torsdag den 4. august 2016

Jeg har da også ferie!

I hvert fald hver eneste søndag ;-)

I søndags blev ferien brugt i Den Gamle By.
Jeg har længe gerne ville se de nye huse med 70’er udstillinger, og når nu jeg havde ferie, var det jo oplagt ;-)

Da jeg var barn, boede jeg lige ved siden af Den Gamle By.
Det var dengang husene kun var åbne for publikum i weekenderne og ved særlige lejligheder., og man bare kunne gå ind i selve byen.
Der var også en legeplads og et soppebassin, der hvor de nye huse ligger nu.
Min bror og jeg løb tit rundt i byen og legede.
Vi klatrede over plankeværk og under broer.
Det var super sjovt og helt uden opsyn af voksne :-)
Og det tror jeg egentlig var meget godt, når jeg tænker tilbage på hvad vi lavede.
Ikke at det var ulykker på den måde, men måske mere held end forstand at ingen kom til skade.

I Festugen, var der altid liv og glade dage, og så kom bl.a Cirkus Krone og lavede forestillinger.
Og en sommer var jeg sørme så heldig at være artist i samme cirkus.

Nå, det var lige et sidespring, ned af mindernes allé.
Jeg ville jo vise jer lidt billeder fra besøget i søndags :-)

           IMG_6204IMG_6206

    IMG_6200IMG_6201IMG_6202

Det er efterhånden mange år siden, jeg sidst har været i Den Gamle By, så vi besøgte næsten alle husene, nu hvor vi alligevel havde betalt entré.

    IMG_6208IMG_6209IMG_6210

Den nye bydel, var rigtig sjov at besøge.
Der var godt nok mange ting, fra min egen barndom.

IMG_6211IMG_6214IMG_6225

Bent J, det gamle musikværthus fra Aarhus er her også.
Her kan man næsten lugte cigaretrøgen stadig.
Det var en af min fars stamværtshuse, så det er også en del af (de mindre gode) minder fra barndommen.

       IMG_6217IMG_6218IMG_6216

Lidt nørdet er man vel altid, så strik og pinde fanger altid opmærksomheden ;-)

     IMG_6228IMG_6230IMG_6231

I boghandleren i kælderen, fandt jeg dette gamle eksemplar af Familie Journalen.
Der var mange “smarte” opskrifter på strikket sportstøj!
Jeg spurgte Line om det var noget at jeg skulle gå i gang med, men det mente hun ikke lige blev aktuelt ;-)

IMG_6235IMG_6237IMG_6238IMG_6236

Der er også en udstilling med DR´s børnetv igennem årene.
Det var rigtig hyggeligt at gense Sørøver Sally, Anna og Lotte, Blypperne og Kaj og Andrea.
Der var også en del figurer fra nutidens børnetv og Ramasjang.
Men da vi ikke har små børn i familien, kendte vi dem faktisk slet ikke.
Det kunne til gengæld alle de børn der var forbi.

   IMG_6241IMG_6242IMG_6243

Jeg ville egentlig også have vist noget færdigt strik, men det kommer i et andet indlæg.
Ellers bliver dette vist alt for langt ;-)

3 kommentarer:

  1. Den gamle By er et hit. De giver den virkelig gas med udvikling.
    Jeg husker også tiden, hvor byen var åben til gåtur, og hvor man ind imellem fik adgang til husene, men der er godt nok blevet meget levende siden.

    SvarSlet
  2. Rart at høre, at du har fri om søndagen. Det der sportstøj er altså bare vildt cool. Gad vidst om det bliver den næste dille efter karklude og grydelapper.

    SvarSlet
  3. Det er mange år siden jeg har været der sidst. Det vil jeg da lige ha i tankerne til en anden gang. Super sjovt at se billederne.

    SvarSlet