Vi har haft en rigtig dejlig tur til Amsterdam.
Der blev travet mange kilometer, besøgt 3 garnbutikker, kulturelle besøg på Riejksmuseet, Anne Franks Hus , Coster Diamanter og “Den Hemmelige Kirke”, sejltur på kanalerne, spist god mad og nydt det gode vejr.
Øverst til venstre Weldraad. Super hyggelig butik, med utrolig flink ejer. De har en del BC Garn og Canard, men helt sikker også andet interessant. Der røg ihvertfald 6 ngl. blødt alpaca med hjem.
Øverst til højre er De Afstap. Anden butik på turen. En lille butik med Christel Seyfarth, Rowan og en del broderi.
Stort udvalg af engelske strikkebøger og andet godt. Her røg der 10 ngl. Rowan bomuldsgarn med hjem. Det var på udsalg ;-)
Nederste 2 billeder er fra Penelope Craft. Lækker butik med amerikansk ejer. Her har de Madelinetosh, Malabrigo, Quince & Co, Holst Garn, BC garn plus mange andre lækre garner. Også her er der mange engelske strikkebøger.
Butikken får ofte besøg af Stephen West, når han er i Amsterdam. Her købte jeg 3 ngl. Quince & Co og 1 enkelt nøgle strømpegarn.
Vi passerede et marked og indtil flere ostebutikker. Der blev købt lidt pølse med hjem.
Billeder fra Riejksmuseet.
En gade vi passerede. Der er vist nogen der er gået amok med farvebøtten :-)
Ferien sluttede af med en overnatning på Wasserburg Anholt. Vi har været her før, men altid om vinteren. Det var en helt anden oplevelse denne gang, også selvom roserne var ved at være færdige. Vi boede på værelset der hed Rosenøen ;-)
Aftensmaden og morgenmaden blev indtaget på terassen i forbindelse med restauranten. Terassen ligger ud i voldgraven, og det gav en fantastisk oplevelse.