søndag den 2. januar 2011

Status over 2010

 

Når jeg ser tilbage på strikkeåret 2010, bliver jeg nu alligevel lidt imponeret over mig selv.

Jeg har talt sammen hvor mange meter jeg har brugt (Ravelry) og det er endt med 32,64 KM!!!!!   (Og så er folklorejakken endda ikke talt med, da jeg glemte at veje hvor meget garn jeg fik med i kittet og hvor meget der var tilbage bagefter.)

Garnet har fordelt sig på 54 projekter.
Jeg har brugt 165 nøgler garn (ihvertfald bandaroler, igen er Folklorejakken ikke talt med)

001

11 bluser og hatte til mig selv
4 par sokker til mig selv og Emil
9 stk. strik til babyer
16 stk. strik til forskellige gaver
9 stk. strik til nevøerne i USA
5 sjaler til gaver

Der er kommet 3 babyer omkring mig, alle drenge. Så det er herligt at få strikket babytøj igen. Især når modtagerne bliver så glade. Sjovt nok kender de ikke andre end mig der strikker. Så det vækker stor jubel når jeg kommer med lidt. Og det er jo dejligt når der ikke skal mere til!

Jeg har ikke prøvet at tælle hvor meget garn jeg har brugt og købt i dette år, altså vægtmæssigt. Men det kunne være meget sjovt at prøve det i år. Jeg kan dog se at mine garngemmer ikke er helt så pakkede som sidste år, så der er helt sikkert brugt en del lagergarn.

Hvis jeg skal udnævne et eller andet til Årets strik (som Irene har gjort) så må det vist blive Folklorejakken. Det var mit første fair isle projekt, og også første gang jeg prøvede at klippe i strik. Og jeg er ganske godt tilfreds med den. Dog vil jeg sige, at hvis jeg skulles strikke den igen, og det vil jeg ikke afvise, så vil jeg lave ærmerne smallere. Det er svært at have en jakke på over den, Og det er som om ærmerne er lidt klodsede. Men altså, alt i alt, er jeg tilfreds. Og det er jo det vigtigste :-)

002

003 (2)

Året er også gået med mange mange strikkesammenkomster. Vores strikkeklub Hos Sofies Forældre, er nu blevet fast hver torsdag eftermiddag. Herligt!
Udsprunget fra denne strikkecafe er kommet en strikkeklub vi kalder Lises Strikkemostre (det er en længere historie hvorfor) og her mødes vi ca. en gang om måneden.
Jeg holder også meget af at komme hos Fru Fandango til hendes forskellige strikkecafeer. Der er altid nogle spændende emner og strikkepiger at mødes med. Det er også ca. en gang om måneden.
Og sidst men absolut ikke mindst “den gamle” strikkeklub. Det er stadig den der er den vigtigste (undskyld Lises strikkemostre) og jeg glæder mig altid rigtig meget til vi skal ses igen. Heldigvis varer det ikke så længe! D. 20 januar skal vi til Aalborg op til en fantastisk strikkeheks!
Udover alt dette fantastiske komsammen, har vi også været i Middelfart, Fredericia, hos FOF og på hyggetur.

Det er egentlig meget strik jeg kommer til, men det kan man da aldrig få for meget af, kan man vel? :-)

Så jeg må bare sige at jeg glæder mig til endnu et år med alle mine mange strikkeveninder. Og selvfølgelig også med jer,derude i bloglandet. Året har også budt på møder med nogen af jer. Jeg håber det nye år vil bringe mange flere møder med sig. Det er nemlig super hyggeligt at møde jer “i virkeligheden” :-)

15 kommentarer:

  1. Jeg håber også vi kan ses i 2011...det er nemlig hyggeligt at mødes i virkeligheden :D
    Din Folklore jakke er så flot, men jeg kan godt følge dig i det med de lidt smallere ærmer :)det er de lidt brede ærmer, der afholder mig fra at gå i gang :*)

    SvarSlet
  2. Det var da vildt imponerende, så meget du har strikket.
    Jeg kan "prale" af at have strikket 10 kilo garn og syet af 19,7 kilo stof.
    Godt nytår

    SvarSlet
  3. Jeg bliver helt forpustet - dine strikke pinde for lov til at arbejde :o)
    Godt nytår - jeg kigger ind med jævne mellemrum ♥

    SvarSlet
  4. Imponerende Tine - så meget som du har fået lavet i år. Og strikkesammenkomster eller hvad man nu skal kalde dem - det kan der bestemt ikke blive for mange af, så glæder mig til vi snart ses:-)

    SvarSlet
  5. Det er da en fantastisk produktion, du har haft i år.

    Du er heldig at have så mange "strikke-venner" :)

    SvarSlet
  6. Pindene har glødet - kan man se!!! Underligt at der ikke er gået ild i træpindene.
    Strik er et fantastisk samlingspunkt. Det er da faktisk en helt vidunderlig hobby. Jeg tænker især på da du var i USA, og tog til strikkeklub i den lokale garnbutik.

    Godt nytår Tine. Vi ses snart!

    SvarSlet
  7. Hold da op, hvor har du været produktiv....du har for søren næsten strikket et maraton (er vist 42,6 km) - det er imponerende - håber 2011 bliver lige så produktivs, så vi kan glæde os over dit arbejde her på din blog.
    Kh Karen

    SvarSlet
  8. Det er da helt vildt hvad du har nået, hold da op.
    Det bedste ved denne hobby er at mødes rundt omkring med andre strikkere og snakke timevis om garn, opskrifter og alle andre gode emner der kommer på banen når man har pindene i hånden.
    Rigtig godt nytår til dig og din familie.

    SvarSlet
  9. Godt gået Tine,sikke dog en fantastisk produktion og sjovt at du har gemt banderolerne (god ide).
    Dejligt med alle dine strikkeveninder - dem kan man aldrig få nok af ;o)

    SvarSlet
  10. Det var dog en god idé at gemme banderolerne. jeg har slet ikke tal paa hvad der er blevet lavet ( laes hvor meget der er blevet strikket af). Jeg skal love for at du har vaeret kreativ.
    Alle de strikkeklubber. Laekkert. Saadan noget har vi slet ikke her. Det er vist meget godt for jer ( hehe) at jeg bor langt vaek, for ellers havde jeg inviteret mig selv til dem alle! (smil)

    SvarSlet
  11. Rigtig, rigtig godt gået! Dælme imponerende, når det gøres op på den måde.
    Folkloren er SÅ fin.

    SvarSlet
  12. Du har godt nok været flittig :-) Dejligt at I har gjort strikkecafeen til en ugentlig ting, for jeg har en ambition om at skulle komme forbi en gang imellem i det nye år :-)

    SvarSlet
  13. Har set dit ansigt hist og pist her i blogland (jeg er ny). Men først nu kommer jeg forbi din blog, godt for mig, her kan jeg vist lære en masse!! Har tænkt mig at besøge Sofies forældre, har hørt om deres strikke torsdage, måske vi ses :-)

    SvarSlet
  14. Anne: Ja, det er nemlig super hyggeligt! Næste gang du kommer kan du jo prøve min og evt. selv regne ud med ærmerne :-)

    Kisser: Det er da helt ok at prale når man har lavet så meget :-)

    Henriette: Og godt nytår til dig også :-)

    Irene: Strikkekomsammen kan man kun glæde sig til! Vi ses snart :-)

    Eva: Ja, de er guld værd!

    Gitte: Jeg tror nu ikke mine pinde gløder mere end dine :-) USA strik in var super hyggeligt. Det gjorde jeg gerne igen! Godt nytår til dig også. Vi ses snart igen.

    Karen: Tusind tak! Jeg vil helt sikkert hellere strikke en marathon end løbe den :-)

    Sonnie: Du har fuldstændig ret!! Godt nytår til dig også.

    Kirsten: Nej, dem kan man bestemt ikke få for mange af :-)

    Lin: Du er altid velkommen, hvis din vej kommer forbi Århus engang :-)

    Britt: Takker mange gange :-)

    Lykke: Det kunne da være hyggeligt hvis du kiggede fori!

    Camijo: Velkommen til! Du er meget velkommen både her og Hos Sofies Forældre :-)

    SvarSlet
  15. Det var dog helt utroligt mange kilometer! Godt gået.

    SvarSlet