torsdag den 5. august 2021

Alt vel

Jeg melder alt godt fra Grækenland





Jeg kan ikke lide kaffe, men jeg prøver!
Her er det en islatte med sukker. 
Men jeg må indrømme, at jeg stadig ikke kan lide det 🙄

mandag den 21. juni 2021

Tiden fløj afsted.

Jeg ved ikke lige hvad der skete?
Jeg syntes ellers det gik så fint med at få lavet blogindlæg igen. 
Måske det er fordi jeg er ved at køre en ny ansat ind i butikken, hvilket betyder at jeg er på arbejde alle dage, hvor jeg “plejer” at arbejde hjemme hver tirsdag, eller måske er det bare livet der går lidt stærkt i øjeblikket. 
Nå men uanset grunden, så er jeg her stadig ;-)



Min kusine i Kbh sendte dette fine billede til mig for er stykke tid siden. 
Jeg er yngste generation på billedet. 
Min mor (til højre) mormor (til venstre) og olde (mellem mig og min mor) er desværre alle døde. 
Det er lidt underligt at være den ældste. 
Min far er også død, så i lige linje er jeg den ældste. 
Har heldigvis stadig en bror, en faster og flere onkler og tanter, og mange fætre og kusiner, så det er jo dejligt :-)

Heldigvis har jeg selv fortsat linjen med en datter og søn. 
Og nu har min datter Line og hendes kæreste Patrick sørget for at linjen fortsætter. 
Et barnebarn er på vej. 


Termin er d. 26. Nov. og det er en lille pige der er på vej. 

Graviditeten har ikke været så nem, med meget kvalme og opkast, der endte med 2 ugentlige besøg på Skejby hvor hun blev tanket op med 2 L væske hver gang. 
Det lykkedes heldigvis det søde personale at finde noget kvalme medicin der hjælper hende, så det nu går meget bedre. 

Strikkepindene gløder selvfølgelig men jeg venter lige lidt med at fremvise det hele. 
Noget er bestilt af den kommende mor men der er også strikket hemmeligheder :-)


tirsdag den 11. maj 2021

Mere børnestrik

For et par uger siden lavede jeg et opslag med  “strik i anden farve”
Nu er lillebroderen ankommet og jeg har også fået strikket en nederdel til storesøsteren. 
 


Fakta:
Str: 4-5 år
Pind: 2,5 og 3,0 mm
Forbrug: 150 g
Ændringer: Jeg har tilsat multifarvet glimmertråd.

Glimmer er fuldstændig håbløst at tage billeder af men her er et forsøg:


Under nedlukning er vi en flok strikkere der har mødtes online om søndagen og strikkede sammen.
Det har været super hyggeligt og som til en alm strikkekomsammen krævede det et strikketøj der ikke var for kompliceret. 
Jeg slog derfor op til et babytæppe i garn fra lageret. 
Det er nu blevet færdigt og kommer i gavekassen. 
Der er nok af nevøer og niecer der engang vil blive glade for det



Fakta:
Model: Bellatæppe fra Lene Holme Samsøes bog Babystrik på pind 3
Garn: Cottonwool 3 fra Gepard garn fv. 810 og 526
Pind: 3 mm
Forbrug: 150 g grøn og 25 g hvidt
Andet: Strikkede intarsia for at få kanten hvid

tirsdag den 20. april 2021

Lidt nyt er der da at fortælle


                                            


I begyndelsen da butikken åbnede op, havde vi forrygende travlt.

Nu er det ved at stabilisere sig, man kan næsten sige at det er for stille.
Forhåbentlig rykker det lidt igen, når cafeer og restauranter åbner igen.

Men på trods af det, syntes jeg tiden flyver afsted.

Jeg har fået første vaccination, og skal have næste stik på mandag.
Det var en stor overraskelse da jeg blev indkaldt.
Mente ikke det var min tur endnu, men tror det er på grund af efterbehandlingen for brystkræft.

Jeg har gang i rigtig meget forskelligt strikketøj.
Når man har det, bliver man ofte færdig med flere ting på samme tid.
Det syntes jeg dog ikke rigtig passer lige nu.
En enkelt sommerbluse er dog blevet færdig.




Fakta:

Model: Bluse med glimmerkanter af Ellen Holm (fra et tillæg i Hendes Verden)
Str: XL
Garn: CottonWool 3 fra Gepard Garn fv. 514 og Paia fra Filcolana fv. 708
Forbrug: 226 g ialt. Tænker jeg har brugt 1/2 ngl Paia
Pind: 2.5 og 3.0 mm
Andet: Har fulgt opskriften til punkt og prikke.


  


    

søndag den 11. april 2021

Vi skal tænke i andre farver

I december måned, lige inden nedlukning var jeg til træning i mit lokale Fit og Sund
Jeg prøver (prøvede) at træne mindst 2 gange om ugen, ikke fordi jeg er sådan en som ELSKER at træne, men mere fordi jeg kan mærke, at min krop har godt af det. 
Den ene gang træning har i mange år været med en personlig træner. 
Jeg er ikke ret god til at presse mig selv, og er ikke ret vild med at træne i maskiner. 
Holdtræning er helt sikkert mere mig. 
Jeg har derfor taget konsekvensen af det, og ofret pengene på en PT.
For mig, er de penge givet godt ud. Jeg bliver presset til det yderste, noget jeg aldrig selv får gjort. 
Nå men det var et sidespring. 
Det jeg egentlig ville fortælle var, at til denne træning, lige inden nedlukning, fortalte min PT Jeppe mig, at ham og hans kone ventede barn nr. 2.
Deres første barn, en pige, har jeg ind i mellem strikket til, og de har været meget glade og taknemmelige for de ting jeg er kommet med. 
Og nu skulle de så tænke i andre farver. Måske det var et hint, måske bare en lille sidebemærkning. 
Men uanset hvad, ikke noget jeg kan sidde overhørigt.😉 
Så jeg har strikket et sæt “i en anden farve” til lillebror som ankommer engang i maj måned. 
Jeg har strikket str. 6. mdr, så han ikke fryser til vinter. 




Fakta:
Modeller: Rilletrøje og Morfarbukser fra Lene Holme Samsøe -Babystrik på pind 3 hæfte 1
Pilothue fra Lene Holme Samsøe - Babystrik på pind 3 hæfte 3
Str: 6 mdr
Garn: Anina fra Filcolana (egentlig er jeg ikke stor fan af Anina, syntes det bliver slapt efter vask) Havde en rest på lager der blev suppleret
Pind: 2.5 og 3.0 mm

Nu må vi se hvornår fitnesscentrene åbner igen, så jeg kan aflevere det. 

Apropos træning og fitness centre. 
Under første nedlukning var jeg, i starten, god til at lave hjemmetræning. 
Det er overhovedet ikke lykkedes mig denne gang. 
Så nu har vi taget konsekvensen og købt et løbebånd. 
Jeg håber at det kan hjælpe mig af med de genstridige Corona og Tamoxifen kilo der sidder på maven. 
Når centrene igen åbner, håber jeg at det kan bruges som supplement. 
Nu er det ihverfald indviet i dag. 




søndag den 14. marts 2021

Fanget af broderi

Det færdige ARoS broderi skulle monteres og når jeg alligevel skulle have fat i Hanne fra  Fuldend.dk fandt jeg et andet  broderi frem som havde ligget meget længe. 



Begge puder er blevet utrolig flotte. 
Jeg er meget meget tilfreds med resultatet. 
Jeg havde aldrig selv fået dem monteret så flot, og hvornår det var sket, er ikke godt at vide. 

Nu er jeg blevet bidt af broderi. 
Faktisk har jeg næsten ikke strikket den sidste uges tid. 
Jeg er gået i gang med mellemlægsservietter. 
Måske det ikke er så moderne men jeg hygger mig. 




Nu skal jeg “bare” have lært at lave hulsøm. 
Det har jeg ikke prøvet før men mon ikke jeg kan finde ud af det. 

Ellers har jeg også fået udvidet mine coronaskills. 
Jeg har klippet Per eller måske det ikke hedder klippet når man bruger en maskine?
Så hedder det vel trimmet 😂
Det var meget tiltrængt. 
Der er dog plads til forbedringer men han er tilfreds og det er vel det vigtigste. 😉








søndag den 28. februar 2021

En langsommelig affære, men med et fantastisk resultat

Ind i mellem har man nogle projekter der trækker tænder ud.
Jenny Jacket har været en af dem.
Det er ikke fordi der har været fejl i opskriften, eller at den er svær.
Men fordi at hver sjette pind bare tager lang tid.
En omgang smockstrik tager tid!
Til gengæld er jeg yderst tilfreds med resultatet, og det har været det hele værd.

  


Jeg strikkede i noget helt andet garn for at undgå mohair.
Det er bare ikke lige mig.
Det er en tyk model, så måske den er blevet færdig lige lidt sent, nu hvor foråret er på vej.
Men det bliver da heldigvis vinter igen.

Fakta:
Model: Jenny Jacket fra PetiteKnit
Str: Strikket efter 2XL og håbede at ende på XL, er nok endt midt i mellem
Garn: 1 tråd Duo Silke/Merino fv. 510, 1 tråd Cashmere Lace fv. 740 og 1 tråd Paia fv. 700
Det er desværre ikke til at se på billedet at der er glimmer i, men det er ret fint.
Pind: 3.5 og 4.0 mm
Andet: Jeg har forkortet ærmerne ret meget, men kunne godt have lavet dem dem endnu kortere.

Nu jeg er ved det der med projekter der tager lang tid, så er jeg også netop blevet færdig med et broderi.
Jeg fik kittet til Aros til min 50 års fødselsdag af nogle gode strikkeveninder og da det snart er 6 år siden er det vel også på tide ;-)


Nu skal broderiet "bare" monteres.
Jeg ved af erfaring, at det godt kan tage mig noget tid at få det gjort, og at jeg ikke altid er tilfreds med resultatet, så jeg har bestemt at Fuldend.dk får lov til at montere broderiet til en sofapude.
Hanne er super dygtig til det arbejde, og man skal altid støtte de små erhvervsdrivende ;-)

Ellers har jeg haft travlt med at få gjort butikken klar til åbning i morgen.
Det bliver dejligt at se kunderne i øjnene igen.
Det er nu noget helt andet, end mail, tlf. samtaler og webordrer