jo meget ud som sidste år.
Der er blevet strikket 7.409 kg garn op.

Ravelry kan man se hvilke projekter jeg har strikket i 2011.

Som liste ser det ud sådan her:

Julekugler: 11 stk.
Huer: 19 stk. (heraf 12 babyhuer til Cuba)
Halstørklæder: 7
Sjaler: 4
Pulsvarmere: 2 par
Strik til Nevøer i USA: 2 bluser og 1 par strømper til dem hver
Strik til Per: 1 bluser og 1 golf kølle varmer
Taske: 1
Bluser/toppe/tunika til mig selv: 9 stk.
Strik til forskellige små gaver (baby/børn): 8 stk.

Så alt i alt er det da egentlig meget godt gået :-)

Årets flotteste og dyreste strik må vist være sjalet jeg strikkede i moskusuld

004

Mønstret var en fornøjelse at strikke, garnet var super lækkert og jeg ved at det er blevet brugt rigtig meget af min svigerinde. Så er det jo en fornøjelse at strikke:-)

Jeg vil prøve i år 2012 at få målt hvor mange meter jeg strikker, udover kg. Det er altså meget sjovt at se.
Jeg har lige ajourført mit lager af garn på Ravelry, og har talt sammen.
Jeg har 12.5 kg garn liggende. Jeg har ikke vejet de små rester, men der er nok ca. 1 kg, så alt i alt er der 13.5 kg.
Jeg vil ikke lave noget nytårsfortsæt om, at jeg kun skal strikke fra lageret, for det ved jeg at jeg ikke kan holde. Men jeg vil helt sikkert prøve at få strikket af det, for der er godt nok meget lækkert garn :-)
Når man arbejder i en garnbutik, så er det altså svært ikke at købe nyt garn engang imellem :-)

Hvad med det nye strikkeår?
Ja, jeg syntes allerede at projekterne står i kø. Det er bare at gå igang!

15 kommentarer:

  1. Sikke meget du har fået strikket. Jeg gemmer også bandarolerne, men at få talt sammen og lave en oversigt for året får jeg ikke gjort.

    SvarSlet
  2. Tænk sig engang at få lov at slæbe 7kg garn til huse + det løse, for jeg er sikker på at dit lager ikke er skrumpet - eller hvad??
    Jeg overvejer at lave en optælling - så måske en dag ;O)

    SvarSlet
  3. Ja, du har sandelig været flittig:) Det må være fristende at gå så tæt på garn til hverdag.

    SvarSlet
  4. Godt gået, Tine - det er jo en fin produktion :-)

    Kan man tælle lager op i Ravelry - sådan lidt automatisk?

    SvarSlet
  5. Uhh Tine, nu kom jeg pludselig i tanke om, at jeg skal HUSKE at købe en helt særlig farve i Jeres beholdning af "Jünik". Hvis jeg da kan begrænse mig til kun den ene farve ;-)

    Jeg har nemlig farvekortet til samlingen og Gudskelov har I valgt at beholde de originale navne på farverne!

    Det gør lige nøjagtigt dét, at jeg meget lettere kan finde de farver, jeg tidligere har brugt og som jeg skal bruge mere af (fordi jeg liiige manglede nogle få gram til at få et projekt færdigt). Med alverdens kunstfærdige navne, kan jeg hverken finde hoved og hale i noget som helst, når jeg ikke står med garnet i hænderne, så jeg er superglad for at I har valgt at beholde originaliteten.

    Det varer ikke så længe, førend jeg skal på en miniferie i det østjyske og så dumper jeg ind forbi og jeg skal nok lige tjekke, at du er på job den dag ;-)

    Rigtig god aften til dig :-)

    SvarSlet
  6. godt gået, en stor produktion du har fået gennem hænderne. og sikke et utrolig smukt sjal, heldig svigerinde du har.
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
  7. Ja det er da ikke så lidt enda du har fået strikket, jeg kan ikke helt forstå at du også har tid til at arbejde :-) godt gået Tine og flot er det også , det som kommer fra din hånd.

    SvarSlet
  8. Det er ret sejt! Du har virkelig fået lavet meget. Glæder mig til at se, hvad det så bliver til i år.

    SvarSlet
  9. Du har godt nok været produktiv og fået strikket meget. Det er imponerende, for du har jeg også haft et travlt år i butikken.
    Sjalet er fantastisk, din svigerinde må være glad for dig.

    SvarSlet
  10. Jeg vælger at gøre ligesom strudsen - altså ikke at veje mit garnlager, for så tror jeg, at jeg bliver forskrækket.

    Du har virkelig fået lavet nogle lækre ting i år og moskus-sjalet er jeg meget misundelig over. Garnet står højt på min ønskeliste, og min fødselsdag nærmer sig inden længe.

    SvarSlet
  11. Det er så vildt så meget du får lavet - også selv om du har 2 job !!!

    SvarSlet
  12. Jeg orker altså ikke hverken telle eller veie mitt garn. Men jeg har nok! Selv om jeg til stadihet kjøper nytt når jeg er på jobb.
    I dag har jeg levert inn garn jeg har kjøpt i affekt, og byttet i annet garn (som jeg heller sikkert ikke trenger, hi hi)
    Ellers er det blitt begynt på 2 nye prosjekter denne uke, så det nye året starter bra!(men altså ikke godt for mine UFOer.)

    SvarSlet
  13. Pia: Det er nu også sjovt at se på bandarolerne for at se hvad man egentlig har lavet i løbet af året :-)
    Kirsten: Nej, jeg tror bestemt ikke det er skrumpet :-)
    Eva: Frygtelig fristende :-)
    Susanne: Nej, man kan ikke gøre det automatisk, men man kan få en liste over hvad der er på lager og så manuelt tælle det sammen :-)
    Anita: Det kunne da være super hyggeligt at hilse på dig . Det vil jeg glæde mig til :-)
    Frida: Tak. Du har da også haft en ret god produktion i løbet af året :-)
    Helle: Tusind tak :-)
    Christrunte: Tak. jeg har allerede flere projekter der venter i køen :-)
    Susanne: Du kan tro hun er glad for sjalet. Og heldigvis var det min svoger der betalte for garnet :-)
    Berit: Jeg krydser fingre for at dit ønske bliver opfyldt til din fødselsdag :-)
    Nynne: Tak :-)
    Sylvia: Man skulle jo nødig løbe tør for garn! Men det er der nok ingen chance for at hverken du eller jeg gør :-)

    SvarSlet
  14. Ja, det er altså lidt sjovt at tælle sammen på den måde - i hvert fald når man kan glædes over det man når, og det ikke føles som en konkurrence (og sådan har jeg det heldigvis selv, at det bare er sjovt)

    Og i et regneark kan man jo lægge tallene sammen ret automatisk (med SUM-funktionen)- og har man lidt mere forstand på regneark kan man også tilføje en kolonne med resterende gram garn (mener det er den jeg synes der mangler)

    Holder du egentligt styr på hvor meget der kommer ind? Når man nu ikke har ambitioner om kun at strikke fra lageret, kan man sagtens det? ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lyder som en sjov ide med regnearket.
      Måske jeg skulle prøve det næste år :-)
      Nej, jeg holder ikke øje med hvad der kommer ind. Det skal nok blive brugt på et eller andet tidspunkt ;-)

      Slet