Viser opslag med etiketten KAL. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten KAL. Vis alle opslag

tirsdag den 4. marts 2014

Det er ikke altid sjovt at slå op.

Det er da altid hyggeligt at slå op til et nyt projekt, tænker du.
Sådan har jeg det normalt også.

Men når det er fordi bedstevenindens mor skal i kemo og behøver hatte, så er det ikke sjovt.
Behandlingen skal starte i dag så strikkepindene har glødet i weekenden, så hattene kunne være klar.

Jeg beklager på forhånd billedkvaliteten. De blev taget i aftes, i meget dårligt lys, inden jeg afleverede dem.

             2014-03-03 20.15.11-12014-03-03 19.53.10

                   2014-03-03 18.46.05-12014-03-03 20.18.59

I må stole på mig, når jeg siger at den røde også er fin på.
Jeg syntes egentlig den var blevet for stor og slasket, men den passede godt på modtagerens hoved.

  • Faktaboks
  • Mønster: Grå hue: Oak Trail fra Botanical Knits
                  Rød hue: Welted Toque fra Weekend Hats
  • Garn: Grå hue: Drops lace, strikket med 2 tråde + 1 tråd Linea (bomuld/hør/viscose)
              Rød hue: Scrumptious Lace fra Fyberspates, strikket med 3 tråde
  • Pind: 4 i begge huer
  • Lager: Ikke Linea, ellers alt andet
  • Forbrug: 100 g ialt for begge huer
  • Bemærkninger: Syntes som sagt den røde hue blev slasket efter vask. Tror den vil trækkes sig lidt sammen i tørretumbleren næste gang den bliver vasket.

I vores strikkeklub Hos Sofies Forældre har vi haft en hemmelig strømpe KAL. Vi skulle alle sammen strikke et par strømper i løbet af 1 1/2 måned. Emnet var snoninger og garnet skulle være fra lager.
De blev alle afsløret i torsdags og der var rigtig mange flotte og forskellige strømper.
Du kan se dem her
Mine er allerede foræret væk til gave, men heldigvis havde jeg taget billeder af dem inden ;-).

                               2014-02-02 15.43.542014-02-02 15.44.03

  • Faktaboks
  • Mønster: Paraphernalia (gratis opskrift på Ravelry)
  • Garn: Koigu (købt hos Ingers sidste år)
  • Farve: Lilla nuancer
  • Str. 39, da de ikke var til mig selv
  • Pind: 2.5
  • Forbrug: 100 g
  • Forbrug i år i alt: 1225 g
  • Bemærkninger: Hælen drillede mig lidt, men hvis jeg gjorde hvad der stod, og ikke hvad jeg troede der stod, gik det fint ;-)

Næste KAL er allerede bestemt. Det skal være noget med forår :-)

tirsdag den 20. august 2013

Klar til afsendelse

De seje Spider Socks er blevet færdige. Men svære at fotografere (sort med mønster, jeg siger det bare!!)
Jeg strikkede den ene strømpe færdig, da jeg var i USA, så jeg vidste den passede, og var halvvejs færdig med den anden da jeg kom hjem. Så var der ikke så meget at gøre færdigt :-)

              IMG_8173IMG_8174IMG_8175IMG_8176

  • Faktaboks
  • Mønster: Spidersocks, gratis mønster på Ravelry
  • Garn: Lana Grossa Meilenweit 100 Cotton Stretch, købt hos Fandango
  • Farve: Sort
  • Str: Opskriften er kun i en str (dame) men den passede min nevø perfekt. Han er 8 år.
  • Pind: 2 1/2
  • Forbrug: 68 g
  • Bemærkninger: For en gangs skyld fulgte jeg den skrevne forklaring (plejer ellers altid at bruge diagram) Men da strømperne er strikket på lange køreture i bil, var det klart det nemmeste. Mønstret er meget nemt at følge og jeg fandt ingen fejl. De er også rigtig sjove at strikke. Der sker hele tiden noget nyt, og jeg lærte nogen nye masker undervejs.

Et andet færdigt projekt, er dette sjal.

                           IMG_8167IMG_8168

Sjalet skal med i pakken til USA, og foræres til min brors nabo Nancy. En utrolig sød dame på 70 år, der bl.a. inviterede os ud at spise. Hendes mand Dave, er af dansk afstamning (langt tilbage) men det betød, at da de skulle på bryllupsrejse i 1999 (2. ægteskab for begge) var de i Danmark. Fra Aalborg, Aarhus over Fyn og til Kbh gik ferien, med kort besøg i Malmø. Jojo vi fik hele historien :-)
Vi sender derfor en flaske Gammel Dansk med til hendes lige så søde mand. Jeg er sikker på den vil falde i god jord :-)

  • Faktaboks
  • Mønster: Meadowsweet Shawl (mysterie KAL) fra Kelbourne Woolens
  • Garn: Zitron Filisilk, købt i Hamburg
  • Pind: 3.5
  • Farve: Støvet cerise
  • Forbrug: 100 g
  • Forbrug i år i alt: 5771 g.
  • Bemærkninger: Efter at have lukket af, syntes jeg sjalet var for lille og jeg havde stadig en del garn tilbage, så jeg trævlede sidste clue op. Gentog clue 5 og gentog en lille del af sidste clue (imens jeg fiflede lidt, for at få det til at passe). Nu har sjalet den størrelse jeg gerne ville have, og har fået brugt alt garnet. Win-Win :-)

lørdag den 15. december 2012

Et mystisk Mystery Shawl

Endelig…

Langt om længe er jeg blevet færdig med mit Stephen West Mystery Shawl. Det har ligget stille meget længe på grund af albuen, men forleden blev jeg så enig med mig selv om at NU skulle det altså være færdigt.

Jeg var nået ca. 1/4 på den første “vinge”, så jeg gik i gang og blev færdig i løbet af et par aftener. Hæftede ender og fik kigget på resultatet.
Hov!!! Jeg var sørme kommet til at tage ind i den forkerte side, da jeg gik igang igen, så vingen lavede en bølgebevægelse. Jeg burde have taget et billede, for det så ret sjovt ud :-) Men i stedet trævlede jeg hele vingen op og strikkede en ny.
Da jeg så var færdig med vingen (igen) opdagede jeg, at jeg havde tage ind i den forkerte side igen. Denne gang var det dog over hele vingen, så derfor besluttede jeg hurtigt at det bare var en ekstra charme og lavede den anden vinge spejlvendt :-)

      2012-12-15 14.14.002012-12-15 14.14.10

     2012-12-15 14.14.31IMG_6330

Som om der ikke er nok fejl i mit sjal, har jeg så også fået lavet den ene vinge lidt længere end den anden :-D

  • Faktaboks
  • Mønster: Stephen West Mystery Shawl KAL også kaldet Rockefeller
  • Garn: Isager Tvinni og Geilsk Tynd uld
  • Pind: 3
  • Forbrug: 148 g
  • Forbrug i år ialt: 5.474 kg

Lige et billede her til sidst, hvor sjalet kan ses i hel størrelse

IMG_6332

søndag den 5. august 2012

Kan det kaldes en sportsskade, når man strikker OL strik? ;-)

Der strikkes med albuestøtte på, og ikke for meget hver dag.

foto

Men det går fremad, og jeg er i gang med den nederste kant. Så nu mangler der “kun” 2 korte ærmer :-)

2012-08-05 17.02.20

Måske jeg alligevel når det?

4 del af Stephen West sjalet ankom i fredags. Jeg startede på den, men er egentlig ikke imponeret. Jeg kan se i KAL gruppen på Ravelry, at der er flere der har lavet om på 4 del. Det overvejer jeg lige i øjeblikket, imens jeg strikker på kjolen. Der skal nok komme billeder af det senere.

søndag den 29. juli 2012

Clue 3 og en ommer.

Clue 3 ankom fredag eftermiddag. Jeg fik begyndt på det, men da OL gik i gang, måtte det lige sættes i venteposition.
I går var jeg på arbejde, men der var desværre ikke ret mange kunder, så jeg fik strikket nogle omgange på det og da jeg så kom hjem i går fik jeg strikket det færdigt.

2012-07-28 18.19.18

Jeg kan meget bedre lide dette her, i forhold til sidste clue. Jeg syntes jeg har meget grønt garn tilbage, så det er spændende hvordan sidste clue bliver!

Og her ser I så min OL kjole:

2012-07-29 09.14.40

Jeg fik samlet masker op i aftes og strikkede løs, men blev pludselig i tvivl om størrelsen. Den ville blive alt for stor! Så jeg tog konsekvensen og trævlede op, inden jeg var kommet alt for langt, så nu vil jeg begynde igen, denne gang med den rigtige opslagning :-)
Jeg er dog stadig fortrøsningsfuld! Jeg tror på, at jeg når det!

lørdag den 21. juli 2012

Hmmmm….

Jeg ved altså ikke rigtig hvad jeg skal mene, efter at jeg har strikket del 2 færdig.

2012-07-21 13.32.22

Der er ikke andet at gøre end at væbne sig med tålmodighed og del 3, der kommer på fredag.

På fredag starter OL også, og jeg har meldt mig til Ravellenic (tidligere kendt som Ravelympics). Jeg har dog endnu ikke fundet ud af hvad jeg skal strikke. Måske det skal være planen for imorgen? Altså at finde mit Ravellenic Projekt. På min allersidste feriedag :-(
Hold da op, 3 uger forsvinder hurtigt??

fredag den 20. juli 2012

Det blev en havfrue ;-)

Tak for alle jeres indput til mit dilemma, i sidste indlæg.
Jeg kunne se at mange var enige med mig. Der var lidt for meget Tivoli over de 2 farver sammen.
Så derfor gik jeg i gemmerne for at se, hvad jeg så kunne finde frem. Jeg har nemlig sat den regel for mig selv, at jeg kun må bruge lagergarn til denne KAL. Og det lykkedes sørme også! (dog er jeg bange for at der ikke er nok af den grønne, men hvis det går helt galt må jeg jo købt lidt mere)

2012-07-20 11.07.54

Det er endt med 2 farver, der er meget usædvanlige for mig! Grøn og turkis. Men denne gang er jeg helt tilfreds og 10 min. inden Clue 2 dukkede op i mailboksen, blev jeg færdig med Clue 1

   2012-07-20 11.08.342012-07-20 11.08.46

Jeg syntes der er lidt havfuehale over farverne :-)

onsdag den 18. juli 2012

Færdige og ufærdige projekter.

Allerførst skal jeg lige høre jeres mening om mit KAL strik.
Jeg startede jo med at vælge 2 lilla farver, men syntes de blev for kedelige. Så derfor valgte jeg 2 nye farver (med hjælp fra strikkepigerne) og jeg var super tilfreds med dem. Der var gang i dem og de var flotte sammen.

Men så begyndte jeg at strikke, og nu er jeg altså i tvivl igen.

Først strikkede jeg denne kombination (billedet er taget i bilen, så det er ikke særligt godt)

2012-07-16 11.53.49

Jeg syntes at der var for meget turkis i, så jeg pillede det op og strikkede farverne omvendt:

2012-07-17 10.08.23

Men nu syntes jeg altså der er for meget Tivoli/Cirkus over det!
Jeg vil gerne høre jeres mening, inden jeg strikker videre. Skal jeg fortsætte, gå tilbage til første forsøg eller tage de oprindelige 2 farver??   Og næste del kommer jo på fredag, så jeg begynder altså at have lidt travlt ;-)

Nå, men nu tilbage til de færdige projekter

2012-07-17 16.56.15

  • Faktaboks
  • Mønster: No 12 fra Amimono Home
  • Garn: ÅLJ (de røde og rosa, købt hos Garn10) og supersoft (lilla og grå, købt hos Fandango)
  • Farver: Rød, Lyserød, bordeaux, Lilla og Grå
  • Pind: 4
  • Forbrug: Glemte at veje det inden jeg syede puden indeni, men der er ca. brugt 325 g garn
  • Bemærkninger: Det grå og lilla garn er strikket dobbelt. Jeg slog 55 m op, da jeg ikke ville have den helt så stor som i opskriften, men jeg kunne sagtens have nøjedes med 50 m. Puden indeni er 50x50 cm.

Et par små projekter er blevet færdige. Der er endnu ikke nogen modtagere, men jeg fik brugt garnet næsten helt op, og det var det, der var planen.

      2012-07-17 18.14.562012-07-17 18.15.13

  • Faktaboks
  • Mønstre: All You Knit is Love af Susie Haumann
  • Garn: Geilsk bomuld/uld.
  • Farve: Blå (det gamle tynde bomuld/uld, strikket dobbelt) Lyng (resten fra min kjole no.8)
  • Str: Begge 2 blev mindre end opskriften, vesten er ca. 6 mdr og kjolen 0-6 mdr
  • Pind: 3
  • Forbrug: 55 g ialt
  • Forbrug i år ialt: 4.561 g

mandag den 18. juni 2012

Strik i løbet af ugen.

Torsdag stod i Grib Garnets tegn.

Om formiddagen skulle jeg til workshop om vendestrik med Julia. 3 forskellige måder at vende på lærte vi. Det var super spændende, men da jeg jo strikke vrang helt anderledes end andre, syntes jeg det var rigtig svært at lave vendingerne pæne.

Men jeg fik da denne bh??? ammeindlæg??? eller noget der ligner færdigt ;-)

foto

Efter workshoppen havde jeg aftalt med 3 skønne kvinder at vi skulle mødes. De var lidt forsinkede så jeg sad i Lunden og fik mig lidt at spise og strikkede imens. Ikke det værste man kan gøre i en ventetid.

Endelig kom Marianne, Anne og Sylvia så.

       IMG_5993IMG_5992IMG_5991

Vi gik lidt rundt og kiggede på boderne i Lunden og kørte derefter i Kvickly for at handle ind til lidt aftensmad.
Det var dyrt!! Ihvertfald når man er flere der får sådan en fin gul seddel i forruden :-((

IMG_5994

Vi havde en super hyggelig aften i deres lille campinghytte med lækker fingermad, strik, snak og grin. Og hvis ikke det var fordi jeg skulle på arbejde fredag og derfor var nødt til at køre hjem, så er jeg sikker på vi havde siddet hele natten og snakket!

      IMG_5996IMG_5997

Tak til jer alle tre for hyggeligt selskab. Jeg glæder mig til vi ses igen!

Jeg er også blevet færdig med noget strik i denne uge, har gang i noget nyt og har meldt mig til en KAL!

Først det færdige strik:

               2012-06-17 17.16.012012-06-18 10.25.20

  • Faktaboks
  • Mønster: Bedford af Michele Wang
  • Garn: Lang Denim Cotton Recycled (garn af gamle cowboybukser), købt i Fandango
  • Farve: Samme farve som slidte cowboybukser :-)
  • Str: ca. M
  • Pinde: 4
  • Bemærkninger: Jeg har strikket kroppen efter str. 41”, men ærmerne har jeg sjusset mig til, da jeg syntes de blev alt for vide efter opskriften og jeg gerne ville have 3/4 ærmer. fDerfor er raglan indtagningen også fundet på hen ad vejen. Men alt i alt er jeg rimelig tilfreds.
  • Forbrug: 460 g
  • Forbrug ialt: 3. 741 kg

Nyt på pindende er en sommerbluse som jeg også finder på hen ad vejen.
Garnet er DMC Petra, det som man i gamle dage kaldte hæklegarn. Men det er faktisk ret fint at strikke med og jeg tror det bliver en fin bluse når jeg engang bliver færdig.

2012-06-17 18.31.14

Det her er ærmet. Det er blevet trævlet op indtil flere gange, så jeg kunne finde den rigtige kombination af striber.
Nu er jeg tilfreds og er startet på kroppen. Jeg regner med at den skal have raglan ærmer. Det er så pænt når der er striber.

Sidst men ikke mindst meldte jeg mig igår til en ny Mysterie KAL med Stephen West.

                       7385944806_d4b3dd7b5f_n2012-06-17 18.55.59

Dette er det garn jeg har valgt i første omgang, men jeg er lidt i tvivl om det bliver for pænt?
Heldigvis er det et stykke tid endnu før første clou kommer, så jeg kan jo nå at ændre mening mange gange :-)

Puha, det blev en lang smøre, men sådan er det når jeg ikke har kunnet lægge indlæg ud som jeg gerne ville!
Tak fordi du læste med helt til nu!

torsdag den 25. august 2011

Stephen West Mysterie Shawl KAL 1..2..3..Færdig

Så er jeg også blevet færdig med mit mysterie sjal. Og det har bare være super sjovt, ikke at vide hvad det endte med. Det er bestemt ikke sidste gang jeg er med!

1. Sjalet netop taget af pindene og lagt på gulvet.

001

2. Spændt ud og lagt til tørre.

002

3. Færdigt

009

006
    011
  • Faktaboks
  • Mønster: Stephen West Mysterie Shawl
  • Garn: Drops Alpaca i 3 forskellige lilla/lyng farver
  • Str. M
  • Pinde 3,5
  • Forbrug: 153 g.
  • Forbrug i år ialt: 5,613 kg.
  • Bemærkninger: Ikke rigtig. Mønstret har været super nemt at følge. Jeg valgte kant nr. 1 da jeg ikke syntes mine farver var stærke nok, til at mønsteret i kant 2 kunne ses. Prøv at se hvor fin Ullas kant er!
  • 007

    mandag den 22. august 2011

    Testing…Testing…

    Jubii…Vi har fået internet igen!!
    4 dage uden internet, det er ikke sjovt :-)

    Jeg ved da ihvertfald hvad jeg skal lave i aften. Der skal læses blogindlæg og kommenteres.

    Her kommer lige et par billeder fra en super hyggelig eftermiddag i går, hos Nynne.

    002

    Vi var et lettere amputeret Strikkesøster hold samlet. Nynne havde lavet meget lækker frokost og dejlig kage.

    003

    Tak for en dejlig eftermiddag i super fint solskin.

    Her er også lige et billede af Stephen West sjalet. Det er ikke så nemt at tage billede af det. Det fylder meget på pinden og jeg orkede ikke lige at sætte det på en længere pind. Sidste del er netop ankommet på mail og jeg glæder mig til at komme igang!

    004