fredag den 7. maj 2010

Jeg glæder mig.

For det er nemlig min tur igen :-) For ca. 1 1/2 år siden lagde jeg denne opfordring ud på bloggen. Og heldigvis var der nogen der havde lyst til at komme! Nogen er faldet fra, andre er kommet til, så vi nu er 12 der mødes hos på skift hos hinanden, med ca. 1 måneds mellemrum. Vi har det simpelthen så hyggeligt når vi er sammen. Snakken går fra 1 sekund man træder ind af døren, der viser strikketøj, der bladres i bøger og blade, der gramses på garn, der spises og drikkes, der snakkes noget mere, der grines, der snakkes, (ved godt der er nævnt flere gange, men der snakkes altså meget :-D) Når jeg sidder og glæder mig til imorgen, kan jeg ikke lade være med at tænke på hvilken fantastisk verden der har åbnet sig for mig i løbet at de 2 år jeg har haft min blog. Jeg har f.eks aldrig tænkt over at man kan strikke strømper på rundpind (magic loop), at man kunne have mønster i, og at der findes så meget fantastisk strømpegarn. Farmor har altid været den der strikkede stømper i familien, på 5 pinde, rib eller glat, og i ensfarvet strømpegarn, måske med en lille stribe. (Hun følger mig på sidelinien og er også imponeret over alle de "nymodens ting") :-D En anden ting, er engelske opskrifter og Ravelry. Endnu en port der åbnede sig for mig. Det er jo en uendelig verden af ideer, der nogen gange gør det svært at begrænse sig. Men det, der har været det aller vigtigste for mig, er mødet med alle mine mange medsøstre, som jeg har mødt på forskellige strikkecafeer, strikke kurser, igennem bloggen og på messer, som også er angrebet at strikkefeberen. :-) Og specielt vores egen lille strikke klub. Når vi er sammen, føltes det som om vi har kendt hinanden i mange mange år. Selvfølgelig binder strikkeriet os sammen, for hvor ville man ellers kunne snakke om garn, med en forelskelse i stemmen uden at blive til grin, for sådan har vi det jo alle!!, men jeg tror også at vi har været ualmindelig heldige som gruppe. For vi har det simpelthen så godt sammen på mange områder. Vi behøver nemlig ikke kun snakke strik, vi har også alvorlige emner oppe, for sådanne har vi jo alle fra tid til tid, og netop lige der er det, at sådan en gruppe viser sit værd syntes jeg. Da jeg stoppede på min gamle arbejdsplads var jeg bange for at jeg ville savne at have kollegaer. Det er et stort spring at komme fra en stort køkken med mange gode kollegaer hver dag, til at gå hjemme og arbejde med sin mand. Men jeg behøvede ikke at være nervøs, for jeg føler at alle disse dejlige strikkepiger er mine nye kollegaer. Dem kan jeg tale med hvis jeg har brug for det, og selvom vi ikke mødes hver dag, så ved jeg at de er der hvis jeg skulle få brug for det. Og det vil jeg gerne sige tak for. Og jeg glæder mig meget til at se jer igen imorgen!

(Billedet lånt her)

14 kommentarer:

  1. Det lyder bare hyggeligt. God fornøjelse med strikke- og snakketøj.

    SvarSlet
  2. Siger jeg også, der har fulgt jeres strikkeklub sådan lidt på sidelinien...sådan at forstå, at jeg vist læser med hos mange af jer :-D
    I får helt sikkert en super dag i morgen :-)

    SvarSlet
  3. Ja sådan en strikkeklub er bare guld værd. Jeg følger jeres lidt fra sidelinien - og det lyder som om I alle glæder jer hvergang.
    God eftermiddag til jer - og god weekend til dig.
    Og tak for den lille guide jeg fik for længe siden iforbindelse med Gittes give away, den fik mig ud i blogland - og jeg elsker det !

    SvarSlet
  4. Kan kun sige ditto. Jeg er så glad for det fællesskab vi har fået stablet på benene.
    Og som du også skriver er det så dejligt at kunne dele facinationen af garn med andre. Manden udviser ihvertfald ikke samme forståelse.......
    Har gået og glædet mig hele ugen til at skulle besøge dig idag!

    SvarSlet
  5. Jeg glæder mig også! Det var bestemt en god ide du fik dengang:-)

    SvarSlet
  6. Du kan tro, vi er der :-) Måtte næsten knibe en tåre over dit indlæg - du ved jo, at jeg er ved at komme i den lidt rørstrømske alder - og så det der lille hjerte tilsidst ;-)

    Kan kun erklære mig fuldstændig og totalt enig - jeg glæder mig så meget til at besøge dig lige om lidt :-)

    SvarSlet
  7. Ja - ligesom Lene sidder jeg også her og er helt rørt! Og jeg ved jo at I "var der med det vuns" onkring mig, og det er jeg bare så glad og taknemlig for. Glæder mig til vi ses lige om lidt:-)

    SvarSlet
  8. Jeg er bare så ærgelig over ikke at kunne komme i dag - men I må have en dejlig eftermiddag.
    Nynne

    SvarSlet
  9. Foelger jer som saa mange andre fra "sidelinien" pga af afstanden ( ellers var I blevet "belemret" hihi med endnu et fast element). Dit indslag er meget roerende og jeg maa da indroemme at taarekanalerne blev fyldt. Foeler selv jeg er meget priviligeret ved at "kende" jer (blogkende) og at have faaet lov til at blive "medlem" af jeres fantastiske univers. Samtidigt foeler jeg at det giver mig ekstra "baand" til Danmark og det hjaelper og foeles saa godt naar jeg faar mine hjemlaengsels-oejeblikke. Saa jeg siger ogsaa tak til jer alle.

    SvarSlet
  10. Ja, det er tydeligt at mærke, at I har en dejlig gruppe sammen.
    Jeg håber, nej, jeg VED, at I har haft en dejlig eftermiddag sammen idag.

    SvarSlet
  11. Jeg følger også lidt med på sidelinien, og kan kun give Lin ret i at man føler sig meget priviligeret.

    At møde så mange dejlige kvinder, der har så meget at give, er bestemt med til at gøre mit liv lidt dejligere.
    Så tak fordi I er derude :)

    SvarSlet
  12. Ja, en hobby og interresse kan gjøre det slik at man gjør nye bekjentskaper. Og også det å ha blogg. Det gjør livet rikere.
    Jeg så kaken din inne hos Gitte. Mmmmmm....den så god ut. Og hvis ikke du vet det, så er jeg et riktig kakemonster! ;)

    SvarSlet
  13. Tusind tak for jeres søde kommentarer.
    Dejligt at vide at jeg ikke er den eneste der har det sådan :-)

    Og tak til alle jer der følger min blog. Det betyder meget for mig!
    Jeg får ikke altid kommenteret på alle de indlæg jeg ser, men jeg ser dem! Og jeg håber at når jeg engang får min egen computer tilbage fra rep. at jeg så bliver bedre til at kommentere rundt omkring, for jeg ved hvor meget det betyder for mig selv at min blog bliver set og kommenteret. Så jeg håber at i bærer over med mig, i denne computerløse tid :-)

    SvarSlet
  14. ork ja...jeg er sikker på vi alle bærer over med dig..vi kunne jo komme i samme situation at være computerløse (uha, lad det ikke ske )

    SvarSlet