Viser opslag med etiketten Konfirmation. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Konfirmation. Vis alle opslag

mandag den 4. maj 2009

Dagen derpå.

Emil havde en rigtig rigtig god dag igår. Han strålede som en sol hele dagen. Solen, selv, snød os jo lidt. Vi startede dog dagen med at sidde i haven og spise morgenmad, da vi jo ikke så godt kunne være i stuen :-) Men så forsvandt den også i løbet af dagen. Men det ødelagde nu ikke vores dag. Alt forløb som det skulle. Jeg fik ikke taget så mange billeder, men det er der heldigvis andre der har. Vi gav Emil en Bakken Bears bluse med alle deres autografer på. Det var et stort hit.

lørdag den 2. maj 2009

Imorgen..

vil stuen være fyldt af gæster, der spiser, snakker og hygger sig.
Konfirmanden har pakket pakker op og har afleveret din tale og kan slappe af, og vi andre, tja vi kan vel også slappe af.
Gæstehytten har besøg af disse to dejlige unger og deres forældre ( min fætter og hans kone)
Emil glæder sig meget

torsdag den 30. april 2009

Nærved og næsten.

Nu nærmer dagen sig med hastige skridt.
Menukortene er lavet:
Servietterne er foldet:
Bordene,
stolene
og servicet er ankommet.
"Blomsterdekorationerne" er påbegyndt.
Tja, så skal det hele vist bare stilles an.

lørdag den 25. april 2009

Jeg er ikke havemenneske..

Men når jeg kommer i havecenter går jeg altid amok :-) Vi ( dvs. Per) skal have lavet krukkerne og bedene fine til konfírmationen. Og det kan da ikke blive andet end fint! Jeg var faktiskt afsted idag igen og supplere :-) Ellers vil jeg lige lave lidt REKLAME for FANDANGO.
Vores dejlige lokale strikkebutik har fået webshop. Til alle jer, der ikke kommer så tit eller slet ikke til Århus, kan jeg kun anbefale deres dejlige garn, for slet ikke at tale om deres service!
(billede lånt hos Fandango.dk) (Det er mig til venstre :-)
Og så lidt nyt fra strikkefronten.
Jeg er startet på et sjal. Opskriften fandt jeg på Ravelry. Garnet har jeg fået af Irene, for længe siden. Jeg har tænkt, at min svigerinde skal have det, men jeg kan ikke rigtig blive enig med mig selv, om mønstret er for kedeligt.
Hvad syntes i?

tirsdag den 14. april 2009

De to B'er.

Min påske har bestået af 2 B'er.
Basket og bagning.
Emil og Per har været til Basketball festival, både torsdag, fredag og lørdag.
Lørdag var jeg også med, som køkkenhjælper.
Og søndag var de i Arenaen og se Bakken Bears spille første finalekamp.
Imens har jeg fået bagt.
Igår bagte jeg pølsehorn og søndag var det pizzasnegle.
Så nu ligger de i fryseren, og er klar til at være "skrup-af" mad til Emils konfirmation. Endnu et kryds på check listen :-)

torsdag den 9. april 2009

2 fluer med et smæk.

Forleden dag kørte vi tur ned over grænsen. Vi fik købt sodavand til Emils konfirmation, og istedet for at give børnene et påskeæg, fik de penge til at købe noget lækkert.
Så kan de selv vælge hvad de vil have :-)
Emil køber chips og Line køber sprut!
Med den alder ungerne har nu (14 og 17) er det svært at gøre noget sammen, men dette her er et hit hver gang :-) Vejret var med os og solen skinnede i Tyskland. Vi havde en rigtig hyggelig tur.

onsdag den 1. april 2009

Et kryds på listen..

Så er der bagt kransekage til Emils konfirmation.
Dejligt at man kan sætte endnu et kryds på to-do listen.
Jeg har brugt :
2 kg. Odense Kranse XX
500 gr. sukker
13-14 past. æggehvider.
Det hele røres sammen og sprøjtes ud på bagepapir, med en sprøjtepose.
Når man har fyldt i sprøjteposen, kan man evt. lune den lidt i mikroovnen, så er det meget nemmere at sprøjte ud.
Pyntes med nødder og cocktailbær.
Bages ved 230 gr. til de er lysebrune. Vend gerne pladen undervejs, så de bliver jævnt brune.
Når de er kolde, dyppes bunden i smeltet chokolade.
Køles af igen.
Og fryses!!
Det er meget vigtigt, da smagen ellers ikke er rigtig.
Hvorfor ved jeg ikke, men sådan er det bare :-)
Så nu har jeg 3 kg. spiseklar kransekage i fryseren. Dejligt!

søndag den 15. februar 2009

Barnedåb, må vi ikke sige..

men dåb, det var det. Emil er blevet døbt idag. Ellers kan han jo ikke blive konfirmeret, og det vil han rigtig gerne. Så tidlig op og i kirke, vand i håret og en god frokost med faddere og familie bagefter. Sådan er dagen idag blevet brugt :-) Han vil ikke have at vi tager billeder af ham, så dem må i tænke jer til :-) Men sådan her var det altså ikke! Ellers går det fremad med min Babycables and Big ones too. Ærmerne mangler endnu og det er et problem for jeg har kun 125 gr. garn tilbage og det er da vist ikke nok :-( Så nu er dilemmaet så om den skal være med 3/4 ærmer (eller hvor lange de nu kan blive) eller om jeg skal forsøge at få noget mere hos BC Garn. Men problemet er at garnet blev købt til lagersalg, og det var uden nogen form for mærker eller bandaroler. Så jeg ved ikke rigtig hvad farve det er. Jeg ved det er Lucca garn, og jeg har fundet noget på deres hjemmeside der ligner, men det findes både i alm udgave og i superwash udgave, og jeg ved ikke hvad mit garn er. Kan man se det på garnet? Er der mon nogen der kan hjælpe?

fredag den 30. januar 2009

Opvarmning

Vi har varmet op til Frankfurt idag. Vi har været i Herning til messe hele dagen. Det kan mærkes i benene :-) Jeg er godt nok vant til at gå hele dagen, men det plejer at være i "fornuftige" sikkerhedssko. Når man går rundt i pæne støvler en hel dag, så der det noget andet! Men jeg kan jo lige så godt øve mig. Det bliver det samme i Frankfurt. Forresten, så har jeg jo helt glemt at vise jer, det flotte sæt tøj vi fik købt i mandags. Emil og jeg var til konfirmand aften i Marcus. Og hele konfirmand sættet blev købt + lidt til anden dagen. Han skal have sorte bukser på til dette her. Han kommer til at se hammergodt ud! Der var en super god service hele aftenen, vi kan komme med tøjet 1 til 2 uger før dagen og få lagt op, så det passer, og hvis det ikke passer, finder vi noget andet! Det er da bare super service! Nå, men imens Per ser håndbold ( jeg beklager, men det interesserer mig ikke) så må jeg hellere få pakket til imorgen.