tirsdag den 24. november 2015

Der var ingen tvivl.

TAK for alle jeres kommentarer til mit sidste indlæg.
I var alle helt enige.

Jeg skal fortsætte med at blogge om mit liv og butikken.
Og få integreret bloggen på hjemmesiden, når jeg engang er klar med den
(jeg har desværre ikke en dato endnu, Lene)

Så nu får I lige et opslag der handler om strik, i første omgang :-)

Før jeg overtog butikken, fik jeg med møje og besvær en stribet t-shirt strikket færdig.
Jeg var overhovedet ikke vild med at strikke i garnet, og jeg var i tvivl om størrelsen.
Men med ren vilje fik jeg den strikket, for kun at opdage en stor fejl, da jeg fik sat den på ginen.
Spørgsmålet er om den nogensinde kommer på?

                            IMG_4801IMG_4803

Og nej…jeg syntes ikke, man kan sige at stregen hen over barmen, er en del af designet!

  • Faktaboks
  • Mønster: Stribet t-shirt af Charlotte Tøndering
  • Garn: ITO Kinu (silke) og ITO Washi (papirgarn)
  • Farve: Lyseblå (Kinu) og råhvid (Washi)
  • Str. M/L
  • Pind: 2.5 og 3 mm
  • Forbrug: sølle 110 g
  • Bemærkninger: Tror det er sidste gang jeg strikker med papirgarn. Det splittede og gled overhovedet ikke. Resultatet er dog lækkert.

IMG_2561

  • Faktaboks
  • Mønster: Plissétørklæde
  • Garn: Alpaca fra (G)uld, købt på Fanø
  • Farve: 4 nuancer af Kraprod farvning.
  • Pind: 3 mm
  • Forbrug: 200 g
  • Bemærkninger: Jeg strikkede alt garnet op, og lavede en glidende overgang imellem farverne.
    Det er super blødt og dejligt varmt.

IMG_2581

  • Faktaboks
  • Mønster: Mit eget
  • Garn: Rowan Creative Focus Worsted
  • Farve: Marineblå (billedet snyder)
  • Pind: 4.5 mm
  • Forbrug: 68 g
  • Bemærkninger: Jeg har selv lavet opskriften, til butikken, da jeg havde en forespørgsel på en alm. ribhue.

IMG_4900

  • Faktaboks
  • Mønster: Slipsefyr fra bogen Uldværk
  • Garn: Rowan Hemp Tweed
  • Farve: Lys blå/grøn og rød
  • Pind: 3 og 3.5 mm
  • Forbrug: ca. 70 g (har ikke fået vejet den)
  • Forbrug i år ialt: 9.253 g
  • Bemærkninger: Da jeg strikker løst og garnet ikke var det originale, gik jeg 1/2 pind ned for at få strikkefastheden.

søndag den 22. november 2015

Tanker omkring bloggen

Jeg tænker meget på hvad der skal ske her på bloggen.

Skal jeg beholde den?  -  Jeg har bare slet ikke lyst til at slippe den!

Skal den blive ved med at blive en “privat blog”?  -  Dvs. at jeg ikke bruger den som “reklame” for butikken?

Kan jeg overhovedet adskille det?  -  Jeg får mest strikket til butikken lige nu, hvad så med det?

Butikken og bloggen deler navn.  -  Ja, det er jo lige til at gøre folk forvirrede. Især når butikkens hjemmeside engang kommer op og køre. Den kommer til at hedde www.garnkisten.dk Det kan jo nemt komme til at gå galt.

Måske skal bloggen integreres på hjemmesiden?

Er det interessant for jer at høre om butikken?

Er det ikke bedre at jeg skriver lidt (og det er om butikken) end slet ikke noget?

Giv meget gerne jeres mening til kende. Og tak fordi I stadig hænger på :-)

foto

 

Og så får I lige et billede af en julepyntet Garnkiste ;-)

søndag den 8. november 2015

Den første uge

Der er godt nok mange ting man skal have styr på, når man selv starter.
Og man er godt træt om aftenen.
Jeg satser på at det bliver nemmere med tiden ;-)

Her kommer lige lidt opdatering på hvad ugen har bragt:

IMG_4825

I søndags var der optælling af alt garn, tilbehør, bøger og hvad der ellers er i butikken, så vi vidste hvor meget der skulle betales.

IMG_4827

Og så skrev vi begge to under på alle de relevante papirer

IMG_4837

Jeg fik navn på facaden.

         IMG_4846IMG_4849

I går var der så overdagelses reception. Og butikken var fyldt med mennesker.
Jeg fik simpelthen så mange blomster, chokolade, hilsner og gaver.
Der er vist chokolade til de næste mange år.
Tak til alle jer der kom forbi.
Jeg er fuldstændig overvældet og meget taknemlig for at have så mange søde mennesker i mit liv.

En af de sjoveste gaver var fra mine 4 søde strikke veninder og tidligere kollegaer Lone, Pernille, Sussie og Susanne.
En stor kasse med HOT og NOT til en garnbutiksejer
IMG_4844

IMG_4843

Dejligt med så gode veninder ;-)