tirsdag den 26. januar 2021

Uden ord.

 I mellem jul og nytår fik jeg en chokerende nyhed.

Gitte fra Kreativiteter vågnede ikke op, d. 24. dec.

Der var ingen forvarsel, hendes hjerte holdt pludseligt op med at slå, imens hun sov.

(Billedet lånt fra Gittes IG)



Gitte og jeg har kendt hinanden i mange år.
Vi mødtes igennem en af mine svigerinder, der havde været veninde med Gitte i (nu) mere end 38 år.
På det tidspunkt var jeg begyndt at følge forskellige blogge. Gittes var selvfølgelig en af dem.
Til en familiefest sidder vi ved siden af hinanden, og vi taler (selvfølgelig) om strik og blogge.
Hun puffer til mig og siger at det kan jeg da sagtens finde ud af.
Så jeg går hjem og kommer i gang. 
Mit første indlæg var d. 30. april 2008 og Gitte var den første der kommenterede.

I august samme år, mødte vi op i Musikhuset, hvor der blev afholdt WWKIP 
(World Wide Knit in Public Day).
Vi var ikke specielt imponerede, og blev enige om at det kunne vi da gøre bedre ;-)
Derfor inviterede vi alle der kunne være interesserede, til at komme hjem til mig og strikke.
Det blev en stor succes.




Således startede Strikkesøstrene.

Vi har haft så mange dejlige oplevelser sammen.
Ture til Fanø, Todbjerg og Garnstafet.
Strik hos hinanden i haven eller stuen.
I starten altid med kaffe og kage, nu udvidet til frokost efterfulgt at kaffe og kage.
Vi holder julefrokost med pakkeleg.
Der bliver altid (udover strik) altid snakket om familie, venner, problemer, glæder og sorger.
Gruppen har sagt farvel til medlemmer og sagt goddag til nye.
I 2012 måtte vi sige et tungt farvel til Irene.
Og nu har vi også sagt farvel til Gitte.
Hun blev kun 56 år.
Jeg håber hun nu sidder i strikkehimlen, sammen med Irene og Anne.

Det er svært at finde ord.
Faktisk er det meget nemmere at opremse hvordan vi mødtes og hvad vi har lavet sammen.
At skrive hvad Gitte har betydet og hvordan Gitte var, det er meget sværere.
Gitte, som elskede sin familie, og efterlader Lise, Søren og Jørgen, der nu skal finde vej i livet uden hende ved deres side.
Gitte, som strikkede de fineste ting, og havde rødglødende pinde.
Gitte, der arbejde meget, men altid havde tid til venner og familie, en løbetur eller gåtur med hunden.
Gitte, som var så stor en del af vores liv og strikkeliv.

Hun efterlader et stort hul i vores alles liv.
Hun vil altid leve videre i vores hjerter.

12 kommentarer:

  1. Ja, det rammer, når en af strikkekvinderne fakder bort. Vi kender hinanden, selvom det måske kun er gennem bloggene, jeg har kun mødt Gitte en gang, aldrig mødt Irene og været sammen med Anne til et strikkeevent i Sommerfuglen, hvor vi snakkede sammen, fordi hun var der med Marianne, som jeg har snakket noget med. Men selv så perifere bekendtskaber gør, at man bliver rørt, når de så pludselig er væk. Det er helt uforståeligt med både Gitte og Anne, og svært for dem, der kendte dem godt og var tætte venner. Sender de varmeste tanker til jer.

    SvarSlet
  2. Jeg kendte ‘kun’ Gitte fra blog/Instagram ,har hilst på hende ved forskellige strikkeevents,og hos dig i butikken ,men blev alligevel rørt,tænk så hurtigt et liv kan slukkes,det er jo helt umuligt at sætte sig ind i hvordan hendes mand og børn har det,så forfærdeligt altså , håber at alle i strikkesøstre snart kan samles og have en dag hvor i mindes Gitte ,varme tanker herfra

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak.
      Ja det er helt uforståeligt.

      Slet
  3. Nej det er ikke til at forstå, når det sker.
    Hun har altid lagt søde kommentar på min blog. Forstår hun er meget savnet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Gitte var utrolig sød til at ligge kommentarer.
      Hun er frygtelig savnet.

      Slet
  4. jeg mödte aldrig Gitte, men vi fulgte hinandens blogge og facebook sider i mange år, lagde kommentarer og vekslede også nogle gange personlige beskeder, ofte omkring strik, men også omkring vores familier. det er lidt underligt at savne én man aldrig mödte. mine varmeste hilsner til jer alle der kendte hende "i virkeligheden".
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
  5. Det er så skrækkeligt når det sker. Så pludseligt og helt uventet.

    SvarSlet
  6. Det er så forfærdeligt og der er slet ikke noget man kan sige. Først tænkte jeg - også juleaften, men det er jo lige meget. Jeg ved heller ikke hvad der er hårdest - uventet eller efter lang tids sygdom.
    En ting er sikkert, dte er alt for tidligt, jeg håber også Gitte har fundet gode strikkevenner i himlen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Uanset hvornår, er det forfærdeligt.
      Men kan sagtens følge din tankegang.

      Slet