Det er simpelthen gang på gang at mine bluser får alt for lange ærmer. Især efter vask!
Jeg ved simpelthen ikke hvad det er der sker?
Denne bluse har drillet et par gange undervejs.
Bl.a har nøglerne drillet
Men med tålmodighed blev de reddet.
Så løb jeg tør for garn i en farve, da jeg manglede 8 pinde!
Efter at have strikket det ene ærme færdigt og syet på, blev det for langt.
Af med det, pille op og sy på igen.
Stadig for langt, af med det igen, pille pille op og sy på.
Nu passede det. Hurra!
Strikkede det andet ærme færdigt og syede på. En dejlig bluse jeg var meget tilfreds med.
Det var for tidligt jeg fik sagt det :-(
Efter vask blev ærmerne så for lange igen!!!
Altså hvor er det irriterende!!!
Nu ligger blusen igen i vaskemaskine og derefter skal den så en tur i tørretumbleren.
Hvis ikke det virker, så må ærmerne af og pilles op. ØV.
- Faktaboks
- Mønster: Mønster fra Cewec
- Garn: Linea fra Cewec (hør/bomuld/viscose)
- Pind: 5.5 mm
- Farve: Koral/Laks/Gul/Khaki
- Str: M
- Lager: Nej
- Forbrug: 340 g
- Forbrug i år i alt: 1565 g
- Bemærkninger: Nemt mønster. Dejligt blødt garn. Smukke farver.
Lige et lille billede fra Frederiksgågade i torsdags.
Der var lavet et reklame fremstød for gaden, hvor der var kunstig regnvejr og paraplyer man kunne låne.
Der var desuden pyntet med disse paraplyer. Det så super godt ud i solskinnet.
Der var også POP UP med Skals Håndarbejdsskole. Det var spændende at kigge forbi, og man får rigtig meget lyst til at melde sig til et kursus hos dem igen :-)