Viser opslag med etiketten Garnstafet. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Garnstafet. Vis alle opslag

mandag den 25. juni 2018

Selvfølgelig strikkes der også..

Jeg har altid gang i strikkepindene.
Det er afslappende, både for kroppen og hovedet.
Jeg er sikker på jeg ikke er den eneste der har det sådan.
Og så kan man jo altid forny sin garderobe, når man har brug for det.

Jeg manglede en sommer cardigan.
Så måtte pindene i gang igen.

Jeg strikkede modellen Iris, fra Else Schjellerup, i Dunlin garn

  

Den er utrolig behagelig at have på.
Dog er ærmerne blevet alt for lange, så jeg skal lige have kortet dem af.

En sommertop, har jeg også strikket.
Fra samme designer, i samme garn (dog en anden farve). Modellen hedder Rosita.


Jeg har også fået nye briller, og nyt mærkeligt hår, der lever sit eget hår ;-)

Toppen blev strikket i forbindelse med Garnstafet.
Begge mine ansatte, Trine og Pernille, havde også strikket Rosita.


Dette var vores søndags outfit til Garnstafet.
Vi fik nemlig besøg af Else Schjellerup og hendes modeller.
Og så var det jo helt oplagt at være iført hendes model.

Lørdags outfittet var syet, men også med garn som emne




Og det fik vi godt nok mange søde og sjove kommentarer på :-)

Jeg har haft fødselsdag, og fik en overlock maskine i gave.
Så jeg syede bluse til både Trine (til venstre) og mig selv.
Pernille syede selv nederdel. :-)




onsdag den 22. juni 2016

En blandet landhandel fra Garnkisten

Garnstafet weekenden er overstået.

IMG_0234

Det skal endelig ikke forstås negativt.
Det er nemlig en fantastisk weekend, hvor butikken har været fyldt med glade kunder.
(Jeg havde simpelthen så travlt at jeg ikke fik taget ret mange billeder.)

IMG_0246

Men det tager tid at forberede og man er godt brugt ovenpå sådan en weekend.
Derfor har  bloggen desværre været lidt forsømt.
Det håber jeg at kunne råde bod på nu.
Har endelig fået taget mig sammen til at hente Open Live Writer på computeren i butikken, hvilket betyder at jeg nu kan lave indlæg, i de stille perioder.
At jeg ikke skal lave indlæg om morgenen inden jeg skal på arbejde eller i weekenden, hvor der enten sker alt muligt eller jeg bare har lyst til at lave ingenting.

Her er lidt billeder fra modeshowet på Hotel Scandic, lørdag aften

IMG_0270IMG_0309IMG_0301IMG_0340

Tryk på billederne for at komme videre til webshoppen og se modellerne.

En anden ting, der også er sket, er at jeg holdt reception for Helle Benediktes nye bog: Strikkede klude.
Bogen udkom d. 3. juni

            IMG_0208IMG_0206

Emil kom og hjalp til receptionen, med servering i både butikken og gårdhaven, hvor der blev strikket og snakket i det gode vejr.

IMG_0211

Både Emil, Line og Per var også en kæmpe hjælp til Garnstafet.
Det er dejligt med sådan en familie, der altid stiller op, når der er brug for det.

Her kommer forresten endnu et billede fra gårdhaven.
Det er fra i lørdags hvor det var WWKIP day.

IMG_0372

Der var en lille sluttet flok, der trodsede blæsten og sad i gården og hyggede sig.
Næste år er Garnstafet rykket til 17-18 juni, og måske vi kan være heldig at den rammer sammen med WWIKP?
Det håber vi. Det kunne være hyggeligt.

Hvad sker der ellers i den lille butik?

Der er kommet nyt glimmer garn på hylderne.
Telefonen kan simpelthen ikke fange det fine spil i garnet. Jeg beklager.
Men I må tro på mig, når jeg siger at farverne er fantastiske og at glimmeret er der ;-)

IMG_0378

I dag bliver garnet sendt til fotograf, så jeg kan få taget nogle rigtig flotte billeder til webshoppen.

Der er også en del unika farver denne gang.
Det betyder at der kun er en enkelt af hver.
Jeg overvejer om jeg skal prøve at fotografere nogen af dem til hjemmesiden.
Jeg kan da starte med at øve mig, så jeg måske kan fange glimmeret i garnet :-)

IMG_0379

Nå, det blev vist en temmelig rodet affære.
Jeg håber ikke at der går helt så langt tid, inden jeg får lavet et nyt indlæg.
Jeg skal jo også have vist noget af det frem, jeg har strikket :-)

søndag den 22. maj 2016

Endelig blev der lidt luft..

Det har trukket tænder ud at lave webshop.
Alle ledige timer og weekender er blevet brugt.
Det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke har været tid til at strikke. Det er der altid tid til.
Men det betyder at bl.a bloggen har ligget stille.

Nu er webshoppen gået i luften, som I kunne se i den tidligere (meget korte) opdatering.
Det er gået godt.
Der var lidt panik ang. betalingsdelen, den første dag, men det løste sig hurtigt og alt fungerer nu helt perfekt :-)

Kig endelig forbi. Og husk at der er fragtfri levering hele maj måned ud!
Støder du på problemer, mærkelig tekst eller underlige priser, så skriv endelig til mig.
Når man selv sidder med det hele, kan man nemt stirre sig blind på noget. Desuden ville det være meget mærkeligt, med alt den tekst jeg har skrevet, at der ikke ville være fejl et eller andet sted ;-)
Husk, jeg kan ikke rette det, hvis ikke jeg får besked.

I denne weekend har jeg haft fri både lørdag og søndag!
Det er meget mærkeligt.
Per og jeg skulle til en bryllupsfest fredag aften, så for en sikkerheds skyld fik jeg Pernille til at tage vagten lørdag.
Jeg har haft fri nogle enkelte andre dag, men det har hver gang, været fordi jeg skulle noget.
Og så får sådan en weekend altid hurtigt ben at gå på.
Men denne gang, har det været ren afslapning!
Dejligt :-)

I anledning af festen, vi skulle til i fredags, blev symaskinen støvet af og jeg fik syet en kjole.    

                IMG_5876IMG_5880

IMG_5891

Kjolen blev rigtig fin og passede perfekt til mit moskus sjal

Andre ting der er blevet strikket er et par strømper og et lille sjal.
Begge dele er til butikken og begge dele er strikket i Chispa Merino Sock, som er et glimmergarn, jeg selv får farvet op hos Garngalleriet i Ry.
Garnet har været så stor en succes, at der allerede er bestilt mere grundgarn i England, så Birthe kan komme i gang med farve igen.

                         IMG_5838Glimmer strømper

Desværre er det helt håbløst at fotografere glimmer, i hvert fald med en telefon.
I må komme forbi butikken og se hvor fint det er :-)

Jeg fik heldigvis tid, i søndags, til at komme forbi Saltum Uldfestival.
For en gangs skyld var det godt vejr. Kan faktisk ikke huske hvornår det sidst har været det!
Jeg fik snakket med flere jeg kendte, hvilket egentlig er en del af grunden til at jeg kørte den lange vej.
Nu hvor jeg har fået butikken, er det jo ikke garn jeg skal købe.
Meeen, jeg blev nu alligevel fristet lidt.

IMG_5874

3 nøgler strømpegarn fra (G)uld og Guldsalve, måtte jeg simpelthen eje ;-)
Men det var da også meget beskedent, syntes jeg!

  • Faktaboks:
  • Strømper: Bora fra Op Art-sokker af Stephanie van der Linden
  • Garn: Chispa Merino Sock (Fv. Unika, dvs. der var kun den ene)
  • Pind: 2 mm
  • Str: 38-39
  • Forbrug: 70 g
  • Bemærkninger: Ingen. En dejlig opskrift at følge, med en rigtig sjov hæl
  • Faktaboks:
  • Sjal: Summer Sea Shawl af Patti Waters (Ravelry) Opskriften er på engelsk, men den kommer på dansk da jeg har oversat den, efter aftale med Patti
  • Garn: Chispa Merino Sock (Fv. Lagune. PT udsolgt, men den kommer igen)
  • Pind: 3.5 mm
  • Forbrug: 100 g
  • Bemærkninger: Jeg havde ikke helt garn nok, så i stedet for at lukke af på pind 9 i mønstret, lukkede jeg af på pind 8. Det kan overhovedet ikke ses :-) Sjalet kan let laves større, hvis man ønsker det
  • Forbrug i år: 2087 g

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Nyt i butikken er selvfølgelig, at webshoppen er åbnet.

Udover det, er disse 2 bøger nye:

                  IMG_5886IMG_5890

Og disse 3 bøger:

         IMG_5870IMG_5868IMG_5869

Nyt er også at man nu kan købe stempelkort til Garnstafet 2016
Når man køber et kort, får man også en folder med lidt om hver butik, et kort over Århus og små opskrifter.
Desuden får man i år også en stofpose, med vores logo. Men posen er kun lavet i begrænset antal, så skynd jer, hvis I vil have fat i den.
Du kan købe kort, folder og net her
Husk at der er fragtfri levering i resten af maj måned.

IMG_5884

Trykker du på billederne, kommer du direkte ind til bestilling :-)

tirsdag den 9. juni 2015

Garnstafet og mere fødselsdag

I weekenden var der endnu engang Garnstafet.

Jeg havde glædet mig til at være med, fordi det var første gang jeg skulle prøve at gå rundt med et stempelkort.
Det var super hyggeligt at møde så mange garnglade mennesker, men også lidt underligt ikke at være på arbejde.
Jeg nåede at være med til 2 forberedelsemøder, da jeg var hos Netgarn, og jeg hjalp Lisbeth i Fandango med at fordele præmier, ellers har jeg slet ikke haft noget at gøre med hele arrangementet i år.
Lidt mærkeligt.

Min Garnstafet startede hos Kähler med brunch, sammen med Gitte, Dorthe, Helle (uden blog) og hendes datter, og så stødte Berit til, lidt senere.

IMG_4401

Det var vel nok en dejlig start på dagen. Det var rigtig god mad, og det varede længe før jeg blev sulten igen :-)

Vi besøgte først Yarnfreak, så Strikkepinden og den lille zebra, Netgarn, Citystoffer og garn og derefter Garnlageret.
Alle steder var der fyldt med mennesker, der stod på hovedet i alle de gode tilbud.
Jeg fik desværre slet ikke taget nogen billeder.
Her måtte Gitte desværre forlade os, da hendes ryg sagde stop.

Vi andre fortsatte ned af strøget, hvor vi mødte Århus Pride, der kom op ad strøget med fest, farver og fuld musik.

IMG_4402
Billedet viser desværre slet ikke den gode stemning.

Så var det tid til besøg hos Tøndering strik, Ingers og Fandango.
Vi fik hilst på mange kendte ansigter. bl.a Sys, der var på arbejde i Fandango.

Frokosten blev spist hos Gaya.En økologisk, vegetarisk cafe.
Jeg havde ikke været der før, men havde kun hørt godt om den.
Desværre levede den ikke helt op til anbefalingerne.
Måske var det fordi der var Vestergadefest.
Men uanset hvad, er det ihverfald ikke ok, at man skal bede om at få fyldt op i salatbaren, fordi næsten alle fadene var tomme.
Der var ting vi ikke kunne få, selvom det stod på kortet og der var også et par andre ting der trak ned.
Men det vi fik var lækkert, og jeg tror bestemt jeg vil give det en chance igen en anden gang.

IMG_4404

Dorthe havde forladt os inden frokost og nu forlod Helle og hendes datter os også, så det “kun” var Berit og jeg.
Så gik vi i Rådhusparken, hvor vi mødtes med Susanne og Lone, og havde et par hyggelige timer i solen, inden vi skulle videre til strikkecafe på Hotel Scandic.

IMG_4407

Og her havde vi en dejlig aften med modeshow fra de forskellige butikker, drinks, strik og snak.

IMG_4409

Jeg fik endnu engang ikke rigtig taget billeder. Min telefon drillede og ville hverken det ene eller det andet.
Puha, hvor man altså blevet afhængig af den efterhånden!

Og nu tænker du nok…..Hvad købte hun så?

Og til det kan jeg svare, med glorien lysende over hovedet…Ingenting!!

Ja, altså lige bortset fra disse 2 smukkke keramik skåle, købt i No.4, der havde gårdmarked.

IMG_2254De er lavet af Berit Handskemager, og jeg kunne have købt mig fattig i hendes ting. Hold da op, hvor var de lækre!

MEN, det kunne jo ikke gå, at jeg slet ikke havde støttet de lokale butikker.
Så jeg tog hele runden igen søndag og kom hjem med trætte ben og fyldte poser ;-)

IMG_4411

Jeg kan kun sige tak til alle garnbutikkerne i Århus, for det store arbejde I gør. Jeg glæder mig allerede til næste år.

Og så lige lidt mere fødselsdag, hvis I altså gider høre mere ;-)

Jeg var forbi Vrads Station forleden for at tale med Anne.
Hun skal nemlig lave mad til vores fest, der bliver holdt til aug.

IMG_4392IMG_4395IMG_4394

Hvor er det altså et hyggeligt sted.
Det er bestemt ikke sidste gang jeg var der.

Og det der med at lave mad.
Det kan jeg jo egentlig godt, også selvom det er til mange mennesker.
Men når vi skal holde fest, vil jeg gerne læne mig tilbage og nyde det og lade andre arbejde ;-)

IMG_2227IMG_2233IMG_2225

Her kan I se hvad jeg diskede op med, da familien kom og ønskede tillykke, forrige lørdag ;-)

IMG_2224

Jeg glemte at tage billede af lagkagen inden vi skar i den, så derfor kun et billede af hjørnet.

torsdag den 5. juni 2014

Der bliver strikket..

Når man har mange ting i gang, på en gang, er der ofte flere ting der bliver færdige på en gang.
Så derfor kommer der lige en række færdige projekter:

                      IMG_2628IMG_2631

D. 24 april (Ja Ja, jeg ved godt det er længe siden) skulle vi afsløre vores hemmelige strømpe Hos Sofies Forældre.
Emnet var Spring Sock (Forår). Man bestemte selv om det var strømpens navn, farve eller noget helt andet der definerede forår.
Jeg strikkede dem her. De er foræret videre til min veninde, der blev meget glad :-)

  • Faktaboks
  • Mønster: The Scent of Lavender fra Around the world in knitted socks.
    Jeg valgte mønstret fordi jeg syntes det lignede tulipaner
  • Garn: Anzula Squishy (Merino, Cashmere, Nylon) Købt i Purl Soho
  • Farve: Claret
  • Str: 39
  • Pind: 2.5
  • Vægt: 70 g
  • Bemærkninger: Af en eller anden grund har jeg fået strikket den ene hæl længere end den anden. Meget irriterende når det er en gave!

IMG_2809

Ravello er en utrolig lækker bluse. Jeg glæder mig næsten til en koldere tid ;-)
Det er egentlig en mere løs bluse i opskriften (og det gør jeg nok næste gang jeg skal strikke den) men jeg havde 2 ngl. lækkert garn jeg ville bruge, og disse nøgler bestemte derfor størrelse og længde.

  • Faktaboks
  • Mønster: Ravello af Isabell Kraemer (en super dygtig designer
  • Garn: Grå: Handwerks Silky sock, købt i Uncommon Threads
             Blå: Madelinetosh Merino Light, købt i Purl Soho
             Rød: Madelinetosh Tosh Sock, en vareprøve fra Fandango
  • Str: ca. M (min strikkefasthed passede ikke helt)
  • Pind: 3.5
  • Vægt: 260 g
  • Bemærkninger: Dejligt mønster. Tror gerne jeg vil strikke den igen :-)
    Desværre smittede det røde garn af i vask. Det er ikke til at se det, på dette billede, men den grå var meget lys grå før vask og er nu grå/rød nu. Meget ærgerligt!!

IMG_2812

Endnu en vinterkjole er blevet færdig. God timing ;-)

  • Faktaboks
  • Mønster: Still Light Tunic af Veera Välimäki (endnu en dygtig designer)
  • Garn: Palette fra Knit Picks
  • Farve: Brændt Orange
  • Pind: 3
  • Str. M
  • Vægt: 410 g
  • Bemærkninger: Slog 8 masker op under hver arm, hvilket har gjort at den er blevet lidt bred.
    Men syntes egentlig ikke det gør noget.
    Endnu en model jeg gerne gentog!
IMG_1477

Jeg havde en del rester fra denne sommerbluse.
Den er egentlig aldrig blevet et hit. Jeg syntes den er for slasket. Tror det er fordi mønstret er så åbent.
Nå men tilbage til denne kjole. Jeg ville gerne bruge mine rester, men som det altid sker når man skal bruge rester ender det med at man køber lidt mere og har en hel del i overskud!
Jeg måtte købe lidt mere gul og er nu igang med en bluse til mig selv af alle resterne ;-)

  • Faktaboks
  • Mønster: Lille Karla af Ellen Holm
  • Garn: Linea fra Cewec
  • Farver: Gul, Koral, Fersken; Mørk Beige
  • Str: 3-4 år
  • Pind: 3.0 mm
  • Vægt: 84 g
  • Bemærkninger: Ved endnu om hende jeg har i tankerne kan passe den. Hvis ikke, ender den i gavekassen.
  • Forbrug i alt: 824 g
  • Forbrug i år i alt: 3.582 kg

Nyt på pindene:

IMG_1476

Cardigan til Line. Garn og opskrift fra Pickles

10155317_10152370650259210_1288212176061226087_n

HUSK DET ER I NÆSTE WEEKEND ÅRHUS HOLDER GARNSTAFET
FØLG MED PÅ VORES HJEMMESIDE ELLER PÅ FACEBOOK
VI GLÆDER OS MEGET TIL AT SE JER ALLE :-)