onsdag den 18. juli 2012

Et uldent indlæg.

Jeg er efterhånden rimelig miljøskadet. Det første jeg gør, når vi skal ud at rejse, er at undersøge hvad der findes af garnbutikker i området :-)

Jeg bruger Google, Ravelry og Knitmap, og det lykkedes næsten altid.

Heldigvis har jeg en meget tålmodig mand og familie. Og i Hamborg findes der den perfekte kombination af garnbutik og cafe.

MyLys

          2012-07-14 11.25.442012-07-14 11.29.11

   2012-07-14 11.29.172012-07-14 11.47.492012-07-14 11.47.43

Ejeren var super sød, og kunne tale fint engelsk!!  Hun førte BC garn, Malabrigo, Zpaghetti og strømpegarn, der ikke var så interessant, men hun havde også Schoppel Wolle, Zitron, Shibui og Grignasco som var mere spændende. Desuden havde hun et rimeligt stort udvalg i strikkeblade, både engelske og tyske.

Så dette var hvad der kom med hjem:

2012-07-16 18.05.57

Læg lige mærke til at jeg købte koral farvet garn! Det er slet ikke min farve, men det var simpelthen så flot, så jeg bare måtte eje det, og man kan vel altid strikke en gave ud af det ;-) Garnet er Zitron Filisilk. 70 % extrafin merino og 30 % silke. 600m/100g, så det kan da vist godt bruges til et sjal!

Så havde jeg også fundet en garnfabrik, der ligger i et industrikvarter i Hamborg. Det passede lige med at vi kunne køre forbi på vejen hjem.

Hamburg Wollfabrik

Og for en gangs skyld blev jeg lidt handlingslammet! Ja, hvad siger i så? Det er ikke så tit det sker, når det er noget med garn ;-)
Jeg tror at grunden var, at det meste af garnet var 1 trådet og altså super super tyndt. Man kunne så få det vundet op, i lige så mange tråde eller farver man ville. Man kunne også blande kvaliteter så man selv kunne sammensætte lige præcis den farve og tykkelse man havde lyst til.

    2012-07-16 11.14.032012-07-16 11.14.15

Heldigvis havde de strikket prøver op, flere steder i forskellige tykkelser og blandet i forskellige farver. Dejligt at man kunne mærke på det!

Men selvfølgelig lykkedes det mig at få noget med hjem. Ellers var i jo blevet skuffede ;-)

2012-07-16 11.37.28

De to blå spoler yderst til venstre er garn, der bliver vundet op til mig.

OBS: Vær lige opmærksom på at der ikke tales specielt godt engelsk her! Da jeg blev spurgt om de kunne hjælpe, og jeg svarede på engelsk var der panik i øjenene på hende i den grønne tunika og hun udbrød: Mein Gott!! Sie Sprechen Englich!! Så måtte hun ud bagved og have fat i en anden der kunne lidt skole engelsk og så lykkedes det at få handlet :-D

2012-07-16 18.05.30

Her er mit køb: De tre spoler med rød, blå og cerise er extrafin merino, som jeg fik lavet 2 trådet hvilket vil sige at det løber 375 m/50 g. Så i kan nok se, at det er meget tyndt. Måske jeg skulle have have haft 3 tråde så det var endt med 250 m, men det er jo for sent nu :-)
Den høje spole er noget uld/bomuld som jeg ikke kan huske læbelængden på. Men det er noget tykkere end det andet.

Og nu til noget helt andet:

Jeg har nemlig helt glemt at fortælle jer om en kryddeributik vi kom forbi i Hamborg. 


Schuhbeck

Jeg fik ikke taget billeder, men prøv at se på deres hjemmeside. En super lækker butik med alle mulige og umulige krydderier, blandinger, sukker og salte!

2012-07-16 18.06.33

Alt var i løs vægt, men man kunne også købe det i dåser. Jeg ville kun have lidt af hvert (min. 20g skal man købe) så jeg kunne prøve noget forskelligt.
Jeg ved endnu ikke helt hvad jeg skal bruge Straciatelli sukker, Banan/Chokolade sukker eller Røget Dansk Vikingesalt til. Men det dufter helt fantastisk og mon ikke jeg finder på noget ;-)
Faktisk har jeg været nødt til at lægge det røgede salt i en plastikpose, fordi det dufter så stærkt at hele huset dufter af det!

Så er der vist heller ikke mere at fortælle i denne omgang.
Næste omgang kommer til at handle om færdige og ufærdige projekter.

14 kommentarer:

  1. Sikke spændende garn-udsalg du har fundet.
    Og lækre krydderier ser det ud til.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg glæder mig også til at bruge krydderierne.
      De dufter helt fantastisk :-)

      Slet
  2. Lyder til I har haft en skøn ferie!!

    Og ih, altså, hvor fedt selv at kunne vælge tykkelse på sit garn! Det må have været svært at vælge når udvalget var så stort og mulighederne så mange.

    Åh, det der Zitron Filisilk ser lækkert ud - også i koral som heller ikke er min farve! Men man kan jo sagtens synes en farve er skøn selvom man ikke vil lukke den ind i sin egen garderobe!

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kan tro det var svært at vælge.
      Og jeg har allerede fortrudt at jeg ikke købte mere og at jeg ikke fik lavet det med 3 tråde :-)

      Slet
  3. Det ser ud til at I har haft en spændende tur. Dejligt når man kan kombinere café med garnbutikker. Jeg kan godt forstå at du bliver handlingslammet med alt det garn. Det er svært at vælge, men du fik da fine ting med hjem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Annelise
      Jeg syntes også selv det var ret fint, det jeg fik med hjem :-)

      Slet
  4. Wauw! Utroligt, at du ikke købte mere fra fabrikken.....
    Det er altså sjovt - når man tager på garnbutik-sightseeing, oplever man noget, de andre ikke ser. Og kommer nye steder hen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg burde helt klart have købt mere :-)
      Men så må jeg jo bare afsted igen!

      Jeg regner også med at jeg skal have fif af dig når jeg skal til San Francisco til oktober med hensyn til garnbutikker :-)

      Slet
  5. Jeg havner min iPad er vandtæt, for jeg har lige oversavlet den af at kigge og læse dette indlæg.
    Jeg kan faktisk godt forstå du blev handlingslammet på fabrikken. Ikke kun skulle du vælge farve, men også sammensætning af garnkvalitet og tykkelse. Det kan da gøre enhver helt rundforvirret...

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg håber sørme din Ipad overlevede!
      Jeg vil da nødigt have på samvittigheden at den døde på grund af mit indlæg ;-)

      Slet
  6. Det ser spændende ud, spændende garn - vi har venner i Hamborg, så der skal jeg da hen på et tidspunkt. Jeg kan tage min tysktalende, tyskgifte danske veninde med, så bliver der ingen sprogforbistringer.

    Jeg har også forsøgt mig med at finde strikkeforretninger via Ravelry på mine ture, men det er ikke lykkedes særligt godt, så jeg tror jeg skal have kigget på det der knitmap :-) Tak for tippet!

    SvarSlet
    Svar
    1. God ide med en tysktalende veninde :-)
      Når man søger på Ravelry efter garnbutikker søger jeg tit på byen under grupper og finder så en gruppe i nærheden.
      Her er ofte en tråd hvor nogen har spurgt om garnbutikker.
      Prøv igen!
      Ellers så skriv så skal jeg hjælpe :-)

      Slet
  7. FANTASTISK! Tak for den dejlige inspiration :-)

    SvarSlet