mandag den 27. juli 2015

Et fængselsbesøg

I sidste uge, tog Per, Line og jeg til Horsens og besøgte Fængslet.
Vi havde længe talt om at komme afsted, og nu hvor vejret ikke viser sig fra sin bedste side, var det jo oplagt.

Jeg fik ikke taget så mange billeder.
Man var ellers meget velkommen til at gøre det, jeg tror bare jeg var for optaget af at opleve, til at huske det.

IMG_4527IMG_4526IMG_4523

Jeg var meget imponeret over hvor mange ting man kunne se og hvor udførligt alting var beskrevet.

Afdelingen for stærkt negativt styrende indsatte!
Ja, sikke et mundret navn. Det var her Hells Angels og Bandidos sad, da der var bandekrig.

Min onkel var lærer på denne afdeling og underviste i bl.a. dansk for disse fanger.
Jeg fandt faktisk også et billede af ham, på et foto over alle de forskellige ansatte.
Han døde desværre for mange år siden, af en hjerneblødning.
Han var meget afholdt af alle.
Og min farmor fortalte at både HA’erne og Bandidos gik sammen om en buket.
Det var vist aldrig før sket, at de gik sammen om noget.

Efter besøget kørte vi til Vrads Station og fik frokost hos Stationsforstanderinde Anne.
Det var super lækkert og kan klart anbefales.

IMG_4532

Den sidste nye dille, jeg har kastet mig over (som min albue, gerne vil være med til) er Kumihimo.
En cirkel, med riller i, som man kører snor over i forskellige mønstre.
Det er lidt sjovt, og så går tiden da med det ;-)

IMG_4535
Man skal dog huske at holde tungen lige i munden.
I starten gik det fint med blomstermønster, og pludselig havde den gule tråd forskubbet sig.
Så er det bare med at starte forfra. Det er helt håbløst at pille op!

                                IMG_4539IMG_4540

Jeg har købt cirkel og garn hos Yarnfreak

mandag den 20. juli 2015

En slags overspringshandling.

Jeg burde gøre rent….Det trænger….Rigtig meget!
Det er jo ikke, fordi jeg ikke har tid..
Men der er bare altid noget, der er lidt mere interessant ;-)

Man kan jo f.eks altid slå op til et nyt projekt eller to!

F.eks et par strømper i str. meget meget stor fod

IMG_2345

Eller Rajas Raglan til naboens barnebarn

IMG_2351

Eller et sjal til en ældre dame, der spurgte om jeg strikkede på bestilling og fik nej ;-)

IMG_2349

Strømperne, blev strikket, fordi jeg havde købt noget nyt sjovt garn i Citystoffer og Garn.
Det er fra Regia, og garanterer at man kan lave 2 helt ens strømper!

              IMG_2325IMG_2350
Det blev de også, men jeg måtte forlænge dem, da garnet siger at der er nok op til str. 46 og den herre der skal modtage strømperne nok bruger str. 48.
Jeg ved det ikke præcist, da det er en overraskelse, og han er på ferie lige pt, så det er meget spændende om de passer.
Jeg skal nok vende tilbage, når han har fået dem.

Blusen blev lavet fordi naboen havde besøg af barnebarnet, og jeg pludselig kom i tanke om noget garn jeg købte sidst år på Fanø.
Det var tænkt til en drengebluse (evt. til en nevø) men nu blev det istedet til Vilfred ;-)
Jeg syede en lille knap på for sjov. Tror måske jeg har fået den af Gitte engang.

                  IMG_2353IMG_2356

Da jeg afleverede “det røde glimmersjal” til en veninde i sølvbryllupsgave, spurgte hendes svigermor, om jeg strikkede på bestilling.
Jeg svarede med det samme nej, men sagde dog også at det kom lidt an på….
Hun ville gerne have et sjal i sort!!
Hun bor i Spanien og manglede noget over skuldrene om aftenen.

Jeg besøgte Yarnfreak forleden, da Line og jeg ville prøve at lave Kumihimo armbånd.
Her blev jeg enig med mig selv om at hvis man skal lave et sort sjal, så er det nu, hvor det er lyst og jeg kan strikke om dagen.
Så nu er jeg i gang alligevel ;-)

                    FullSizeRender (5)FullSizeRender (6)

  • Faktaboks
  • Mønster: Alm. ribstrømper
  • Garn: Regia – Parifect
  • Str.: ca. 48
  • Pind: 2.5 mm
  • Forbrug: 100 g (hvilket er underligt, da jeg har brugt et 100 g’s nøgle og lidt ekstra?)
  • Lager: Nej
  • Bemærkninger: Jeg strikkede til der ikke var mere garn (det gule er med i nøglet og så brugte jeg Arwetta til tåen) Prøvede både på Per og Emil undervejs, men de har mindre fødder end modtageren, så jeg ved ikke om de er blevet alt for store

 

  • Faktaboks
  • Mønster: Rajas Raglan af Lene Holme Samsøe (fra Børnestrik på pind 3 1/2 – 4)
  • Garn: Dalegarn – Lerke (bomuld/uld)
  • Str.: 6 år
  • Pind: 3 og 3.5 mm
  • Farve: Blå
  • Forbrug: 270 g
  • Forbrug i år ialt: 5.689 g
  • Lager: Ja
  • Bemærkninger: Sluttede krop og ærmer af med 3 pinde glat på p. 3 før jeg lukkede af, for at få en rullekant som i halsen.

mandag den 13. juli 2015

Strip og strik, Mandala og Hækling

Det er ikke så tit, man ser de ord i samme sætning ;-)

Forrige mandag var der endnu engang Strikkebio.
Et genialt koncept, med lys i biografen, strikkende kvinder (jeg har én gang, set en strikkende mand) og film.
Nogen film er bedre end andre, eller sagt på en anden måde, nogen film er for mig, andre er ikke.
Men det betyder jo så heldigvis, at der er noget for enhver smag!

download

I mandags, var det Magic Mike XXL.
Ikke en film jeg normalt ville tage ind og se.
Jeg havde ikke set den første, og havde egentlig ikke regnet med at jeg skulle se denne.
Men forrige gang, til strikkebio, vandt jeg 2 billetter til filmen.
Så jeg måtte afsted, men vil selvfølgelig samtidig også gerne støtte konceptet.

IMG_4512

Der var flere i biografen dennne gang (sidste gang var vi kun 10) og det endte med at være utroligt morsomt.
Måske grinede vi mere end man burde, måske også på tidspunkter hvor man ikke burde have grinet (undskyld, hvis der var nogen der syntes vi var irriterende) men vi havde det simpelthen så sjovt.
Jeg havde ihverfald svært ved, at tage filmen alvorligt ;-)

I øvrigt, var filmen sidste gang, Pride.
En fantastisk film jeg kun kan anbefale!!
Jeg var fuldstændig vild med den!

pride_ver3

Nå, men tilbage til overskriften.
Mandala…
Line har flere “malebøger” for voksne, og jeg havde tænkt at det var en god ide at tage en pause for strikkeriet (af hensyn til albuen) og tegne lidt.

IMG_2324

Jeg tog fejl!
En hel dag, med små tegne bevægelser, var ikke godt.
Det var sjovt, og man kan sagtens blive fanget, men man (læs:jeg) skal ikke gøre det en hel dag igennem.

Hækling!

Ja, det havde jeg jo aldrig troet at jeg ville kaste mig over.
Men det går lidt bedre med teknikken og jeg syntes det er sjovere.
Sådan er det nok altid, altså at det man kan (eller bliver bedre til) er sjovt.

Jeg har hæklet denne fine lille skoletaske til mine hæklenåle, som jeg fik i fødselsdagsgave.

          IMG_2340IMG_2338

  Den er lidt skæv og jeg fik også sat spænderne skævt på, men alt i alt er jeg ganske tilfreds

  • Faktaboks
  • Mønster: Gratis mønster her, det er en god veninde Ina, der har lavet det.
    Men jeg har købt et kit med garn, spænder og elastik her
  • Garn: Smart fra Sandnes
  • Farve: grå
  • Hæklenål: 3.5 mm (opskriften siger 3 mm, men jeg hækler stramt)
  • Lager: Nej, købt for et gavekort jeg fik i fødselsdagsgave :-)
  • Forbrug: 100 g
  • Forbrug i år i alt: 5.319 g
  • Bemærkninger: Nemt mønster. Husk at bruge en luftmaske til at vende med.(står ikke i opskriften)

mandag den 6. juli 2015

Strik, strik og lidt broderi

Der er en enkelt fordel ved at være arbejdsløs.

Man får en hel del strikketid ;-)

Der er også en ulempe ved at være arbejdsløs (udover den åbentlyse, at man ikke har et job)

Man får en en hel del strikketid…..og selvom jeg forsøger at minimere det, kan jeg nu begynde at mærke min tennisalbue giver lyd fra sig igen!!

Så nu har jeg kastet mig over bøger og broderi. (det sidste var desværre ikke bedre for albuen)

Jeg har strikket en sommerbluse

                   IMG_2315IMG_4502

                                                (se venligst bort fra vasketøjet i baggrunden)

Godt nok har jeg fået en del sol i år (endnu en fordel ved at være arbejdsløs) men billedet snyder!
Så brun er jeg altså heller ikke ;-)

Jeg var til super hyggelig strik på Dokk1 i lørdags med Susanne

                                       IMG_4508

Og efter at have nydt solen et par timer i går formiddag, trak jeg ind i skyggen i middagsheden med is, saft og broderi ;-)

IMG_4510

  • Faktaboks
  • Mønster: Stribet ryg og skæv sidesøm af Stine Hoelgaard Johansen (Hendes Verden tillæg nr. 25/2015)
  • Str. L
  • Garn: Blomsterfrø fra Tante Grøn
  • Farve: Hvid, lyseblå og lys mint
  • Pind: 2.5 og 3 mm
  • Lager: Ja, købt i Odense i marts
  • Forbrug: 279 g
  • Forbrug i år: 5.219 g
  • Bemærkninger: Hurtig, nem og sjov at strikke. Vil dog pille halsen op, da jeg ikke er tilfreds. Syntes den er blevet lidt klumpet. Tror det ender med en rullekant i stedet.