mandag den 31. december 2012

Godt nytår til jer alle sammen.

Tak for det gamle år og velkommen til et nyt og spændende år!

mandag den 24. december 2012

Glædelig jul

Jeg ønsker jer alle sammen en rigtig glædelig jul.

Jeg håber at i får jeres ønsker opfyldt og at i får en rigtig hyggelig aften sammen med nære og kære og med mange bløde og gode pakker under træet :-)






lørdag den 22. december 2012

Elsker….

at få nye maskemarkører!!

Især når der er så mange fine som der er her:

foto

Markørerne er købt her og man kan aldrig få for mange af dem :-)

torsdag den 20. december 2012

Små gaver

Den første er vel egentlig ikke en gave. Det er en bestilling.

Sidste år strikkede jeg en lille lyserød babyvest af nogle rester jeg havde liggende. Vesten endte hos lille Freja som barselgave og hendes mor var meget glad for den. Hun kom så og spurgte om jeg ville lave en mere da Freja var vokset ud af den. Og selvfølgelig ville jeg gerne det. Så det blev til denne her:

2012-12-11 10.08.15

  • Faktaboks
  • Mønster: Vest fra Pickles
  • Garn: Debbie Bliss Cashmerino DK Fv, mørk rosa/lilla, købt i Fandango
  • Pinde: 4
  • Forbrug: 120 g
  • Bemærkninger: Garnet er væsentlig tyndere end opskriften, så jeg har regnet den om. Meget tilfreds med resultatet.

Næste projekt er en gave til min kusine. Vi fik en invitation til at komme til julefrokost 2 juledag, og så måtte jeg selvfølgelig have en lille ting med.

                   2012-12-18 10.50.522012-12-18 10.51.40

  • Faktaboks
  • Mønster: Fenimore og Vancouver Fog
  • Garn: Brooklyntweed Shelter, købt i New York
  • Pinde: 4 og 5.5 (hue) 4.5 (pulsvarmere)
  • Forbrug: 100 g
  • Forbrug i år: 5.964 kg
  • Bemærkninger: Gik en pind op på huen da jeg ellers var bange for den ville blive for lille. Ellers har jeg fulgt begge opskrifter til punkt og prikke
    Nu hvor jeg sidder og kigger på billedet kan jeg se at jeg har levet en fejl i snoningen på den en pulsvarmerne, men jeg krydser fingre for at min kusine ikke ser det. Jeg laver den ihverfald ikke om ;-)

lørdag den 15. december 2012

Et mystisk Mystery Shawl

Endelig…

Langt om længe er jeg blevet færdig med mit Stephen West Mystery Shawl. Det har ligget stille meget længe på grund af albuen, men forleden blev jeg så enig med mig selv om at NU skulle det altså være færdigt.

Jeg var nået ca. 1/4 på den første “vinge”, så jeg gik i gang og blev færdig i løbet af et par aftener. Hæftede ender og fik kigget på resultatet.
Hov!!! Jeg var sørme kommet til at tage ind i den forkerte side, da jeg gik igang igen, så vingen lavede en bølgebevægelse. Jeg burde have taget et billede, for det så ret sjovt ud :-) Men i stedet trævlede jeg hele vingen op og strikkede en ny.
Da jeg så var færdig med vingen (igen) opdagede jeg, at jeg havde tage ind i den forkerte side igen. Denne gang var det dog over hele vingen, så derfor besluttede jeg hurtigt at det bare var en ekstra charme og lavede den anden vinge spejlvendt :-)

      2012-12-15 14.14.002012-12-15 14.14.10

     2012-12-15 14.14.31IMG_6330

Som om der ikke er nok fejl i mit sjal, har jeg så også fået lavet den ene vinge lidt længere end den anden :-D

  • Faktaboks
  • Mønster: Stephen West Mystery Shawl KAL også kaldet Rockefeller
  • Garn: Isager Tvinni og Geilsk Tynd uld
  • Pind: 3
  • Forbrug: 148 g
  • Forbrug i år ialt: 5.474 kg

Lige et billede her til sidst, hvor sjalet kan ses i hel størrelse

IMG_6332

søndag den 9. december 2012

En stille dag i dag.

Emil sover og Per er kørt til generalforsamling i golfklubben. Så jeg sidder i hyggetøjet, lytter til julemusik, kigger ud på sneen og tager mig sammen til at køre ud og få købt Pers julegave.

2012-12-09 11.04.35

De sidste dage har været hektiske men superhyggelige!

Torsdag startede kl. 10 med brunch hos Cafe Römer sammen med Line. Vi skulle have julehyggekøbejulegaversammendag. En dejlig tradition vi efterhånden har haft i flere år. Det var en kold fornøjelse i år, men solen skinnede og det var flot vejr. Og vi blev næsten færdige med julegaveindkøb. Dejligt!
Undervejs mødte jeg Ulla. Det var meget kort men hyggeligt :-)
Vi sluttede dagen af med varm kakao og kage, hos en anden Ulla. Nemlig hos Moccacity, der laver verdens bedste hindbærsnitter. Det var dog ikke dem vi fik, men kardemommeboller og skovbærtærte. Mums, siger jeg bare :-)
Jeg fortsatte så direkte til Sofies Forældre, hvor vi holdt vores årlige strikkejulefrokost.
Ebbe og Ninna havde som sædvanligt sørget for lækkert mad til os, og snakken og strikken gik lystigt.
Derfra gik flere af os til Fandango, hvor der var strikkecafe om aftenen. Så her fortsatte vi med strik, snak og grin. En dejlig dag!

Fredag holdt Fandango julefrokost efter lukketid. Det blev holdt på Godsbanen i Aarhus.
Super lækker mad og hyggeligt selskab. Så kan man vist ikke ønske sig mere :-)

I går skulle jeg så mødes med Strikkesøstrene til vores julefrokost. Vi mødtes i Fandango og fik oset og nogen fik købt knapper og andet godt. Derefter fortsatte vi til Tøndering Strik hvor der også blev købt ind og oset.
Lige rundt om hjørnet ligger Kvindemuseet, hvor vi havde bestilt bord og dejlig platte.
De var advaret om at vi ville strikke, snakke, grine og spille pakkespil. Det var de heldigvis helt med på, og vi havde en super hyggelig eftermiddag.

     2012-12-08 12.59.392012-12-08 12.59.10

      Mariann, Lene og Birgitte                                          Anita, Dorthe og Mette

2012-12-08 12.59.55

                                                                        Nynne og Berit                                                           

 Gitte kom af en eller anden grund ikke med på mine billeder, men her er hendes strikketøj ;-)        2012-12-08 14.41.19                                                                  

Pakkeleg hører med til vores julefrokost, og der er altid gode pakker at vinde.

                2012-12-08 14.41.142012-12-08 15.03.27

Vi savnede og mindedes også Irene i en stille stund. Hun ville have elsket at være med. og jeg er sikker på hun sad i sin strikkehimmel og så ned på os, løftede strikkepindene som hilsen og smilede til os.

Nu må jeg vist hellere tage mig sammen. Få tøj på, få skovlet sne og kørt afsted, så jeg kan komme hjem og hygge mig hele eftermiddagen :-)

Fortsat god søndag til jer alle sammen.

mandag den 3. december 2012

De brune øjne..

som før har bedt mig strikke, kom med et ønske igen.

Kan du mon strikke en hue lige som denne her?

De øjne er jo svære at sige nej til, så jeg gik i gang med første forsøg. Inden jeg skulle lave ører, prøvede hun den lige, men den var alt for lille. Altså den kunne godt passe hende, men jeg troede den skulle sidde tæt som en skihue. Det skulle den ikke.. Den skulle være stor og løs, så jeg trævlede op og startede forfra.
Denne gang lykkedes det, og resultatet er godkendt. Hun har ikke haft den af siden :-)

2012-12-01 18.32.52

Jeg har desværre ikke fået et billede med indhold, så i må nøjes med dette.

  • Faktaboks
  • Mønster: Improviseret
  • Garn: Lana Grossa Cool Wool. sort, købt i Fandango
  • Pinde: 3
  • Forbrug: 120 g
  • Forbrug i år ialt: 4.976 kg + ca. 350 g fra det sidste indlæg = 5.326 kg
  • Bemærkninger: Normalt ville jeg nok have strikket sådan en hue på et par dage, men på grund af armen har det taget noget længere tid.