onsdag den 31. august 2016

Butikken er blevet nomineret….

til Danmarks Dejligste Garnbutik.

IMG_6322

Har du lyst til at give mig en stemme skal du skrive en mail, med begrundelse, om hvorfor du syntes jeg skal være Danmarks Dejligste Garnbutik til:
garnbutik@hendesverden.dk
Du skal skrive “Garnkisten” i mailens emnefelt.

Jeg blev meget glad og rørt over at der er nogen der har nomineret min lille butik.
Tusind tak for tanken.
Også mange tak til jer der tager sig tid til at stemme.
Jeg har nok ikke den store chance for at vinde, men jeg syntes altså at det, at jeg er blevet nomineret er stort.
Så endnu engang tak :-)

IMG_6320

tirsdag den 30. august 2016

Mange nyheder i butikken.

Efter messen i Vejle, er næsten alt hvad der blev bestilt, nu kommet hjem og der er fundet plads til det i butikken.

Første sending der kom, var fra Gepard garn.

IMG_6294

Der fik jeg godt nok noget sved på panden.
Det er rigtig nemt at sidde på en messe og blive begejstret og bestille en masse garn.
Det er meget sværere at få plads til det hele i butikken.

IMG_6295

Jeg fik tømt en reol for sommer garn og om rokeret, så det nye vintergarn kunne komme frem i lyset.

IMG_6303

Her er Puno fra Gepard.
Super blødt og lækkert alpaca garn.

IMG_6300

Her er CottonWool 3 også fra Gepard
Bomuld/uld, der er helt perfekt til baby og barn.

IMG_6298

Der er flere kunder der efterspørger økologisk uld.
Nu har jeg fået denne lækre uld hjem.
Pura Lana fra Gepard. 8 smukke naturlige farver, i en blød blanding af merino og alpaca.

Strømpegarn der striber, er også en efterspurgt vare.
Jeg er bare ikke selv helt vild med det der er på markedet.
Nu har jeg endelig fundet en, hvor kvalitet og farveskifte går op i en højere enhed.

IMG_0599

Zauberball fra Schoppel Wolle, har det jeg har ledt efter.
På webshoppen kan man se hvordan farveskiftet er, hvis man klikker på billedet.

Der blev også bestilt flere småting.

                    Addi hjerterbrandbil

Blandt andet disse fine hjertemarkører og sjove seleklips/sutteklips.
Når man har et hjerte som logo, skal man selvfølelig også have hjerter som maskemarkører ;-)

Der kom også mange nye pomponer. Dem mangler jeg dog lige at få taget billeder af.


Det er stadig ikke slut med nyheder.
De kommer i løbet af efteråret, og jeg skal selvfølgelig nok holde jer opdateret når de komme ind i butikken :-)

mandag den 15. august 2016

Mere ferie ;-)

Forrige søndag, blev feriedagen brugt på Koldinghus.
Vi fik vist set det meste af slottet og den fine Fabergé udstilling.
Den glemte jeg dog at tage billeder af.

IMG_6253IMG_6254IMG_6255

Man kunne¨også se Designskolens afgangsudstilling.
Det var rigtig spændende at se hvordan man bl.a. kan fortolke smykker, tøj og et spejl til badeværelset.

Desværre var vejret ikke rigtig med os, det blæste og regnede, så turen rundt om slottet måtte vi gemme til en anden gang.

Derfra gik turen en ned over grænsen.
Man skal jo nødig gå sukkerkold ;-)

Mandag aften var der igen Strikkebio.
Denne gang var filmen Florence.  En film med bl.a Meryl Streep og Hugh Grant:
Jeg syntes den var ret sjov, men det kunne jeg høre bagefter at der var delte meninger om.
Uanset hvad man syntes om filmen er det et godt initiativ og super hyggeligt at sidde i salen og strikke med alle de andre :-)

IMG_6272

Til min fødselsdag havde jeg ønsket mig et fitness armbånd.
Det var jeg sørme så heldig også at få.
Jeg syntes jeg får rørt mig for lidt, og armbåndet sørger for at jeg får taget mig sammen til at få gået nogle ture, så jeg kommer op på de antal skridt jeg skal.
Ikke alle dage, men væsentlig flere end jeg gjorde før.
Og da vi bor tæt på stranden, så er det ofte der turen går hen.

     IMG_6258IMG_6263

Jeg har armbåndet på næsten hele tiden, så det måler også hvordan jeg sover.
Det er nu lidt sjovt at se hvor forskelligt jeg sover om natten.
Nogle nætter sover jeg som en sten, andre nætter er meget urolige og med meget let søvn.
Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal bruge det til, men sjovt det er det nu.

Jeg har det også på, når jeg strikker.
Af en eller anden grund tæller det slet ikke om bevægelse!
Men hvis jeg derimod hækler, så tæller det?
Det må være noget med, hvordan håndleddet bevæger sig ;-)
Jeg opdagede det en aften, jeg sad og hæklede. Pludselig sagde armbåndet GOAL, helt uden at jeg havde bevæget mig.

IMG_6265

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

En anden måde at bruge en feriedag på, er at tage på forhandler messe i Vejle.

IMG_6284IMG_6285IMG_6286IMG_6288

Det gjorde jeg i går, og der blev bestilt mange spændende nye ting hjem til butikken.
Når det begynder at dukke op, skal jeg nok vise jer det hele.

Allerede nu kan jeg dog fortælle jer at vi bliver forhandlere af Kastaniestriks fine kitI
I den anledning har vi lavet en konkurrence på Facebook og Instagram, hvor man kan skrive, hvilke kit man syntes vi skal tage hjem, og så have muligheden for at vinde dem.
Konkurrencen løber til og med torsdag d, 18. aug, så du kan stadig nå, at være med.

         IMG_0508IMG_0509IMG_0510

Nyt efterårs magasin fra Rowan er netop udgivet.
Det er fyldt med smukke designs. Det kan købes både i butikken og på webshoppen.

mag60

De nye efterårsfarver fra Rowan ankommer også i øjeblikket.
Der er kommet nye farver i Hemp Tweed og Alpaca Merino DK

          IMG_0520IMG_0523

Noget helt nyt er, at Rowan er begyndt at lave garn, der er kun kommer i en begrænset periode.
Garnet produceres kun 1 gang, så det er en rigtig god ide at købe rigeligt garn til sit projekt, da jeg ikke kan garantere at det kan fås igen.
Der vil til hver sæson kommer flere kvaliteter i Selects, som Rowan kalder denne nye linje.
Jeg har valgt at tage Fine Silk hjem.
Det er utroligt blødt og har en rigtig god løbelængde

IMG_0524

Der er 7 smukke farver, og når man køber garn, får man et gratis opskrift hæfte med.
I hæftet er der 6 designs, både hæklede og strikkede.

Til allersidst vil jeg lige vise jer en fin væg, jeg har fået lavet i butikken.
Nu kan jeg endelig vise garnet frem som det fortjener

IMG_6275

De 2 øverste rækker er Garngalleriets BFL-Steps. Lækkert håndfarvet strømpegarn.
Midterste række er også håndfarvet, det kommer fra Østrig og er meget velegnet til f.eks sjaler.
De nederste rækker, samt garnet forneden, er Chispa Merino Sock, smukt håndfarvet garn med glimmer.

fredag den 5. august 2016

Nille og de andre.

Jeg speedstrikkede Nille.
Både fordi den var nem at strikke og fordi jeg jo skal have strikket mig en ny garderobe ;-)

IMG_6159

Jeg ser godt nok lidt misfornøjet ud på dette billede, men det er lidt misvisende.
Jeg er faktisk utroligt glad for blusen og har allerede brugt den rigtig meget.

Til butikken har jeg strikket en lille bluse og en kyse.

                       IMG_6181IMG_6153

Vi har fået nye naboer.
De venter sig og det er lige op over.
Så jeg strikkede lige dette lille sæt, af noget lagergarn.

IMG_6196

Jeg kender en helt fantastisk kvinde, der bliver 70 år i dag.
Hun fortjener noget helt særligt, og jeg har derfor strikket et sjal til hende med glimmer.

IMG_6251

I skal da lige have et billede af et feriebarn vi har haft i år.
Dette er en af yndlingspositionerne :-)

IMG_6187

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Gårdhaven bag butikken har flere gange været brugt til strik i løbet af sommeren.
Det er altid super hyggeligt, når gårdhaven er fyldt med snak og grin.

IMG_0470

Nyt i butikken:

Jeg har nu opskrifter fra Camilla Vad i butikken.
Camilla har “opfundet” Dip Dye teknikken, som giver en super flot overgang i mellem farverne.

IMG_0486IMG_0487IMG_0488IMG_0489IMG_0490IMG_0494

torsdag den 4. august 2016

Jeg har da også ferie!

I hvert fald hver eneste søndag ;-)

I søndags blev ferien brugt i Den Gamle By.
Jeg har længe gerne ville se de nye huse med 70’er udstillinger, og når nu jeg havde ferie, var det jo oplagt ;-)

Da jeg var barn, boede jeg lige ved siden af Den Gamle By.
Det var dengang husene kun var åbne for publikum i weekenderne og ved særlige lejligheder., og man bare kunne gå ind i selve byen.
Der var også en legeplads og et soppebassin, der hvor de nye huse ligger nu.
Min bror og jeg løb tit rundt i byen og legede.
Vi klatrede over plankeværk og under broer.
Det var super sjovt og helt uden opsyn af voksne :-)
Og det tror jeg egentlig var meget godt, når jeg tænker tilbage på hvad vi lavede.
Ikke at det var ulykker på den måde, men måske mere held end forstand at ingen kom til skade.

I Festugen, var der altid liv og glade dage, og så kom bl.a Cirkus Krone og lavede forestillinger.
Og en sommer var jeg sørme så heldig at være artist i samme cirkus.

Nå, det var lige et sidespring, ned af mindernes allé.
Jeg ville jo vise jer lidt billeder fra besøget i søndags :-)

           IMG_6204IMG_6206

    IMG_6200IMG_6201IMG_6202

Det er efterhånden mange år siden, jeg sidst har været i Den Gamle By, så vi besøgte næsten alle husene, nu hvor vi alligevel havde betalt entré.

    IMG_6208IMG_6209IMG_6210

Den nye bydel, var rigtig sjov at besøge.
Der var godt nok mange ting, fra min egen barndom.

IMG_6211IMG_6214IMG_6225

Bent J, det gamle musikværthus fra Aarhus er her også.
Her kan man næsten lugte cigaretrøgen stadig.
Det var en af min fars stamværtshuse, så det er også en del af (de mindre gode) minder fra barndommen.

       IMG_6217IMG_6218IMG_6216

Lidt nørdet er man vel altid, så strik og pinde fanger altid opmærksomheden ;-)

     IMG_6228IMG_6230IMG_6231

I boghandleren i kælderen, fandt jeg dette gamle eksemplar af Familie Journalen.
Der var mange “smarte” opskrifter på strikket sportstøj!
Jeg spurgte Line om det var noget at jeg skulle gå i gang med, men det mente hun ikke lige blev aktuelt ;-)

IMG_6235IMG_6237IMG_6238IMG_6236

Der er også en udstilling med DR´s børnetv igennem årene.
Det var rigtig hyggeligt at gense Sørøver Sally, Anna og Lotte, Blypperne og Kaj og Andrea.
Der var også en del figurer fra nutidens børnetv og Ramasjang.
Men da vi ikke har små børn i familien, kendte vi dem faktisk slet ikke.
Det kunne til gengæld alle de børn der var forbi.

   IMG_6241IMG_6242IMG_6243

Jeg ville egentlig også have vist noget færdigt strik, men det kommer i et andet indlæg.
Ellers bliver dette vist alt for langt ;-)