torsdag den 1. april 2010

Revanche!

Da vi var til messe i Middelfart, blev jeg mobbet fordi jeg havde købt for lidt!!!! :-) De sidste par dage har jeg været i Oslo, og her tog jeg revanche. 2 garnbutikker blev besøgt og der blev lagt (mange) penge i dem begge. Først besøgte jeg Du Store Alpakka, som har usandsynligt meget lækkert Alpaca garn. Her købte jeg slet ikke noget, da jeg var på jagt efter garn til en Norsk Trøje. Så besøgte jeg Tjorven, som havde et meget stort udvalg af forskelligt garn. Garn jeg kendte i forvejen bl.a. Drops og Kauni. Men de havde også Dale garn, så her købte jeg garn og opskrift til den Norske Trøje.
Dagen efter fortrød jeg at jeg ikke fik købt noget i Du Store Alpakka, og Per var heldigvis til at lokke med. Så afsted igen, og denne gang blev der købt ordentligt ind! :-) (Jeg tror Per fortrød, at han blev lokket, da han så bonen :-D) Men nu har jeg da lidt at hygge mig med igen, og noget til gaver!
Vi havde ellers en rigtig god tur. Vi besøgte min onkel og tante, som bor i en dejlig lejlighed med denne udsigt over Oslo fjorden fra husets tag
og vi havde denne udsigt fra vores soveværelse.
Som i kan se er der stadig sne i Oslo!
Vi fik set Holmekollen, som er igang med en kæmpe ombygning,
og det nye flotte Operahus,
hvor man kan gå tur på taget.
Vi var også med på en guided rundtur. Det var rigtig spændende.
Ellers er det ikke mange billeder jeg har fået taget. Her er dog et enkelt lille billede af slottet som blev taget igennem bilruden da vi kørte forbi.
og så hyggede vi ellers på vej hjem med færgen med kortspil og strikning!

7 kommentarer:

  1. Hold da op. Ja, du tog revanche. :-)
    Lækkert garn. Det flerfarvede ser rigtig spændende ud.
    God fornøjelse med det.

    SvarSlet
  2. Uhhhh det ser lækkert ud, både garn og udsigt. Det bliver spændende at se hvad der kommer ud af garnet fra "Du store alpakka"

    SvarSlet
  3. Nåh - det var godt. Var da lidt bekymret for dig ;-)

    Lækre ting du har købt. Spændende med den norske sweater. Og hvis resten er til gaver ligger jeg gerne billet ind på garnet i øverste højre hjørne ;-)

    SvarSlet
  4. Tak Nette :-)

    Kirsten: Noget ved jeg hvad skal ende med, andet finder jeg på hen ad vejen. Men jeg skal nok vise frem :-)

    Gitte: Ja, det havde du da ikke behøvet at være :-D
    Jeg skal have dig i tankerne med hensyn til garnet ;-)

    SvarSlet
  5. Jeg skal love for at du har faaet handlet. De norske troejer er simpelthen bare saaaaaa laekre, og det er en flotter model du har valgt dig. Hva'..... er det allerede paa pindene???
    God paaske.

    SvarSlet
  6. Sikke noget dejligt garn du har fået købt, glæder mig til at se hvad du får tryllet frem :-)

    SvarSlet
  7. Nøøøj Tine alt det flotte garn, og ser ud som i har haft en dejlig tur !!
    *SS*

    SvarSlet