søndag den 15. april 2012

Forberedelser.

Der forberedes til Farmors 98 års fødselsdag d. 28 april. Familien skal samles, der er bestilt mad udefra og vi glæder os, og håber at Farmor ikke kommer galt afsted denne gang. Hun døjer nemlig stadig med hendes hofte, efter et fald for 1 1/2 mdr siden, hvor hun brækkede den.

Der forberedes også til 30 års jubilæumsfest. Tænk engang hvor tiden flyver afsted. Det er 30 år siden at jeg forlod denne skole. Underligt at tænke på :-) Jeg er med i planlægningsgruppen, så vi har arbejdet med at finde alle de gamle klassekammerater. Heldigvis er det blevet meget nemmere med Facebook, så der kunne vi finde 3/4 af klassen. Resten blev fundet af andre omveje, men om de kan komme, ja det er så en helt anden sag.

Og sidst men ikke mindst forberedes der til mine svigerforældres fælles 140 års fødselsdag (70 år til dem hver) Der skal laves underholdning og vi har uddelegeret opgaver i forbindelse med gaven. Ellers er det jo bare at møde op i festhumør :-)

Ind imellem skal vi også til en konfirmation i familien, så det er et forår med mange fester.

Mon ikke Cecilia kommer i brug til en af de festlige lejligheder ?

Lige nu er jeg meget strikkemonogam!! Jeg strikker på Gåseøje fra Annette Danielsen. Der er desværre en del fejl i opskriften, så husk at kigge efter på AD’s hjemmeside. Jeg fandt en af dem og jeg kan se at Strikkefeen fandt den samme. Efter at vi begge har gjort opmærksom på fejlen er den nu også på hjemmesiden :-) Normalt er der ellers ikke ret mange fejl i AD’s opskrifter, så det er godt nok ærgerligt for hende. Sommerstrik er bare sådan en dejlig bog, hvor jeg har lyst til at strikke næsten alle modellerne!

001

Efter at forstykket er strikket samler man masker op i skulderen og strikker ryggen den anden vej. så det er det jeg er i gang med nu.

11 kommentarer:

  1. Puha, sikke mange planer - det er vist med at holde tungen lige i munden og god fornøjelse til alle festlighederne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg prøver at holde balancen Susanne :-)

      Slet
  2. Heisann
    Du har visst full timeplan fremover, du!
    Javisst var det mange flotte modeller i Sommerstrikk-boken. Kanskje jeg må
    kjøpe den når jeg er i Silkeborg i sommer. På strikkefestival med Anne og Marianne. Og kanskje vi sees???

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg kommer da ikke til at kede mig ;-)
      Jeg satser da helt sikkert på at vi ses i Silkeborg!
      Jeg skal på workshop søndag formiddag, men overvejer også at komme forbi Silkeborg torsdag :-)

      Slet
  3. Det er dejigt med nogle forårsfester, men der er godt nok også mange ting at holde styr på. Jeg er sikker på, at du bliver yndig i din cecilia, som vil passe godt til enhver fest. Gåseøje bliver så fin i den farve, godt du fandt fejlen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Typisk at alle festerne er næsten på samme tid :-)
      Glæder mig til at lufte Cecilia ;-)

      Slet
  4. Rigtig god fornøjelse med alle festlighederne ;O) Du har da nok at se til!
    Gåseøje må bare blive et af årets sommerhit - den er så smuk og din farve er bare mums.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Ja, det er lige i overkanten ;-)
      Jeg glæder mig også meget til Gåseøje bliver færdig.
      Håber også at den bliver rigtig god :-)

      Slet
  5. så nu er du meget foran med din gåseøje, jeg er slet ikke oppe i strikketempo, din bliver smuk og farver tror jeg klæder dig rigtig godt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige for tiden strikker jeg heller ikke på andet :-)
      Der er flere ting jeg gerne vil strikke, men holder mig i skindet ;-)

      Slet
  6. Du får da festet igennem i den kommende periode. Din gåseøje ser superlækker ud, men ærgeligt med fejl i opskriften
    Kh Karen

    SvarSlet