torsdag den 30. april 2009

1 år!

Tænk engang. Idag er det 1 år siden, jeg lavede mit første indlæg her på bloggen. Når jeg kigger tilbage, bliver jeg helt forpustet. Både over hvor hurtigt tiden forsvinder, men også over hvad der er sket. Alle de dejlige piger jeg har fået kontakt med. Både via bloggen og IRL. Jeg følger blogge over hele Danmark og i udlandet. Jeg har mødtes med strikke glade piger, og vi snakker, som om vi har kendt hinanden i mange år. Jeg er begyndt at strikke efter engelske opskrifter. Jeg har strikket et par sokker! Jeg har opdaget Ravelry. Jeg har prøvet at gå amok til garnudsalg i Kolding. Jeg har fået KnitPicks pinde . Hvis der var nogen der for 1 år siden havde fortalt mig om disse ting, så havde jeg troet de var tossede :-) Jeg vil gerne sige tak til jer alle sammen, som følger min blog og kommenterer, og til jer jeg har mødtes med, ved forskellige lejligheder. Tusind tak fordi at i er med til at udvide min verden. En verden jeg slet ikke vidste eksisterede :-)

Nærved og næsten.

Nu nærmer dagen sig med hastige skridt.
Menukortene er lavet:
Servietterne er foldet:
Bordene,
stolene
og servicet er ankommet.
"Blomsterdekorationerne" er påbegyndt.
Tja, så skal det hele vist bare stilles an.

tirsdag den 28. april 2009

TILLYKKE FARMOR!

95 år. Godt gået!
(Billedet er nogle år gammelt)

mandag den 27. april 2009

Først den ene vej...

og så den anden vej :-)
Og nu er det hele trævlet op!.
Jeg syntes simpelt ikke, at modellen passede mig.
Rib stykket var absolut ikke flaterende for mit maveflæsk :-)
Så nu tror jeg hellere jeg vil lave Mr. Greenjeans, som Irene også har lavet.

lørdag den 25. april 2009

Jeg er ikke havemenneske..

Men når jeg kommer i havecenter går jeg altid amok :-) Vi ( dvs. Per) skal have lavet krukkerne og bedene fine til konfírmationen. Og det kan da ikke blive andet end fint! Jeg var faktiskt afsted idag igen og supplere :-) Ellers vil jeg lige lave lidt REKLAME for FANDANGO.
Vores dejlige lokale strikkebutik har fået webshop. Til alle jer, der ikke kommer så tit eller slet ikke til Århus, kan jeg kun anbefale deres dejlige garn, for slet ikke at tale om deres service!
(billede lånt hos Fandango.dk) (Det er mig til venstre :-)
Og så lidt nyt fra strikkefronten.
Jeg er startet på et sjal. Opskriften fandt jeg på Ravelry. Garnet har jeg fået af Irene, for længe siden. Jeg har tænkt, at min svigerinde skal have det, men jeg kan ikke rigtig blive enig med mig selv, om mønstret er for kedeligt.
Hvad syntes i?

mandag den 20. april 2009

Årringe.

Jeg blev færdig med Årringe igår, fra Annette Danielsens: Strik Naturligvis.
Et nemt projekt, med nærmest ingen montering.
Garnet er GGH Safari Solid, hør + nylon. Meget mærkværdigt at strikke med.
Det virker meget groft. Og da strikkefastheden slet ikke passede nogen steder, strikkede jeg den i str. S!!, jeg er jo ellers nærmere L el. XL.
Men den passer mig faktisk fint.
Den er blevet lang i vask, så det var godt jeg ikke strikkede ekstra længde. Det havde jeg ellers overvejet. Men jeg tror lige, jeg skal have hæklet en kant i halsen, ellers tror jeg den bliver for stor og slap.
Og så gav det noget plads i kisten.
Disse pap ruller var indeni nøglerne :-)

søndag den 19. april 2009

Igen, en dejlig eftermiddag.

Andet kan man vist ikke sige.
I selskab med så skønne kvinder, masser af garn, dejlige boller og muffins, og snak, snak snak.
Hvad mere kan man så ønske sig??
Lige her til sidst, et billede af blusen, med indhold :-)

Jeg er klar!

Strikketasken er pakket.
Gaven er pakket ind.
Og jeg har syet en bluse til at tage på :-)
Stoffet og mønstret er fra Kre-stoffer og indkøbt på Vissenbjerg messen.
Den er pænere på, men der er ingen fotografer hjemme, så det må i have tilgode.

lørdag den 18. april 2009

Småtterier

Lidt af hvert og i mindre størrelser, er hvad der er sket her de sidste par dage. Jeg er blevet færdig med thehætten til min veninde. Hun har været så sød at hjælpe mig med noget computer jeg ikke har forstand på, og som tak for hjælpen, broderede jeg denne her til hende. Lidt forsinket, fik jeg 2 gækkebreve igår.

Hmmm. Hvem mon har sendt dem??

Og så gik jeg ellers lige amok med krydsnøgleapparatet :-)

Det berejste garn skulle gøres klar til brug. Ellers glæder jeg mig til imorgen hvor jeg skal ud til Mariann, og mødes med alle de andre søde strikkepiger. Jeg undrer mig nogen gange over hvor hurtigt man kan komme til at kende mennesker, når man har en fælles interesse. Det er under et år siden vi mødtes første gang, og jeg føler jeg har kendt disse dejlige piger i mange år :-)

torsdag den 16. april 2009

En meget lille strikkecafe.

Jeg har meldt mig ind i en gruppe på Ravelry, der hedder Strikkecafe hos Sofies forældre. Hos Sofies forældre er en rigtig hyggelig cafe i Århus. Det var vist meningen at man skulle mødes hver anden torsdag, og da jeg ikke kunne sidste gang tænkte jeg, at jeg ville komme idag. Jeg havde allieret mig med en god veninde, og heldigvis for det, for vi var de eneste der kom. Men vi hyggede os heldigvis alligevel :-)

tirsdag den 14. april 2009

De to B'er.

Min påske har bestået af 2 B'er.
Basket og bagning.
Emil og Per har været til Basketball festival, både torsdag, fredag og lørdag.
Lørdag var jeg også med, som køkkenhjælper.
Og søndag var de i Arenaen og se Bakken Bears spille første finalekamp.
Imens har jeg fået bagt.
Igår bagte jeg pølsehorn og søndag var det pizzasnegle.
Så nu ligger de i fryseren, og er klar til at være "skrup-af" mad til Emils konfirmation. Endnu et kryds på check listen :-)

søndag den 12. april 2009

Forårskuller?

Måske. Jeg ved det ikke.
Jeg har altid sagt at mønsterstrik ikke var noget for mig, og så er jeg alligevel gået igang med denne her:
Jeg har lånt noget af mønstret fra Hendes Verden. Blusen hedder Den uden Knapper, og var i et lille hæfter der var med for noget tid siden.
Ellers laver jeg den lidt ud af hovedet. Nu må jeg se hvad der sker når bærestykket er færdig. Og hvor langt jeg når med garnet. Jeg har 6 nøgler ialt. 4 grønne, 1 hvidt og 1 lysegrønt. Så om den bliver med lange eller korte ærmer, det må tiden vise.
Og så er jeg også kommet godt igang med Årringe. Det slog mig pludselig at jeg da vist var nødt til at lave et eller andet sommer agtigt :-)

torsdag den 9. april 2009

2 fluer med et smæk.

Forleden dag kørte vi tur ned over grænsen. Vi fik købt sodavand til Emils konfirmation, og istedet for at give børnene et påskeæg, fik de penge til at købe noget lækkert.
Så kan de selv vælge hvad de vil have :-)
Emil køber chips og Line køber sprut!
Med den alder ungerne har nu (14 og 17) er det svært at gøre noget sammen, men dette her er et hit hver gang :-) Vejret var med os og solen skinnede i Tyskland. Vi havde en rigtig hyggelig tur.

mandag den 6. april 2009

Endnu en gave.

Jeg har strikke modellen før, men denne gang strikkede jeg perler i for at gøre den lidt finere.

lørdag den 4. april 2009

En lille gave.

En af mine bekendte venter en dreng om et par måneder. Og så kom jeg lige i tanke om noget strømpegarn jeg havde liggende. Jeg aner faktisk ikke hvornår det er købt :-) Men der kunne da blive til en lille bluse og en hue. Ellers er vejret jo fantastisk idag. Endelig kom foråret! Så Per er i haven. Jeg kan også godt lide haven, bare jeg ikke skal lave noget :-) Så jeg tror, jeg vil finde en lækrog, og nyder solen.

onsdag den 1. april 2009

Et kryds på listen..

Så er der bagt kransekage til Emils konfirmation.
Dejligt at man kan sætte endnu et kryds på to-do listen.
Jeg har brugt :
2 kg. Odense Kranse XX
500 gr. sukker
13-14 past. æggehvider.
Det hele røres sammen og sprøjtes ud på bagepapir, med en sprøjtepose.
Når man har fyldt i sprøjteposen, kan man evt. lune den lidt i mikroovnen, så er det meget nemmere at sprøjte ud.
Pyntes med nødder og cocktailbær.
Bages ved 230 gr. til de er lysebrune. Vend gerne pladen undervejs, så de bliver jævnt brune.
Når de er kolde, dyppes bunden i smeltet chokolade.
Køles af igen.
Og fryses!!
Det er meget vigtigt, da smagen ellers ikke er rigtig.
Hvorfor ved jeg ikke, men sådan er det bare :-)
Så nu har jeg 3 kg. spiseklar kransekage i fryseren. Dejligt!