tirsdag den 13. marts 2012

Vejrudsigten i Malaga

er blevet studeret nøje i lang tid. Faktisk har jeg siden før jul, med mellemrum fået meldinger om hvordan vejret artede sig :-)

Og det er jo godt at følge med! Især når man som Per, skal på golftur, sammen med 5 andre golfere :-)

page

Han har glædet sig som en lille dreng til juleaften, og jeg syntes det er fantastisk for ham!
De kørte mod Billund for 1 times tid siden, og skal flyve engang i aften. Og så kommer de hjem igen lørdag aften.

Golfen er jeg ikke misundelig på, meeeen lidt sol og varme ville nu ikke være ringe ;;-)

Der var behov for noget man kunne spille om. En eller anden form for præmie til drengene. Ikke noget særligt, men mere noget sjovt.

Så søndag aften slog jeg op, og i aftes lukkede jeg af og skyllede op:

002

TA DA…..Et Angry Bird golf club cover! Mindre kan vel ikke gøre det :-)

  • Faktaboks
  • Mønster: Angry Bird Golf Club Cover  (Ravelry)
  • Garn: Rester af supersoft
  • Pinde: 2.5 og 3
  • Forbrug: 20 g
  • Forbrug i år ialt: 1500 g

søndag den 11. marts 2012

Der var helt klart plads til forbedringer.

Men når man tager hensyn til, at det var første gang jeg prøvede at undervise, gik det vist meget godt.

Som Julia sagde: Hvis der ikker er nogen, der går grædende derfra, og du heller ikke selv gør, så er det vist ok :-)

Jeg glemte fuldstændig at tage billeder, men rundt omkring i blogland er der heldigvis andre der kan fremvise billeder. Det var en super hyggelig dag, og jeg syntes at Bodil og Birthe har lavet et rigtig flot arrangement. Jeg håber, at i har lyst til at gentage succesen næste år.

Jeg var meget beskeden i mit indkøb. Jeg købte disse 3 fed, af Julias smukke håndfarvede garn.


001

Garnet hedder Viola, og består af Bomuld, Alpaca og lidt Polyamid. Jeg er sikker på, der kan blive en flot sommertop af garnet.

Fiberfesten blev lukket og slukket af Annette D, Charlotte, Julia og jeg der sad og snakkede til dørene blev lukket. Det var super hyggeligt, og jeg siger mange tak for dejligt selskab. Jeg håber at vi snart ses igen.

lørdag den 10. marts 2012

Som den eneste garnbutik i Jylland..

Får vi besøg af Arne & Carlos i Fandango.

Forside 225

De kommer direkte fra GO’morgen Danmark, og er i butikken i  2 timer.

Først vil de fortælle om deres bøger og design, og bagefter er der en workshop.

Så hvis du gerne vil opleve de  norske strikkeguruer FREDAG D.23 MARTS KL. 12.30 – 14.30

så skynd dig at købe en billet her. De koster 125 kr. pr. stk.

onsdag den 7. marts 2012

Fiberfest i Ry

Det er på lørdag, hvis du skulle have glemt det!

CCF11102011_00000

Jeg sidder og forbereder mig. Skriver ned og printer ud. Tænker over hvad jeg skal sige og fortælle om. Er det for meget eller for lidt? Kan jeg snakke i 2 timer? (Sagtens, hvis du spørger Per :-D) Er det, det rigtige jeg tager med?
Smartboard, hvad skal jeg bruge den til? Og hvordan?
Ja, der er mange ting jeg lige skal have styr på :-)

Jeg har fået en deltagerliste fra Bodil og Birthe, der står for det flotte arrangement. Omkring 10 på hvert hold, det er da heldigvis til at overskue.
Men der er altså stadig få ledige pladser, hvis du skulle være interesseret!

Jeg skal være i fint selskab! Bl.a. Annette D, Charlotte Kaae, og Julia.
Puha, jeg håber jeg kan leve op til det.
Men jeg glæder mig nu også!
Det kribler altså lidt i maven :-)

mandag den 5. marts 2012

Næste gang…

jeg skal til USA, så bliver det dette hus jeg skal besøge:

Handlen er netop gået igennem, og min bror regner med at de flytter ind i løbet af marts måned.

Det bliver spændende at se det i virkeligheden :-)

søndag den 4. marts 2012

Håneretten..

er nu, desværre, på Pers side.

Den har jo ellers, siden hans katastrofale vask af min strikkede kjole, været på min side.

I går satte jeg en vask over med uldtrøjer. Af en eller anden grund havde jeg slet ikke fået drejet knappen hen på uldvask, så alle trøjerne blev vasket på 60 gr.

001

3 af Pers trøjer krøb, og 1 af mine. Den grønne var en golftrøje, der nu er en meget stiv  str. 2 år,  den stribede er en str. 6 år, og min den lilla, som jeg lige har købt i USA, er også en str. 2 år. Den blå er en dyr Mulberry trøje, som vi forsøger at trække lidt i. Den var ikke krøbet helt så meget som de andre.Men jeg tror desværre heller ikke at den er til at redde. Øv,øv,øv !!!

lørdag den 3. marts 2012

Undskyld Annette D.

Men jeg syntes altså ikke at din krave blev pæn på Sprogø.

foto

Derfor lavede jeg denne krave istedet. Både Per og jeg syntes den var pænere.

007

Her er så billeder af Sprogø både med og uden indhold :-)

 

     002011

 

  • Faktaboks
  • Mønster: Sprogø, fra Kunsten at strikke en ø, Annette Danielsen
  • Garn: Isager Tvinni
  • Farve: 2 grå farver, en petrol blå og grøn kant.
  • Pinde: 2,5 og 3
  • Str: En mellemting mellem M og L
  • Forbrug: 369 g
  • Forbrug i år ialt: 1480 g
  • Bemærkninger: Jeg er ikke tilfreds med min isyning af lynlåsen. Lige under lynlåsen er det ikke pænt. Jeg har forsøgt at ændre det, men det er desværre ikke lykkedes.
    Per er heldigvis tilfreds og det er vel det vigtigste :-)