torsdag den 15. august 2013

Postkort fra Californien / New York del. 6

Vi er endelig hjemme igen, efter en lang flyvetur, med indlagt tur i New York på vejen.
Så det må I lige døjes med at høre lidt om :-)

Den sidste uge i Californien gik hurtigt. Dagenen gik med at nyde solen og spille minigolf igen. Nu med giraf :-)

IMG_1964

Vi var også forbi Googles hovedkvarter, der ligger lige i nærheden. Google består af mange bygninger, rigtig mange faktisk. De har derfor disse fine cykler (der er mange hundrede af dem) til at komme fra den ene bygning til den anden.

IMG_1981

IMG_1975

Vi skulle også have købt de sidste gaver og pakket, så tiden fløj afsted.

Vi rejste fra San Francisco lørdag aften, og landede i New York søndag morgen kl. 5, og fik set denne fantastiske solopgang fra lufthavnen.

IMG_1986

Vi skulle først flyve igen kl. 19.30, så vi tog toget ind til Manhattan, hvor gaderne var noget øde, så tidligt om morgenen.

IMG_1987

Vi fandt et sted at spise morgenmad. Desværre fik Emil det dårligt (hovedpine og kvalme) så vi gik i Central Park, der lå tæt på cafeen, og lagde os i skyggen under et træ en times tid.

    IMG_1993IMG_1994

Det hjalp heldigvis, så vi kunne komme videre.

På 5 Avenue stødt vi ind i en filmoptagelse, med nogle store lastbiler, jeeps og sortklædte mænd.

IMG_2002

Vi var meget spændte på hvad film det var. På ryggen af en dem der arbejde med filmen, kunne vi så se at det var til en Ninja Turtle film ;-)

Vi gik videre ned af 5 Avenue, og endte på Times Square. Jeg har efterhånden været der en del gange, men elsker det hver gang. Menneskemylder, reklameskilte og turistfælder. Lige som det skal være :-)

         IMG_2005IMG_2008

Derfra tog vi Subway til Soho, for at finde Purl Soho (mere om det i et senere indlæg). Det er her, alle de smukke gamle bygninger ligger. En bydel jeg holder meget af og godt kunne bruge noget mere tid i.

                    IMG_2019IMG_2020

Hvis jeg engang vinder den store gevinst i lotteriet, er det her, jeg skal have en lejlighed ;-)

Da vi var på vej mod lufthavnen igen, stødte vi på denne restaurant

IMG_2022

Vi gik dog ikke ind :-)

Flyet var 1.5 time forsinket fra JFK, men det indhentede vi heldigvis undervejs.
I Kastrup manglede vi så desværre en kuffert. Og efter at have ventet 2 timer, fandt vi ud af at den stadig stod i JFK. Irriterende, med dog rart at den ikke var helt forsvundet.
Det var meningen at vi skulle forbi Vejle på vej tilbage, så jeg lige kunne gå en runde på indkøbsmessen. Desværre begyndte vores bil at skabe sig lige før Vejle og Per turde derfor ikke stoppe. Det endte dog med, at det kom helt af sig selv. Lige efter Hedensted, døde bilen helt, og vi måtte hentes af Falck og køres hjem.
Ikke lige den tur hjem vi havde ønsket os.
Nu er bilen lavet (det var generatoren) og kufferten ankommet.
Jetlaget har endnu ikke indfundet sig (bank under bordet) men vi er trætte og ikke helt på toppen endnu.
Nu er det heldigvis snart weekend, og jeg skal mødes med strikkesøstrene så det glæder jeg mig til :-)

10 kommentarer:

  1. Velkommen hjem - det lyder til at I har haft mange dejlige oplevelser, præcis som en ferie skal være ;O)
    Håber du slipper for jetlag, men ved jo godt at det pludselig kan indfinde sig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Kirsten.
      Jeres rejse ser også fantastisk ud.
      Beklager at jeg ikke har fået kommenteret.
      Jetlaget satte ind i går, hvor jeg var meget træt, men har for første gang siden vi landede fået en rigtig god nats søvn i nat, så nu føler jeg mig frisk :-)

      Slet
  2. Sikken en på "opleveren" I har fået. Dejlige postkort fra "over there".

    Glæder mig til vi ses.

    SvarSlet
  3. Dejlig tur i New York I nåede på vej tilbage! Ærgerligt at ferien endte med en død bil. Den lyder ellers til at have været fantastisk!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har i det hele taget været en fantastisk tur, så det var lidt ærgerligt at hjemturen gik så skidt.
      Elsker simpelthen New York. Kunne bruge meget mere tid i den by :-)

      Slet
  4. Det er da en masse, I har oplevet. Dejligt med et lille kig i NY.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Eva.:-)
      Det har været en dejlig tur med mange oplevelser :-)

      Slet
  5. Velkommen hjem. Sikke en forrygende tur du har haft på godt og ondt. Jeg glæder mig til at høre om dit besøg i purl soho. God bedring med Emil.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Susanne :-)
      Det har været en dejlig tur, men det er nu også rart at komme hjem igen :-)
      Emil har ikke været på toppen hele ugen, men jeg syntes at han havde det bedre i går. Tak for omsorgen!

      Slet