tirsdag den 24. marts 2009

Små striber version 2

Så er der også en bluse til lillebror. :-)

mandag den 23. marts 2009

En blandet landhandel.

Igår var bilen fuld af strikkende kvinder, da den kørte mod Aalborg.
Vi skulle op til Lene og hygge os.
Det var en dejlig dag. Der blev serveret den ene gode ting efter den anden for os. Og vi fik snakket og strikket til den store guldmedalje. På turen kom vi til at snakke om aftensmad, af en eller anden grund. Og så sagde Irene at jeg helt havde glemt at vende tilbage og fortælle om vores madkasse.
Og det er jo rigtigt.
Vi får stadig madkasse herfra. Ikke hver uge, men meget ofte.
Og det er stadig super lækkert. Meget varieret, gode råvarer, spændende opskrifter og nemt.
Man kan virkelig mærke at man ikke skal ud og handle så meget mere.
Det er skønt, og kan varmt anbefales. Ellers har jeg fået syet en lille pengekat til Line. Hun skal til Rom på lørdag, sammen med klassen.
Hun glæder sig rigtig meget, selvom de har et hårdt program.
Alt det spændende de skal opleve, bare det var mig :-)

lørdag den 21. marts 2009

En længere historie :-)

Inspireret af Lise Lotte, og hendes lækre garnindkøb, tænkte jeg en aften, at det er jeg da vist også nødt til at prøve. Garnet er bestilt her, og hold da op hvor er der bare meget lækkert garn :-) Da jeg skulle bestille drillede det lidt, og jeg var sikker på at bestillingen ikke var gået igennem. Jeg fik heller ikke nogen ordrebekræftelse. Nå, men næste dag bestiller jeg så igen. Kan selvfølgelig ikke huske hvad jeg forsøgte at bestille dagen før, så jeg laver en ny. Denne gang går det glat igennem, og jeg får en bekræftelse. Jeg bestiller det til min brors adresse i USA, og aftaler med ham at han tager det med til Danmark næste gang han kommer. En dag siger Per så: Sig mig engang, hvor meget garn var det lige at du bestilte? Der er blevet trukket penge 2 gange fra kontoen! Nå, jeg ringer til min bror, som så fortæller at det er "væltet" ind med garn ad flere omgange. Jeg kontakter så selvfølgelig firmaet, der fortæller at når man har trykket på bestil, så har man bestilt, uanset om man får en bekræftelse!!! Så jeg har altså bestilt garn 2 gange, uden at vide det. Firmaet siger at jeg selvfølgelig kan returnere garnet hvis jeg vil, men da jeg for det første ikke kan huske hvad jeg bestilte første gang, og for det andet er sikker på det nok skal blive brugt, bliver jeg enig med mig selv om at beholde det hele. Min bror kommer så til Danmark med garn i hele kufferten. Men af en eller anden årsag når han hverken at mødes med mig eller at sende det til mig, så han slæber det hele med tilbage!!! Tror i lige at jeg var skuffet! Så sender han det til mig, og det er så ankommet idag, men nu skal jeg så betale told for det, da Told har åbnet pakken og set at min bror har vedlagt ordrebekræftelser. ØV ØV. Hvis han da bare havde smidt dem væk, så havde de troet på at det var en gave. Nå, men her er det så. Det meget berejste garn :-)

Men jeg vil sige at det har været hele besværet værd. Det er bare lækkert!

Jeg skal nok tage det med imorgen, når vi skal mødes hos Lene, så I andre kan få lov at gramse :-)

torsdag den 19. marts 2009

Min familie

Set hos Faster Mette.
Laves her.
Prøv det, det er sjovt:-)

tirsdag den 17. marts 2009

Små striber

Så er storebrors "små striber" færdig.
Nu er jeg startet på lillebrors.

Der skal jo nødig være forskel :-)

mandag den 16. marts 2009

Vissenbjerg messe.

Så blev det min tur Og havde, som altid, en rigtig dejlig dag. Vi var, som sagt, 4 piger afsted.
Gitte, Birgitte, Helle og jeg. Birgitte og Helle er 2 tidligere kollegaer, som også er glade for håndarbejde, især strik.
Og det er jo ikke fristelser man mangler :-)
Hvor er der da bare mange fantastiske ting, at se på.
Og nogen ting, hvor man tænker: Hmmm :-)
Vi mødte også andre bloggere. Og hvor er det da bare hyggeligt at se folk i "levende live" Jeg håber vi kan mødes igen en anden gang.
Anne, Jette, Tina og Marlene er dem jeg hilste på. Der var flere. Men man kan jo ikke altid huske navnene og nogen har jo ikke billede på deres blog.
Så hvis jeg har glemt nogen, beklager jeg.
Der var også en meget spændende særudstilling i Spejderhuset med Charlotte Buch, som laver nogle fantastiske filtede ting.
Mit rov var meget beskedent (kan i høre jeg pudser glorien) :-D
Stof til en bluse:
Og garn til supplement:
Jeg fik 2 nøgler af Lene til Strik in og har gerne villet lave noget af det, men har ikke rigtig vidst hvad. Nu har jeg nogle flere nøgler, så det udvider mulighederne. Og sjovt nok har det grønne samme indfarvnings nummer som det jeg havde !

lørdag den 14. marts 2009

Der var engang..

Ja, sådan starter alle gode eventyr. Ikke fordi at, dette er et eventyr, fakstisk slet ikke. Men indledningen passer. For i august sidste år var jeg på garnudsalg og købte bomuldsgarn til Små Striber af Sys Fredens. Jeg startede også ganske fint, fik strikket det ene ærme og gik så i stå, da jeg pludselig var bange for at der ikke var garn nok. Fik bestilt mere garn på nettet, men kom aldrig rigtig igang igen. Forleden dag fandt jeg det ærme frem jeg havde strikket. Men kunne pludselig ikke huske hvilken tykkelse pinde jeg havde strikket på. Så det hele blev trævlet op, og påbegyndt påny. Jeg har lavet rib forneden på ærmet, da jeg syntes modellen er lidt slasket. Imorgen skal jeg til Vissenbjerg. Vi er 4 håndarbejdsglade piger i bilen bl.a. Gitte. Jeg er spændt på hvor mange andre bloggere man kan spotte og evt. hilse på :-)

Og ikke mindst se alle nyhederne. Ikke fordi man mangler noget, men alligevel! Jeg glæder mig!