mandag den 19. november 2012

Mon der findes en strikkehimmel ?

Det håber jeg.
For jeg kan lige se Irene for mig.
Sidde der i en god stol, med sit smukke hvide hår og en strikket turkis cardigan over en smuk kjole og med sko, taske og smykker der selvfølgelig matcher. Mon ikke også hun er omgivet af roser. Mange mange smukke roser i alle farver, størrelser og former. Duften af roserne vil omgive hende, og hun vil sidde og snuse ind og smile.
Hun vil (selvfølgelig) være igang med at strikke efter en eller anden ny og spændende opskrift, som hun har fundet på nettet eller i en ny strikkebog. Måske strikker hun også i en turkis nuance. Det ville ligne hende, selv om hun på sidste var begyndt at afprøve andre farver, så var det nu engang den turkis der var hendes farve og varemærke.
Det kunne også være noget strik til en af hendes elskede børnebørn. De børn der fyldte så uendelig meget i hendes liv.
Åh, jeg håber det, for så ved jeg, at alt er ok, når det engang bliver min tid, og jeg skal afsted.

Første gang jeg mødte Irene, var her hjemme hos mig. Det var d. 29 sep.2008, hvor jeg havde inviteret til Strik in. Jeg havde fulgt Irenes blog et stykke tid, og vi havde også skrevet sammen, inden vi mødtes første gang.
Men en ting er at skrive sammen, en anden er at mødes i virkeligheden. Og tænk engang, vi var på bølgelængde med det samme.
Det var som om vi havde kendt hinanden længe.
Vi blev enige om at succcesen måtte gentages, Og Irene tilbød straks at lægge hus til. Et par måneder efter var det derfor i Ormslev at vi mødtes. Og endnu engang var det med stor succes.
Som bonus kom Michael også ind i mit liv, ved den lejlighed, Og en bedre bonus kan man da vist ikke ønske sig!

Vi blev ved med at mødes med jævne mellemrum. Nogle faldt fra og nye kom til. Men Strikkesøstrene var skabt, Og vi har haft så mange gode stunder sammen igennem årene. Ture til messer, shoppingture, Fanø strikkefestival, frokost, Sofies Forældre strikkeeftermiddage, strik, strik, strik, grin og snak.

I går mødtes vi igen. Men det var med tungt hjerte for vi skulle tale om Irenes begravelse. Puha, det var ikke sjovt.
Tænk engang at vi skal sige farvel til en strikkesøster!! Nej, det er ubærligt.
Og selvom Irene har fået fred fra hendes rædselsfulde sygdom og tanker om hende i strikkehimlen giver lidt trøst, så er det stadig ikke til at tro, at hun ikke er blandt os mere.

Kære kære Irene.
Tak for alle de dejlige stunder vi har haft sammen.
Tak for alle dine fantastiske blog indlæg.
Tak for den tid vi fik sammen.
Vi ses engang.
Jeg skal nok huske strikketøjet, så vi kan fortsætte hvor vi slap….

13 kommentarer:

  1. Hvor er det smukt skrevet.
    Håber og tror på at der er en strikkehimmel.

    Mange varme knus
    Dianna

    SvarSlet
  2. Smukt skrevet, og hvor er det sørgeligt, at hun ikke er hos os længere. Jeg kendte hende kun via bloggen, og mødte hende ikke personligt.

    Selvfølgelig er der også strikkende engle :-)

    SvarSlet
  3. Nydelig skrevet om Irene, som jeg aldri fikk møte, men som jeg ligsom ble kjent med, gjennom dere, Strikkesøstre, som jeg har fått møtt.
    Irene kommenterte mine Oleana-jakker, og tenk om hun hadde eid en selv.......
    Det strikkes nok iherdig, der hun er nå.....jeg synes jeg kan høre pinnene klirre.

    SvarSlet
  4. Kære Tine - hvor er det smukt skrevet.
    Jeg mødte selv Irene hos Sofie og til strik i Fandango - og har læst med i hendes dejlige blog - dog ikke hendes sidste indlæg, som jeg først læste i dag. Alligevel har hun været i mine tanker de seneste par dage, som om at jeg har kunnet mærke at det var ved at være slut.
    Håber at hun sidder deroppe - som en smuk, strikkende engel. Æret være hendes minde.

    SvarSlet
  5. Smukt skrevet. Jeg kendte kun Irene fra bloggen, hvor hun var til stor inspiration. Ikke mindst da hun blev ramt af og valgte at være åben om det. Et fyrtårn.

    SvarSlet
  6. Ja Tine, det er lige præcis sådan hun sidder. Det var et godt billede du har givet os. Sådan vil jeg mindes Irene, strikkende i himlen.

    SvarSlet
  7. Tine det er smukt skrevet. Jeg kendte kun Irene gennem hendes blog, men hun gav så meget af sig selv. Varme tanker til jer der kendte Irene personligt.

    Vh Maibritt Hansen

    SvarSlet
  8. Alle de varmeste tanker fra mig - som holder på at strikkehimlen naturligvis må findes

    SvarSlet
  9. Hvor er det flot og præcist skrevet Tine, og findes den himmel ikke endnu hvor der strikkes, kan du roligt regne med at Irene nok skal få lavet en, så vi kan mødes med hende der en gang.

    SvarSlet
  10. Det er en dejlig beskrivelse, hvis der er et efterliv håber jeg det er præcis sådan, med Irene siddende i en god stol og selvfølgelig med et lækkert turkisfarvet strikketøj.

    SvarSlet
  11. Kære Angela Dolores,

    Uden dig var Jeg gået i Panik.
    Ikke alene udstråler du Ro og Klippefasthed; men du maler også blide Malerier i min formørkede Sjæl med dine lindrende Ord.
    Du observerer- tænker - handler. Passer dig ind i Sindets Sprækker og glatter tålmodigt Folderne ud.
    Jeg takker dig min Skytsengel for din Omsorg.
    Vi skal snart mødes igen !

    Kærlig Hilsen
    Michael

    SvarSlet
  12. Jeg er sikker på at der findes en strikkehimmel - og lige der er Irene! Hvor er det smukke ord du skriver om hende. Vi er mange, der vil huske hende i lang tid - også selvom vi ikke kendte hende så godt som du.

    SvarSlet