søndag den 18. august 2013

Strikkepinde på fly og færdigt strik.

Først vil jeg lige starte med at fortælle (til dem der ikke ved det) at man godt må have strikkepinde med på fly.
Jeg får nemlig ofte spørgsmålet både i butikken, privat og på mail.

Jeg strikker altid når jeg flyver, og har aldrig haft problemer.
Jeg har fløjet og strikket til Mallorca, Kreta, Frankfurt, USA og indenrigs i USA
I starten tog jeg altid bambus rundpinde med og havde mine Knit Pro pinde i kufferten, da jeg nødig vil miste dem.
Men efter at have set en medrejsende strikke med metal rundpinde, gør jeg nu altid det samme.
Jeg har stadig Knit Pro i kufferten, selvom jeg også nødig vil miste mine Addi pinde ;-) Jeg har dog hørt om flere der har fået konfiskeret deres pinde, og jeg ved ikke om jeg bare har været heldig eller om det er de flyselskaber jeg har rejst med?

Gode råd:
Strikker man lace kan det være en god ide at trække en sikkerhedstråd igennem arbejdet, så hvis man bliver tvunget til at trække sin pind ud, så løber maskerne ikke nogen vegne.
Jeg har hørt om strikkere der bruger Knit Pro (eller lign. mærker) der gemmer pindene i brilleetuiet, og har strikketøjet til at være på wiren og så “samler” strikketøjet ombord på flyet.. Måske det er en løsning?
Jeg har også hørt om strikkere, der har en frankeret kuvert i tasken, så hvis strikkepinden bliver inddraget, kan man komme den i kuverten: Den bliver så sendt hjem i stedet for at blive smidt ud.

Jeg har aldrig fortalt nogen at jeg har strikketøj med, og min håndbagage er flere gange blevet kigget igennem af toldere. Jeg tror (uden at vide det med sikkerhed) at det kommer an på tolderens humør om han vil godkende pinde.
Der kan selvfølgelig også være nogen selskaber der forbyder pinde. Tjek det på deres hjemmeside, for at være på den sikre side.

Håber det var svar på spørgsmål omkring rejse og strik. Har du en oplevet noget lignende eller noget helt andet, så skriv det gerne i en kommentar. Så kan jeg skrive det her ind, her i indlægget til andre rejsende strikkere :-)

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Og nu til noget helt andet:

2 færdige projekter

Sidste gang jeg var i USA spurgte jeg nevøerne hvilke strømper jeg skulle strikke til dem. Den mindste sagde regnbuestrømper og den ældste sagde sorte.

              IMG_1792IMG_1794
Jeg var begyndt på disse strømper inden jeg tog afsted, og gjorde dem færdige da jeg kom derover. Og det var godt, for hans fødder var vokset en del ;-) (de er lidt for store, men mon ikke han vokser endnu mere)

Faktaboks:

  • Mønster: Alm strømpeopskrift, strikket 2 på en gang, fra tåen og op
  • Garn: Lang Yarns Jawoll Magic Degradé
  • Pind: 2.5
  • Str: 6 år
  • Forbrug: 40 g

Strømper til ældste nevøen, skulle ikke bare være kedelige sorte, men seje sorte. Så jeg er igang med at strikke Spider Socks til ham

IMG_1800Beklager billedkvaliteten. Det er ikke nemt at tage billede af et par sorte strømper med en mobil, i solskin :-)
Jeg blev færdig med den ene, og skal nu skynde mig at lave den anden, så de kan blive sendt til ham.

En sommerbluse blev startet inden jeg tog afsted, og færdiggjort i solen.

IMG_1771
Her står jeg så, med naboens citrontræ bag mig og ikke så smart med hvid bh under ;-)

  • Faktaboks
  • Mønster: Mønstret bluse fra Bohemestrik af Charlotte Tøndering
  • Garn: Isager Merciseret Bomuld, købt på Fanø
  • Pind: 2.5 eller 3. Jeg kan ikke rigtig huske det, og har glemt at skrive det op
  • Str: L
  • Forbrug: 210 g
  • Forbrug i år ialt: 5603 g
  • Bemærkninger: Jeg har strikket kroppen lidt længere, og ærmerne lidt kortere. Ellers et dejligt mønster at strikke, selvom jeg måtte pille op, da jeg lavede samme fejl som Berit OG jeg har jo ellers lavet den en gang før, den endte dog desværre med at blive kasseret på grund af garnet.

.

23 kommentarer:

  1. Jeg forsøgt engang at komme med flyet fra kreta med strikkepinde i tasken det gik ikke.....
    Det er da godt at du har bh på :-). Sommerblusen er forrygende! Lækker blå farve og fint mønster. I klær hinanden incl. Citrontræ.

    Tror det er rigtig godt at der er plads til at vokse lidt i strømperne. Min på 14 bruger str. 45 1/2.... Håber snar yde holder op med at vokse. Synes regnbue garnet har nogle rigtig flotte farver.

    SvarSlet
    Svar
    1. Drenge fødder kan hurtigt blive enormt store. Man kan blive helt forskrækket :-)

      Ærgerligt at du ikke kunne strikke til Kreta.
      Det viser jo bare hvor forskelligt, tolderne opfatter strikkepinde!

      Slet
  2. For at par år siden skulle jeg flyve fra Prag - der står på skiltene, at man ikke må have strikkepinde i håndbagagen, sammen med de andre regler for håndbagage.....

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for info.
      Altid godt at vide hvor man ikke skal tage pindene med :-)

      Slet
  3. Jeg valgte at tage hækletøj med i flyveren og en ekstra hæklenål i kufferten. Jeg havde ingen problemer, og det var en ganske alm. hæklenål med plast og metal.

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt at du ikke havde nogen problemer.
      Underligt at det er så forskelligt.

      Slet
  4. Til dem der læser med har jeg samme erfaringer som Tine - jeg har dog haft bambusrundpinde med, som jeg har en teori om at de ikke kan se på scanneren. Der er mange andre end mig som strikker på de flyveture jeg har været på.

    Dejlige sokker - det er jo skønt at have glade aftagere af projekterne og det kan være ret godt at høre deres ønsker så det bliver brugt.

    Sommertoppen er skøn og den klæder dig godt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for indput Susanne.
      Altid rart at høre andres erfaringer.

      Tak for ros til blusen. Den har allerede været brugt mange gange :-)

      Slet
  5. Jeg er vældig fascineret af edderkoppe-sokkerne. Jeg er blevet taget med et par jumperpinde i tasken - de lod mig beholde dem. Ellers plejer jeg at lægge knit pro-pindspidserne i mit penalhus /sammen med en kuglepen, jeg har en teori om at det ligner hinanden på scanneren - det har aldrig givet problemer

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for dine ideer :-)
      Godt at dine pinde ikke blev taget. Har hørt at det kun er rundpinde der kan godkendes, men igen, det er åbenbart meget forskelligt hvordan tolderne reagerer.

      Slet
  6. Jeg har aldrig turdet tage strikketøj med i flyveren, men måske man skulle vove forsøget næste gang med nogle af dine gode råd in mente.
    Flotte ting du har strikket. Især blusen er supersød og klæder dig godt.

    Garnindkøbene i forrige indlæg er super lækre. Især Lornas lace sock er et skønt garn, ligesom Madeline Tosh sock. Jeg drømmer om, at man en dag kan købe dise garner i Fandango, da de bruges rigtig meget på Ravelry og slet ikke kan købes i Danmark.

    SvarSlet
    Svar
    1. Madeleine Tosh kommer i Fandango, forhåbentlig inden jul.
      I første omgang ikke sock men merino light.
      Så må vi se hvordan det bliver modtaget :-)

      Prøv dig bare frem med pindene på rejsen.
      Man kan jo altid starte med nogle pinde, man godt kan undvære :-)

      Slet
    2. Fantastisk nyhed Tine, det vil jeg glæde mig til.

      Slet
  7. Jeg blev tjekket i både USA og London sidste år.
    Jeg havde min Knit Pro og andre pinde i min taske.
    Både træ og metal i rundpinde og til at skrue på.
    Damen der tjekkede det ene sted sagde det var ok.
    Fordi de ikke var lange, der åbenbart et mål de skal over holde.
    Så jumper pinde duer ikke i flyet.
    Men rund og strømpepinde er ok. Det er det jeg fandt ud af ved de 2 tjek.
    Min hæklenål kom også med til Spanien i år.

    Sikke finde til du har strikket. Den ser meget sød ud den top af Charlotte tøndering.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for info Yt.
      Altid godt at høre andres erfaringer :-)

      Tak for ros til blusen. Jeg er også rigtig glad for den :-)

      Slet
  8. Jeg strikker også altid i fly. Med rundpind eller strømpepinde. Har aldrig haft problemer.
    Fede strømper! Du scorer da godt på faster-indekset med så seje strømper!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Christine.
      Jeg ved jo du flyver rigtig meget, så når du ikke har haft problemer burde andre heller ikke ;-)

      Jeg tror faster-indekset er ret højt i øjeblikket, både med hensyn til strømper og vores besøg :-)

      Slet
  9. Må bestemt finde en aftager til et par edderkoppestrømper. De er for seje!

    Tak for idag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak :-)

      Ja, de er helt vildt seje.
      Må finde nogen andre der også vil have dem, så jeg kan strikke dem igen :-)

      Slet
  10. Heller ikke jeg har haft problemer med strikkepinde i flyet. Men jeg har hørt, at det er op til den enkelte lufthavn - så det er nok klogt nok med den frankerede kuvert. :o)
    Din sommerbluse er rigtig sød.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for respons Mona.
      Altid dejligt når andre også får strikket på flyveturene :-)

      Slet
  11. Den var så fin din bluse, Tine - den fik jeg slet ikke kommenteret i går :-) Og ja, de edderkoppesokker - de var SÅ seje :-)

    SvarSlet