Jeg er lidt nørdet, det indrømmer jeg. For det er ikke sightseeing, restauranter eller turistmål jeg undersøger først, når jeg skal besøge et nyt sted i verden. Det er garnbutikker. Måske i kender det? Familien er heldigvis ved at vænne sig til det :-)
Jeg googlede Palo Alto og yarnshop, og det første der dukkede op var Uncommon Threads. Butikken ikke lå langt fra min bror, så den måtte selvfølgelig besøges.
En super fin butik, med mange forskellige lækre garner og rigtig rigtig mange lækre strikkebøger!
En af butikkens ejere var mor til et barn i min nevøs klasse. Desværre fik jeg ikke hilst på hende. Der var hele tiden kunder i butikken.
Det første garn der mødte mig var:
Pudsigt at man skal rejse halvvejs rundt om jorden, og så se Isager garn :-)
Denne reol var Isager garn og Habu Textiles.
Jeg købte selvfølgelig lidt :-)
En lækker bog, 2 ngl Koigu, 1 ngl Handwerks Silk Sock og (til at begynde med) 3 ngl N- 80 fra Habu Textiles, men jeg fortrød, måtte afsted igen og købe 1 ngl mere, så tror jeg nemlig jeg har nok til en top.
Lyder det ikke beskedent??
Nå, men så må jeg hellere gå til bekendelse ;-)
Jeg havde lagt en bestilling hos Knit Picks på forhånd.
Knit Picks havde 40 % rabat på bøger, så der røg en del ned i indkøbskurven :-) Orange og sort garn var på tilbud, på grund af Halloween, så de gik samme vej. Så alt i alt var det jo næsten gratis ;-) (hoost)
De små labels var bare fordi de var sjove.
Det endte godt nok med at være en tung taske med bøger jeg havde med hjem!
I USA kan man også besøge JoAnn, der er lidt som Panduro Hobby, bare større. I Palo Alto var der en mindre een af slagsen. Og også her bliver man imponeret af udvalget af acryl garn.
1 ngl = 1/2 kg akryl! Guld glimmer garn
Det er utroligt sådan en forskel der er på, hvad man syntes er lækkert garn!
Jeg havde også fundet et par garnbutikker i SF, men nåede slet ikke at komme forbi dem.
Endnu en grund til at jeg må afsted igen ;-)
Det er godt nok en lang rejse, når man skal til SF. 22 timer tog det mig at komme over og 20 timer hjem igen. Næste gang (og det regner jeg bestemt at der bliver) bliver det nok en lidt kortere tur. SAS (hvis de stadig er der) åbner nemlig en direkte rute fra Kastrup til San Francisco til foråret 2013.
Det forlænger turen en del, når man skal skifte i Chicago. Og selvom de har sjove bænke i Chicago lufthavn, så kan jeg godt undvære den del af rejsen ;-)
Jeg slutter nu min fortælling fra min USA tur for denne gang, med et par billeder jeg tog ud af vinduet, i flyet på vej hjem.
Hold da op så spændende bøger til næsten ingen penge, det forstår jeg godt at du faldt for.Og det lækre garn.... du må i gang med noget spændende.
SvarSletDu kan tro jeg tænker på hvad garnet skal bruges til :-)
SletSpændende garn-shopping.
SvarSletVi må da håbe, at SAS klarer skærerne:)
Det lyder da heldigvis til at SAS klarer skærene :-)
SletDet lyder da heldigvis til at SAS klarer skærene i dag :-)
SletFedt garn row, mine tænder løber i vand, ikke over det der panduro garn, men det andet...
SvarSletHaha, nå akryl er ikke lige dig??
SletSikke da en kæmpe garnbutik du havde fundet! Dem jeg så var meget mindre.... Dejlige ting du har købt. Bøgerne er virkelig fine, og det med knitpicks..... Uha, som man lige kan spendere!
SvarSletJa, det er altid nemt at finde noget at bruge pengene til :-)
SletKun ærgerligt at der er begrænsninger på vægt og hvor meget man må shoppe for!
Det ligner en rigtig skøn garnbutik (og finten med at bestille KnitPicks hjemmefra er god).
SvarSletLækkert rov :)
Det er en god finte der kan anbefales :-)
SletPragtfulde bøger du har købt og garnet er det rene guf for fiberelskere.
SvarSletTak for den fine billedserie af din USA tur.
Dejligt at du har nydt mine billeder :-)
SletHeldige dig og skønne ting du har fået med hjem - nu er det snart min tur ;O))
SvarSletHeldige dig, der snart skal afsted!
SletDejlige (øh....næsten gratis...?) indkøb du gjorde :-)
SvarSletEr lidt vild med den kjole på forsiden af Ohio Knitting Mills...men gad nu i det hele taget godt se samtlige dine nye skønne bøger! Går ud fra du har hygget dig gevaldigt med at drømme om nye lækre modeller nu du har så megen ny udenlandsk inspiration!
Det er svært at finde ud af hvor man skal begynde :-)
Slet