torsdag den 31. oktober 2013

En cardigan på 2 dage??

Nej, det lover jeg, at jeg ikke gør igen ;-)

Denne her har taget noget længere tid.

IMG_8220

På den anden side, regnede jeg ud at det tog ca. 2 timer at strikke et nøgle, og der er brugt ca. 17 ngl, så i alt er der brugt 34 timer. Det er da også næsten 2 dage ;-)
Igen er det et ønske fra Line. Dejligt at hun har fået lyst til hjemmestrik fra mor ;-)
Satser på at få lov til at tage billeder med indhold, når hun kommer og henter den. Så skal i selvfølgelig nok få dem at se.

  • Faktaboks
  • Lang cardigan af Sys Fredens
  • Garn: Rustic fra Hjertegarn
  • Farve: Råhvid
  • Str. S
  • Pind: 7
  • Lager: Nej
  • Forbrug: 408 g
  • Bemærkninger: Jeg har lavet lommer i stedet for bælte (efter ønske)

IMG_2131

P.S.Tænk at det kan være så svært at strikke 1 ret – 1 vrang?? Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg endte som på (det i øvrigt meget dårlige) billede. Hold da op, hvor har jeg pillet op mange gange!

IMG_2128

Emil havde sørme også ønsket noget hjemmestrik. Et blødt, sort halsrør. Og straks går man jo i gang. Det tager ikke ret lang tid at strikke, måske kun 2 dage? ;-)
En af pigerne i hans klasse ville gerne have et magen til, så hun ville lige have opskriften, så hun kunne sætte sin mor igang :-)

  • Faktaboks
  • Garn: Chunky fra Hjertegarn
  • Farve: Sort
  • Pind: 12
  • Lager: Nej
  • Forbrug: 200 g
  • Forbrug i år ialt: 7.979 kg
  • Bemærkninger: Jeg slog 143 m op, strikkede perlestrik rundt og lukkede af. Nemmere kan det vist ikke være. Jeg har strikket efter samme princip flere gange. Du kan se dem her.

Hvad er der ellers sket?
Jeg var på Kreativ Messe i Fredericia, i søndags. Gik et par hurtige runder. Fandt ikke rigtig noget fantastisk.
Købt kun 2 ngl. garn (HOOOST)

IMG_8223

    Til gengæld er det jo verdens lækreste garn, og så snakker vi slet ikke om prisen, VEL!!
     
    Jeg har hjulpet en bekendt med at finde ud af noget strikketøj. Godt det ikke er mig, der skal strikke den bluse siger jeg bare!
     
    IMG_8224IMG_8226
     
    Hun vil lave en kopi af den grå bluse, og var gået i gang med 5 tråde på p.25!
    Jeg syntes det var for løst, så jeg strikkede en prøve på p.20. Det blev meget bedre.
    Desværre (eller heldigvis) kan min arm ikke klare så tykke pinde, så hun må selv strikke den færdig ;-)
     
    Ellers er er vist ikke sket det helt vilde. Dagene flyver afsted, både med og uden storm :-)
     

tirsdag den 15. oktober 2013

Ikke helt tilfreds..

Jeg har “begået” en trøje.
Desværre er jeg ikke helt tilfreds.
                   IMG_8214IMG_8215
Opskriften er fra et Lang Yarns hæfte. Den er strikket “almindeligt” nede fra og op og der er brugt 12 ngl.
Jeg havde dog kun 10 ngl, og besluttede at strikke den oppefra og ned i stedet for.
IMG_8218Så fik I også lige et glimt af fotografen i baggrunden, med matchende t-shirt :-)
Der er 2 ting jeg er utilfreds med.

Den ene er mine udtagninger i raglan. På billedet af den originale bluse er der 6 masker i raglan. 2 ret, 2 vrang og 2 ret. Det glemte jeg desværre og har kun 2 vrang. Det er ikke ret pænt og det irriterer mig.
Jeg troede på et tidspunkt at jeg havde fået vendt blusen rundt (ved en fejl) da jeg prøvede den, da jeg skulle skille ærmer og krop (I forstår godt hvad jeg mener, ikke?) Men jeg er tror desværre ikke det er  derfor. Det er mig der har dummet mig.
Den anden ting er at blusen krøb en del i vask. Den passede i længden på ærmerne og var 3-4 cm længere i kroppen inden vask.
Den er også blevet noget mere tæt.
Jeg har strikket i garnet før og er vild med det, men kunne ikke huske at det krøb så meget.

Nå, men pyt nu med det. Jeg er sikker på jeg nok skal få den brugt. Jeg er stadig vild med garnet og denne farve.
Der er absolut ikke mere garn tilbage, så jeg kan ikke lave den længere alligevel :-)

torsdag den 10. oktober 2013

Engang imellem tager det bare lang tid, andre gange går det stærkt.

F. eks med dette halstørklæde.
Jeg tror det var i foråret jeg startede på det. Og det blev færdigt forleden dag.

Det skal dog siges at jeg kun har strikket på det på arbejde.
Og så har det ligget stille længe.
Af flere årsager: Der har været travlt i butikken (det er jo kun godt),
Der har været noget der har været mere interessant (knap så godt) og sidst men ikke mindst fordi vi har valgt at sende det neon farvede garn retur.
Og så blev jeg i tvivl, om der egentlig var nogen grund til at strikke det færdigt? Grunden til at det blev sendt retur, var, at det mistede farven, efter at have stået ude som gadevare.
Beskeden fra leverandøren var at neon farve i uldgarn ikke var lysægte! Nå, men det kunne I da godt have sagt da vi købte det!!  Heldigvis tog de det hele retur uden problemer.
Men for et par uger siden, blev jeg så enig med mig selv om at nu skulle det være færdigt, og det blev det så:-)

                      IMG_8208IMG_8209

  • Faktaboks
  • Garn: Easy Care fra Mayflower
  • Pind: 3.5
  • Mønster: Eget design (der kommer opskrift senere)
  • Farve: Koks, råhvid og neon pink
  • Forbrug: 209 g
  • Bemærkninger: Strikket rundt, så der ikke er nogen vrangpinde. Kigget kraftigt efter Mads Nørgårds mønstre.

Til gengæld er disse små kopholdere blevet færdige lynhurtigt (faktisk er det vist det man kan kalde overspringshandlinger)
For snart 2 år siden lavede vi en bunke kopholdere til Sofies Forældre (vores torsdagsstamsted) og forleden kom Ebbe (ejeren) og spurgte om vi tog imod bestikkelse. Det mente vi bestemt at vi gjorde ;-)
Deres kopholdere forsvandt! Sjovt nok, ofte efter at de var blevet spurgt om de solgte dem, og svaret var nej!!
Så de ville frygtelig gerne have nogle flere, og det lovede vi selvfølgelig at klare, både med og uden bestikkelse :-)
Jeg har fået strikket disse 6, men mon ikke der kommer lidt flere fra hånden. Det tager jo ikke lang tid at strikke dem.

IMG_8212

  • Faktaboks
  • Opskrift fra Ravelry, men har egentlig bare slået omkring 42 masker op og strikket derud af.
  • Pind 4
  • Garn: Forskellige rester
  • Forbrug: 50 g
  • Forbrug i år ialt: 6871 g
  • Bemærkninger: Ikke rigtig nogen. Mønstre fundet på hen ad vejen.