lørdag den 30. august 2014

Forandringer

Sommeren er ved at være slut.
Og efteråret banker på.

Jeg har dog alligevel strikket mig en sommerbluse. Eller skal vi hellere sige at den er blevet strikket færdig ;-)

foto2foto3foto4

Men mon ikke der kommer flere gode dage, hvor den nok skal blive brugt. Det håber jeg da bestemt.

En sommercardigan til en lille pige, er det også blevet til.
Den er strikket af rester, som denne kjole også blev.

foto1

Jeg fik brugt alt garnet i koral farven, så ærmerne endte med at være gule og fersken.
Jeg satte derfor lidt knapper på, for at peppe den lidt op.
Den faldt i god jord, som altid, hos modtageren :-)

Forandringer. Det sker der også i mit arbejdsliv.
I går var min sidste arbejdsdag i Fandango.
Efter at have været der i 3 1/2 år, var det en lidt vemodig dag.
Sys har solgt butikken, og den nye ejer overtager til november. 
Jeg lagde bud ind på at overtage, men kunne desværre ikke tilbyde det hun gerne ville have for den.
Så nu ligger verden åben for mine fødder, er det ikke det man siger? ;-)
Jeg håber at jeg kan fortsætte i den uldne branche, og har et par muligheder jeg arbejder med.
Det er ikke noget jeg kan fortælle om endnu, men når der er flere brikker der falder på plads, skal I nok høre mere.
Så nu skal der strikkes af lageret!
Godt at man har et velforsynet et af slagsen :-)

  • Faktaboks (blå bluse)
  • Mønster: Kayleen pullover fra Interweave Knits, summer 2014
  • Garn: Linea Pura Soloseta fra Lana Grossa (råsilke) købt hos Fandango
  • Pind: 4.5
  • Farve: Støvet blå
  • Str: ca. M
  • Lager: Nej
  • Forbrug: 370 g
  • Bemærkninger: Strikkede 10 omgange ekstra, da jeg troede den var kort i modellen. Men da jeg var færdig, var den alt for lang, så jeg måtte pille op fra neden og strikke ny kant på.
    Alt garnet er fra samme kasse og har samme indfarvning, og alligevel er der et nøgle (midt hen over taljen) der har en anden farve. MEGET IRRITERENDE”"!!  (det kan ses på billedet til højre)

 

  • Faktaboks (børnetrøje)
  • Mønster: Oppefra og ned, ud af hovedet.
  • Garn: Linea fra Cewec (rester fra Sommersweater)
  • Pind: 2.5  og 3
  • Str. ca. 4 år
  • Lager: Ja
  • Forbrug: 110 g
  • Bemærkninger: Strikkede oppefra og ned, i mens jeg skrev noter.
  • Forbrug i år  i alt: 5.444 g

torsdag den 14. august 2014

Sommer i Tokyo

Endelig færdig!

Den har været længe undervejs. Faktisk har den ligget i skammekrogen i et stykke tid, med risiko for optrævling.
Først var det fordi strikkefastheden drillede (som sædvanligt) og jeg derfor var nervøs for størrelsen, derefter fordi den pink jeg først havde valgt, forsvandt fuldstændig i den orange. Da jeg havde besluttet at den skulle laves af lagergarn, endte det med en grøn i stedet.
Dem der kender mig, ved at grøn absolut ikke er yndlingsfarven, så jeg har været meget i tvivl om det var den rigtige farve.

Men så sagde Ulla (en strikkeveninde uden blog) til mig, at NU skulle jeg tage mig sammen og strikke den færdig. Ikke flere dårlige undskyldninger og overspringshandlinger!

Så jeg tog mig sammen og her er så resultatet:

  foto 2foto 3 (3)foto 4

Jeg syntes billedet i midten er ret sjovt. Godt nok er jeg ikke specielt høj, men på det her billede, ser jeg ud til kun at være 1/2 m ;-)

  • Faktaboks
  • Mønster: Sommer i Tokyo, fra Marianne Isagers Japan Strik
  • Garn: Div. supersoft fra Geilsk, Knoll og J.C.Rennie
  • Farve: Turkis, Brændt Orange, Lilla og grøn (Calypso, hedder den) Meget mere grøn end på billedet.
  • Str. M
  • Pind: 3
  • Lager: JA (Hurra)
  • Forbrug: 262 g
  • Forbrug i år i alt: 4.964 g
  • Bemærkninger: Jeg har forlænget blusen med 2 rækker mønster forneden.
    Derudover har jeg strikket halsen højere op.
    Jeg ærger mig lidt over at mønstret skærer på sådan en underlig måde over barmen. Tror det har noget at gøre med min (manglende) strikkefasthed. Ærmerne skulle også være 3/4 ærmer, i følge mønstret ;-)

Slog op til endnu en Karpe forleden.
Også af lagergarn :-)

foto 1

Tror den kan blive flot.

Syntes også lige I skal se disse billeder fra i lørdags.
Vi var inviteret på Det Glade Vanvid, af min svoger og svigerinde, der fejrede sølvbryllup.
WOW, det var godt! Super lækkert mad, gode vine og lækker udsigt.
Det eneste minus er at det slutter kl. 21.30 Sharp!
Når man sidder i et hyggeligt selskab, er det lidt ærgerligt, men sådan er konceptet.

                 foto 1 (1)foto 2 (2)

Forret (der blev hældt gazpacho over senere) og hovedret (jeg glemte at tage billede af desserten, men den var lige så flot) Det hele smagte fantastisk.

foto 3 (4)

Udsigten fra vores bord.

søndag den 3. august 2014

Ånden kom over mig.

Jeg har længe tænkt på, at jeg gerne ville igang med symaskinerne igen.
Men da de er pakket væk, får jeg sjældent brugt dem, med mindre der skal laves reperationer.

Sidste lørdag blev jeg enig med mig selv om, at nu skulle det være!
Jeg hoppede på cyklen og kørte ind til City stoffer.

Der blev købt stof til 2 kjoler og 1 bluse samt mønstre.

IMG_3155

Og så blev maskinparken ellers fundet frem og der er blevet syet:

 

  IMG_1542IMG_3165IMG_3156

Når man har en overlock maskine går det hurtigt. Jeg kunne dog sagtens mærke at jeg var ude af træning.
Alle sømmene blev ikke så fine som jeg gerne ville have dem til at være.

Jeg fandt også ud af, at når man køber stof efter et Onion mønster, og ekspedienten ikke er meget erfaren, får man købt ALT for meget stof.
Jeg havde 80 cm for meget af det stribede stof (der blev købt 175 cm) og ca. 60 cm af det småmønstrede (der blev “kun” købt 160 cm, da der ikke var mere på rullen)
Jeg har været forbi og brokke mig lidt, men fik at vide at det var det der stod på mønstret, og de jo nødig ville sælge mig for lidt. Hmmm. Det gjorde de så sandelig heller ikke!

Jeg fik syet denne kjole (med lidt trylleri på kanten for neden) og t-shirt af resterne, men ville da hellere have købt noget andet stof for pengene.

                   IMG_3163foto

Ang. strik er der også nyt.

          IMG_1522IMG_3149

Sky Blue er blevet færdig. Jeg er meget tilfreds. Farven er fin og jeg glæder mig til at få den brugt (når det bliver koldt, engang) ;-)

  • Faktakboks
  • Mønster: Sky Blue fra Susie Haumans Blue Notes
  • Garn: Madelinetosh Merino Light (til kroppen) og Grignasco Silk Mohair (til ærmer)
  • Farve: Jeg syntes ærmerne er mintgrønne, men det er der delte meninger om ;-)
    Madelinetosh garnet til kroppen hedder Celadon
  • Str: M
  • Pind: 3 og 3.5 mm
  • Lager: Nej, Købt i Fandango til formålet
  • Forbrug: 215 g
  • Bemærkninger: Har omregnet opskriften, da garn, strikkefasthed og opskrift ikke passede sammen ;-)

         IMG_3168IMG_3171

Jeg har også forsøgt mig med tunesisk hækling.
Det kom der denne pude ud af. Den er til Line.

  • Faktaboks
  • Mønster: Helt almindelig tunesisk hækling
  • Garn: Arwetta strømpegarn og Neon-Sock fra Online
  • Pind: Hakkenål 4
  • Lager: Nej
  • Forbrug: 100 g
  • Forbrug i år i alt: 4.702 g

Jeg blev noget nervøs, da vaskevandet så således ud:

IMG_3161

Heldigvis blev resultatet fint :-)

lørdag den 2. august 2014

Amsterdam (bonus)

Når jeg nu tænker over det, fik I vist ikke set nok billeder fra Amsterdam, vel? ;-)
Jeg fik jo slet ikke vist jer billeder af hvad jeg købte.
Det er jo egentlig slet ikke nok, bare at fortælle det :-)

Så her kommer lige lidt flere billeder fra de 3 garnbutikker vi besøgte:

Weldraad:

 IMG_2964IMG_2965IMG_2966

Jeg købte super blød alpaca:

IMG_3022

De Afstap:

IMG_2985IMG_2987IMG_2988

Jeg købte: Rowan bomuld på tilbud, og ærger mig stadig over at jeg ikke købte bogen med toiletpapircovers ;-)

IMG_3021

Sidst, men ikke mindst Penelope Crafts:

               IMG_2996IMG_2997

Her købte jeg (meget beskedent) 3 ngl. Ouince & Co + strømpegarn:

IMG_3020

I skal da også lige et par billeder af mig, som Per har taget.
Det er sjældent jeg er med på feriebillederne ;-)

    IMG_3152IMG_3154IMG_3153

På det første spiser vi frokost i skyggen. Det var meget varmt at gå rundt i de små, smukke gader.
På billedet i midten måtte jeg lige stå ved denne lille dør. Jeg er 158 cm, så I kan jo godt regne ud at det var en meget lav dør, også selvom der var et lille trin ned. Vi fik at vide, på vores kanal rundfart, at det var døren til tjenestefolkene. Huset beboere gik ind ad døren ovenover!
På det sidste billede sidder vi på Hotel Wasserburg Anholts terasse, i voldgraven og skal til at spise. Er det ikke en fantastisk udsigt?